Han var heldigvis ikke en succesfuld læge…

… for ellers havde han ikke haft de mange ledige stunder i sin lægepraksis i Plymouth og Southsea i det sydlige England. Ledige stunder, hvor han skrev noveller til London-bladet The Strand om en violinspillende, melankolsk, kynisk, men først og fremmest genial detektiv med en fænomenal iagttagelsesevne og en logik så skarp som en ragekniv.

Sherlock Holmes lever endnu i tv, film og på print. Men hans ”fader,” Sir Arthur Conan Doyle døde for præcis 80 år siden, den 7. juli 1930. Da havde han skrevet fire romaner og 56 noveller om Sherlock Holmes og hans tro og naive følgesvend, Dr. Watson. Det er knap så kendt, at han også skrev en række andre noveller og romaner, bl.a. science fiction romanen ”The Lost World” fra 1912. Den udkom på dansk i 1925 (Den forsvundne verden).

Men Doyle’s gennembrud var og blev den piberygende og til tider kokainmisbrugende mesterdetektiv i Baker Street 221 B. På Doyle’s tid fandtes adressen ikke – dengang gik husnumrene kun til ca. 100. Men i dag har bystyret i London ekstraordinært tildelt det magiske husnummer til en tidstypisk Baker Street-bygning fra det victorianske London. Huset rummer ikke overraskende et Sherlock Holmes museum, se http://www.sherlock-holmes.co.uk/

Hjemmesiden for Sherlock Holmes Museet i Baker Street, London.

At en fiktiv, litterær person kan være temaet for et museum i det moderne London er måske ikke overraskende, når man selv har læst Doyle’s stemnings- og billedmættede fortællinger. For hvem kan sige sig fri for at vende sidste side med en stærk længsel efter at blive i Holmes’ magiske verden bare lidt endnu.

Denne længsel blev i 1893 til et veritabelt protestråb fra mange Holmes-fans, da Doyle lod sin helt styrte i en afgrund ved Reichenbach-vandfaldet efter en kamp mod ærkeskurken Professor Moriarty. Doyle måtte simpelt hen bøje sig for presset og ”genoplive” Holmes, så han bl.a. kunne løse den uhyggelige gåde om Baskervilles hund, en roman fra 1902.

Hvis du har følt Sherlock-fascinationen, er du ikke alene. Overalt i verden findes der Sherlock Holmes selskaber, bl.a. to danske, hvoraf det ene blev stiftet af selveste Storm P. Se http://www.sherlockiana.dk/shklub/index.html

Godt, han skiftede erhverv fra læge til forfatter!

I min sommeferie 2010 var jeg nogle dage i Dresden – og det bliver forhåbentlig ikke sidste gang, jeg besøger denne dejlige by, som har en barsk og spændende historie.

Frauenkirchen    (Kilde:www.flickr.com)

Dresden er hovedstad i delstaten Sachsen og er en vigtig kunst- og kulturby med ca. ½ mill indbyggere.
Gennem byen løber floden Elben, og der er mulighed for en sejltur på en af de mange hjuldampere og andre turbåde. Langs floden er der de fleste steder områder med græsbevoksning og stier, hvor folk går tur, løber eller cykler.
Dresden var i mange år hovedsæde for sachiske kurfyrster og konger. Mest markant var August den Stærke (1694 – 1733), somvar meget kunstinteresseret og bygherre til en lang række fine bygninger og anlæg i barokstil, bl.a. slottet Zwinger.
I februar 1945 bombede de allierede Dresden. Bombardementet startede den 13. februar og aftenen og fortsatte næste dag. Hele den indre by var et flammehav, og en stor del af byen blev forvandlet til aske og ruiner. 7.000 offentlige bygninger blev fuldstændig ødelagt, herunder mange uvurderlige mindesmærker som Frauenkirche og Zwinger. Frauenkirche styrtede først sammen den 15. februar efter at der var opstået brand i kirken. Ildstormen over Dresden nåede op over 1000 grader, og kirkens sandstensstruktur kunne højst klare 400 graders varme.
Der er usikkerhed om hvor mange mennesker der døde, men historikeren Frederick Taylor anslår, at det var mellem 25.000 – 40.000.
Dresden var hidtil blevet skånet for større bombeangreb modsat de fleste andre tyske byer. Lige siden er bombardementet af Dresden er blevet diskuteret og kritiseret.Det fandt sted i krigens slutfase, hvor det stod klart at Tyskland ville tabe. Var det en hævnakt for tyskernes bombardement af Coventry Cathedral i 1940? Der har sågar været gisninger om,  hvorvidt Dresden stod på listen over mulige atombombemål.

Dresden februar 1945. (Kilde: warpictures.org.uk)

I dag er Dresden genopbygget og kirker, kongeslot og museer ser ud som de gjorde det i barok-ken. Man skal vide det for at se, at alle de gamle bygninger i bymidten er opført for nylig. Værd at nævne er: Semper-operaen og  Zwinger, der rummer nogle af byens fineste kunstskatte. Frauenkirche – byens berømte vartegn – stod færdig i 2005. Ved hjælp af computerteknologi lyk-kedes det at anbringe de bevarede bygningsdele nøjagtigt der, hvor de oprindelig havde været placeret. Genopbygningen kostede ca. 1 milliard kroner. Farveforskelle mellem nye og gamle sandsten minder os om kirkens og byens historiske skæbne.
Ikke alle ødelagte bygninger er opførst som de oprindelige, f.eks. er den jødiske synagoge en moderne bygning fra 2001. Den gamle blev brændt i 1938 under Krystalnatten.

Kilder:
Christer Bergstrøm: Helvedet i Dresden
Side 34 – 38 i: Alt om historie, nr. 11. 2009.

Bolette Bramsen: Dresdens pragt
Side 36 – 42 i: Antik og auktion, nr. 2, 1009.

Dresden. Hamburg, Jahreszeiten, 2005. Merian 58/11

Jytte Flamsholt Christensen: Turen går til Midttyskland.
Politiken, 2010.

Gabriele Kalmbach:
Bielfeld Reise-Know-How Verlag Peter Rump, 2009.

Frederick Taylor: Dresden: Tuesday 13 February 1945
Londom Bloomsbury, 2005.

Avisartikler:

Per Johannes Erichsen: Genopstandelsen. Øjebliksbilleder fra Dresden, byen der udsates for “den langsomme atombombe” 13. februar 1945.
I Weekendavisen 09.03.2001

Peter Johannes Erichsen: Gensyn med Dresden
I Weekendavisen 09.03.2007

Materialet kan bestilles via: www.bibliotek.dk

Hans Christian Post:
Hvorhen med historien (om genindvielsen af Frauenkirchen)
I: Weekendavisen 13.05.2005

Jeg har i den seneste tid holdt øje med en notits bag på Politiken. Den fortæller om Gabriel Jensen Ferieudflugter til Dragør. Jeg kan huske, at jeg også så notisen, da jeg var barn. Det fik mig til at spekulere på hvem Gabriel Jensen egentligt var og hvor længe foreningen har arrangeret udflugter.

Når man søger på Gabriel Jensen Ferieudflugter på google.dk får man mange hits. En del er artikler om foreningen i aviser og leksikaer. Men der er også indlæg fra folk som har været med på udflugterne og mindes dem med glæde.

Gabriel Jensen var en kommunelærer i København. Han opdagede at børn i fattige familier ikke havde mulighed for at få oplevelser i ferierne.
Det besluttede han sig for at gøre noget ved. Derfor dannede han i 1901 foreningen Gabriel Jensen Ferieudflugter som arrangerer endagsudflugter for børn. Alle skolebørn fik et gratis GJF kort og kunne deltage i udflugterne i sommerferien. Det har jeg læst på siden Kendtes Gravsted.

Billedet er venligt udlånt af  Kendtes gravsted, hvor du kan læse mere om Gabriel Jensen og hans forening.

Gabriel Jensen selv døde tilbage i 1924, men arbejdet for at også mindre bemidlede børn kunne få nogle gode ferieminder fortsatte.
Foreningen fik tilskud fra fagforeninger og mange større virksomheder.

I 1933 begyndte turene mod Dragør. De skyldes at A/S Dragør Sydstrand og Amagerbanen tilbød billegere billetter til børnene. Turene fortsatte frem til 1941, hvor krigen kom i vejen. Dels var der transportproblemer og dels havde tyskerne indraget Sydstranden hvor børnene legede og badede til øvelser.

Men man vendte stærkt tilbage allerede i 1942, hvor Amager Rotary Klub tilbød at bygge en hytte til foreningen. Det gode formål blev støttet af Dragnør Kommune som venligt stillede en grund til rådighed.
Hytten blev en stor succes og i de følgende år kom rigtigt mange børn til Dragør.

Efter krigen blev hytten flyttet til en ny beliggenhed pga nybyggeri og senere blev en ny hytte bygget.  Det har jeg læst i en artikel på siden Dines Bogø. Artiklen blev bragt i Amager Bladet 22. juni 2010 

Børn&Unge bragte i 2005 en artikel som beskriver, hvordan en udflugt med Gabriel Jensens foregår. Du kan læse artiklen her.

Ud over endagsturene arrangere foreninge i samarbejde med institiuner, klubber og foreninger et væld af aktiviteter som dans, cirkus, billedeskole og forfatterværksted. Det kan du læse mere om på Gabriel Jenses ferieudflugters hjemmeside.