I dag er kaffe en af de mest almindelige ting i hverdagen. Vi drikker morgenkaffe, formiddagskaffe, eftermiddagskaffe og aftenskaffe ofte med et stykke brød til.

Men sådan har det ikke altid været. Da kaffen kom til Danmark mellem 1665 og 69 blev den markesført som medicin og den kunne kun købes på apoteket.
Man var meget opmærksom på kaffens bivirkninger, som ikke var få: f.eks kunne kaffen angribe nerverne og fører til krampe og tungsind!

Efterhånden kom der dog kaffehuse til og man begyndte at nyde kaffen som en drik fremfor som medicin. Men det var ikke alle som havde råd til at smage på kaffen. Prisen var stadig så høj, at kun de rigeste havde råd til den opkvikkende drink.

Efterhånde bredte kaffen sig til det bedre borgerskab hvor den passede fint ind i Oplysningstidens ånd. Man hylder fornuften og her er kaffen det perfekte nydelsesmiddel,  fordi man kan drikke det uden at blive fuld.

Langsomt sivede kaffen ned i samfundets lag, men ikke uden sværdslag. Endnu var kaffen dyr at importerer og derfor blev det i 1783 forbudt for almindelige mennesker på landet at drikke kaffe. Forbuddet blev først ophævet igen i 1799
Det kan diskuteres hvor meget betydning forbuddet reelt havde. For almindelige mennsker var  kaffen en festdrik og til daglig drak man højst sandsynligt en “kaffe” lavet på brændt korn.

I 1800tallet begynder kaffeprisen at falde. Der bliver dyrket kaffe flere steder og  i starten bruges slaver og senere fattige immigranter som arbejdeskraft. Desuden begynder danske redere at sejle til Brasilien for bla. at hente kaffen. Det påvirket prisen i gunstig retning for forbrugeren.
De faldende priser  betyder at mere velstillede folk i 1870érne begynder  at drikke kaffen om søndagen og derefter til hverdag. Snart følger resten af samfundet efter og omkring 1900 er morgenkaffen blevet almindelig i København.

I dag er det svært at forstille sig hvor eksotisk kaffe, te og chokolade var i 1600tallet. Men før de kom, drak man oftest øl og  i mindre grad vin.
Så de nye varme drikke uden alkohol medførte ikke bare nye service, men også nye vaner og en ændring  i opførsel og selskabelighed.
Man fik simpelhen en helt ny måde at mødes og være sammen på.

I starten drak man de nye varme drikke af små metalbægre eller glas. Men det var ikke hensigtsmæssig. Dels blev de meget varme og dels fik drikken afsmag af metallet.
Så efterhånden begyndet man at producere service af fajance og at  at importerer porcelæn fra Kina.

I begyndelsen drak folk både kaffe, te og chokolade af samme slags kopper. Det var små runde skåle uden hank. Men efterhånden opstod særlige kopforme til de forskellige drikke.

Du kan selv læse meget mere om kaffens spændende historie i bøgerne: “Kaffe og kage, te og chokolade” udgivet af Museet på Koldinghus og “Livet er ikke det værste man har : kaffens kulturhistorie i Danmark 1665-2015″ af Jacob Andersen.