I 1811 startede midtengelske arbejdere en protestbevægelse for at gøre krav på bedre arbejdsforhold på tekstilfabrikkerne. Bevægelsen kaldes ludismen og tilhængerne ludditter – opkald efter lederen Ned Ludd. Billedet af Ned Ludd er lånt fra Wikipedias artikel om ham (på engelsk). På Wikipedia findes også en artikel om Luddite.
I starten var der kun spredte forsøg på at ødelægge nogle strikkemaskiner, men i januar 1812 bliver ødelæggelserne underlagt en plan: “Vi vil ødelægge alle maskiner, der fremstiller dårlige varer……….Endelig vil vi ødelægge alle de maskiner, der tilhører ejere, der ikke betaler arbejderne deres lønninger fuldt ud i penge.” (fra Kühlmann: Maskinstormerne i England. Gyldendal, 1977)
Der er altså tale om en egentlig arbejdskamp, selvom metoderne måske er ekstreme set med nutidens øjne. Ødelæggelserne blev voldsommere og efterhånden blev politi og militær sat til at beskytte fabrikkerne. Og bevægelsen døde lige så stille ud, uden at have opnået ret meget bedre vilkår for arbejderne.