Da jeg var barn, havde mine forældre en kolonihave.  Ikke den på billedet her, det har jeg fundet inde på Flickr.com. Det er taget af Lars Kloster Silkjær

Det var en dejlig tid og jeg mindes den ofte med glæde. Faktisk var det så skønt, at jeg på universitetet skrev en opgave om kolonihaver. Lidt nørd er man vel altid.

Nå men opgaven ødelage helt mit indtryk af kolonihavens lyksaligheder. Her gik jeg og troede, de var oprettet for at give de stakkels fattige arbejder frisk luft og sund mad. Men jeg blev klogere.

Målet med kolonihaven var at opdrage arbejderklassen og lære dem de rette værdier. De skulle bl.a. opmuntres til at bruge deres, i vore øjne, sparsomme fritid til noget fornuftigt. Haverne skulle forhindre lediggang og druk!

Men et er intentioner, noget andet er virkelighed og kolonihaverne blev hurtigt andet og mere end opdragelse og sund kost. Det blev et fristed, hvor man kunne slappe af og lade sine kunstneriske sider få frit spil. Det ses i de mange smukke huse som er bevaret i de ældste kolonihave-foreninger.

Hvordan kom jeg nu i tanke om kolonihaven? Jo på min vej gennem biblioteket faldt jeg over bogen En plads i solen : glimt af dansk kolonihaveliv. Bogen er fuld af smukke billeder og man kan synke ned i beretninger fra dansk kolonihaveliv.

Man får helt lyst til at eje en kolonihave, men jeg tror nu alligevel jeg nøjes med altanen. Den kræver knap så meget arbejde.