Natten til den 6. juli 1849 var en stille, skøn sommernat. Fuldmånen stod højt på himlen, en let tåge lå på enge og marker. Alt åndede fred …
Inde bag Fredericias volde var civilbefolkningen evakueret og erstattet af en hær på 24.000 mand. Overalt i byens gader var der strøet halm for at dæmpe lyden af de mange soldater.
Kl. 01:00 lød general Bülows ordre. Man rykkede ud af fæstningen 3 steder. De Mezas 6. brigade på 5.200 mand dannede fortroppen og rykkede som de første ud af Kongens Port samt poternen (det nuværende Nørreport) og satte straks kurs mod Egum og Stallerup. Kort tid efter forlod Ryes 5. brigade, ligeledes på 5.200 mand, fæstningen gennem Kongens Port. Rye rykkede frem langs Østerstrand, dels langs vandkanten dels på klinten ovenover. Målet var Kirstinebjerg, Trelde og Egeskov. Disse 2 brigader udgjorde første angrebsstyrke sammen med en kavaleriafdeling på 400 mand. Ved 2-tiden rykkede general Molktes 4. brigade på 3.700 mand og generalmajor F. A. Schleppelgrels 3. brigade på 4.700 mand ud af fæstningen. I alt deltog 19.400 mand med 48 kanoner i selve udfaldet medens de resterende ca. 4.600 bemandede fæstningen.
Tidligt om morgenen var kampen forbi. De sejrende danske soldater vendte tilbage til fæstningen Fredericia. Man svang bøgegrene som et sejrstegn ved tilbagekomsten. Iblandet sorgen over de døde var der stor glæde over sejren. De faldne blev begravet den 8. juli
Det blev Treårskrigens største danske sejr.
Treårskrigen og udfaldet fra Fredericia er beskrevet i mange bøger, her har jeg udvalgt nogle få titler:
Housted, Erik: Fredericias belejring i 1849. – 1974
Hemmingsen, A.: Fredericias belejring og befrielse. – 1974
6. juli 1849-1889. Festskrift i Anledning af Fredericia-slagets Halvtredsaarsdag. – 1899
Nielsen, Johs.: Treårskrigen 1848-1851. – Tøjhusmuseet, 1993
Også på nettet bl.a. i artikler samlet af Erik F. Rønnebech
I 1850 på årsdagen for slaget mindes man de faldne med blomster, og 6. juli blev fra nu af den store mindedag, hvor de ca. 500 faldnes minde hædredes i taknemlighed over den store sejr. Langsomt får 6. juli-festen den form vi kender i dag. Helt op i 1920´erne deltog der veteraner i festligheden, de seneste år blev de båret rundt i optoget.
Du kan læse mere om 6. juli-festerne i Anders Engelbrechts bog: 6 juli-fester i Fredericia 1849-1999. Bogen er udgivet af Lokalhistorisk Forlag i 1999
6. juli 1853 afsløredes H. V. Bissens monument ”Soldater, der begrave deres faldne kammerat” ved Kæmpegraven (nu Krigergraven) på Trinitatis kirkegård.
Og den 6. juli 1858 afsløredes Bissens ”Den tapre Landsoldat” – verdens første monument for den ukendte soldat.
Man kan læse mere om Landsoldaten i Ulla Qvortrup og Anders Engelbrechts bog: Den tapre Landsoldat Fredericia 1858-2008 udgivet af Lokalhistorisk Forlag i 2008