På Historiebloggen har vi, bibliotekarer fra Fredericia Bibliotek, skrevet om vores interesser i historisk perspektiv. Bloggen har eksisteret i 3½ år og har haft næsten 150.000 besøg. Det har været sjovt, men for fremtiden vil vi koncentrere os om at lave indlæg på bibliotekets hjemmeside. Så besøg os dér i stedet for:-)
|
|
||
|
September er højsæson for svampeplukning. I den forbindelse får jeg lyst til at repetere en af min fars yndlingshistorier. Den handler om rød fluesvamp, og historien havde han fra et lille hæfte om giftige svampe af Torben Gang Rasmussen.
Der er nogle, der mener at vikingerne brugte rød fluesvamp, når de gik bersærk. Vi ved ikke om det er rigtigt. Det foregår på denne måde: Min far holdt meget af denne tilføjelse: I perioder med meget få svampe, kunne prisen på en enkelt rød fluesvamp løbe op i tre eller fire rensdyr! Et par af min fars egne historier: Min far var ikke bleg for selv at smage på svampe, og et par gange var han lige dristig nok. En anden gang endte svampeturen noget mere alvorligt. Han endte på sygehuset med en forgiftning. Da vi besøgte ham, måtte han erkende, at enten var det en almindelig maveforgiftning, han var indlagt med. Eller også havde der været en af de rigtig slemme svampe i den svampestuvning, han havde spist. Min far er død nu, han blev 92 år og døde af alderdom.
På min vej genne biblioteket faldt jeg over den fantastiske bog: “1003 Ting du ikke viste, du ikke viste” af Lars Thomas. Bogen er perfekt som underholdning til en kedelig regnvejrsdag. (Dem har vi jo haft et par stykker af) Den vrimler med unyttige, men sjove, pudsige og skøre oplysninger. En del af oplysningerne er historiske som denne: Bogen fortæller også, at for 500 år siden var bøger så sjældne og værdifulde at biskoppen af Winchesters bibliotek kun bestod af 17 bøger og det selvom han var en meget velhavende mand. En anden lille fun fact er, at man i 1869 skulle have en slags kørekort for at cykle i New York. I det mere nationale hjørne er oplysning om, at Dannebro er det ældste uforandrede nationalflag, der stadig eksistere. Det har været kendt siden 1200tallet. Det kan være fristende at fløjte efter en køn pige. Men mon ikke Marie-augustin de Pélier fortrød han fløjtede efter dronning Marie-Antoinette? Han kom nemlig i fængsel for det og blev først løsladt i 1832, 46 år senere. Du kan selv læse flere facts i bogen: “1003 Ting du ikke vidste, du ikke vidste”. Den kan lånes her på Fredericia Bibliotek og du finder den på 1 sal i Fakta/viden. Sank Hans aften lyser landet op af talrige bål og på mange af dem sidder en dukke, som symbolisere en heks. Men oprindeligt var der ikke nogen heksefigur på bålet, for Sank Hans bålet blev ikke brugt til at henrette hekse. Det blev brugt til at holde dem væk. I bondesamfundet troede man, at hekse og andre troldfolk var særligt aktive på magiske hellige aftner. Derfor var der behov for at beskytte sig selv og ilden kunne afværge det onde. Så man tændte bål for at skræmme heksene. Det er faktisk først i slutningen af 1800 tallet, at man begynder at sætte en heksefigur på bålet og først i 1900tallet bliver den skik almindelig. Til gengæld havde man andre skikke, som i dag er glemt. Nogle steder pyntede man kloge træer. Et klogt træ er et træ, som kan helbrede. Det var ofte hultræer, hvor 2 dele af stammen er vokset sammen foroven, så træet har et hul. Man kunne så blev helbredt ved at kravle igennem hullet og efterlade et stykke tøj til træet. Nogle steder var tøjet tænkt som en gave og andre steder mente man, at det bandt sygdommen til træet. Det var ikke kun træer der blev fint pyntet til Sank Hans. I Vensyssel pyntede man køerne med kranse og der var konkurrencer om hvilken ko, der var flottest pyntet. Kransene kunne senere bruges til magi. Hvis man lagde sådan en krans på taget af stalden, kunne den beskytte køerne mod sygdom og trolddom. Du kan læse mere om Sankt Hans og dens skikke på Historie-online.dk Du kan også finde bøger med traditioner hos os f.eks: Pixeline – årets mærkedage af Bende Ingvorsen. Da Danmark blev besat af tyskerne d. 9. april 1940, begyndte 2. verdenskrig først rigtigt for hovedparten af den danske befolkning. Nogle havde dog allerede tidligere mærket til krigen og den betydning, den havde for det enkelte menneske. Der var nemlig en del danske sømænd som allerede fra september 1939, hvor Tyskland erklærede England og Frankrig krig, havde oplevet krigens alvor og gru. Det var de danske søfolk, som bl.a. sejlede på Nordsøen med varer og fragt til England. Skib efter skib blev nemlig torpederet af de tyske ubåde, og disse angreb krævede store ofre, både materialet og menneskeligt. Da besættelsen kom, befandt ca. 6.500 danske søfolk sig uden for Danmark, og mange af disse søfolk fulgte britiske opfordringer via BBC til at gå ind i allieret tjeneste. Krigen kom for deres vedkommende til at vare helt til august 1945, hvor japanerne overgav sig til amerikanerne og englænderne. Af disse danske krigssejlere omkom ca. 1.000 (inklusive 153 færøske søfolk). Samlet omkom ca. 2000 danske søfolk og fiskere i perioden september 1939- august 1945 som følge af krigen. Efter 2. verdenskrigs ophør var disse krigssejlere længe et overset kapitel i den danske besættelseshistorie, og bl.a. blev følgevirkningerne af voldsomme oplevelser og nervepres først anerkendt som erstatningsværdigt i 1969. Den nu pensionerede RUC-historiker Christian Tortzen har set det som sin mission at gøre opmærksom på disse oversete sømænd. Han har flere gange, først i et 4-binds værk ”Søfolk og skibe 1939-1945” samt en doktordisputats fra 1982 beskæftiget sig med krigssejlerne og desuden i 1995 med bogen ”Krigssejlerne – Træk af dansk skibsfarts historie 1939-1945”, og han har nu i foråret udgivet en ny bog om samme emne. I den nye bog ”Kampen på havet – Danske søfolk under Anden Verdenskrig” samler han dels op på sine egne tidligere udgivelser, dels bidrager han med resultaterne af sin årelange forskning til den vigtige historie om søfolkene og deres indsats for de allierede og Danmark . Hermed har den største gruppe af danske ofre for 2. verdenskrig fået deres retmæssige plads i historien. Ønsker man at læse mere om krigssejlernes indsats og skæbne, kan man læse mere i Klaus Rydahls bog ”Krigssejler 1939-1945”. Det er en bog i interviewform, hvor erindringer fra seks søfolk giver et levende og personligt billede af de umenneskelige og belastende vilkår, som mange danske søfolk havde under 2. verdenskrig.
Monument fra Helsingør over døde sømænd fra 2. verdenskrig |
 |
|
|
Copyright © 2012 Historiebloggen - All Rights Reserved |
||
Nye kommentarer