Da vi tabte krigen i 1864 måtte vi afstå Slesvig-Holsten til tyskerne. Da 1.verdenskrig brød ud i 1914 blev mange danske syd for Kongeåen derfor tvangsudskrevet til tysk krigstjenste. ca. 5300 endte deres liv i skyttegravene, og flere blev lemlæstede.
5300 døde unge mænd svarer til 6% af HELE den mandlige sønderjyske befolkning fra nyfødte til oldinge! Det er lige så høje tabstal som i selve Tyskland.
Nogle familier blev særdeles hårdt ramt af krigen fx Sogneforstander Jens Peter Jensen og hans hustru Marie i Hviding. De havde 12 børn, heraf 10 drenge som ved krigsudbruddet var imellem 14 og 31 år gamle. Alle 10 drenge blev udskrevet til krigstjeneste for Tyskland. Deres skæbne er fortalt af Niels Jørn Jensen i bogen: ”Nyt fra Vestfronten. Marinne Jensen og sønners breve fra 1.verdenskrig”, Odense Universitetsforlag 1998.
Peter var indkaldt da krigen brød ud i august 1914. Han døde i nærheden af Noyon, november 1914, 21 år gammel.
Jens blev indkaldt august 1914. Han blev såret af en geværkugle i højre underarm og kom ikke til fronten igen.
Laurits blev indkaldt august 1914. Han døde ved Hartmannsweilerkopf i januar 1915, 23 år gammel
Anners blev indkaldt november 1914. Han blev i 1915 trukket fra fronten pga forældrenes ”reklamation” over at de allerede havde mistet 2 sønner.
Lars blev indkaldt i november 1914. Han blev såret to gange og pådrog sig en lungesygdom i skyttegraven. Han døde et par år efter krigen.
Truls blev indkaldt i marts 1915. Han døde ved Somme i oktober 1915.
Niels blev indkaldt i oktober 1915. Han døde ved Hangard en Santerre i april 1918.
Theodor blev indkaldt i 1916. Pådrog sig sygdomme i skyttegraven og døde flere år efter krigen
Martin blev indkaldt i 1917. Pådrog sig sygdomme i skyttegraven og døde flere år efter krigen
Bang blev indkaldt i foråret 1918 og reddet fra fronten ved freden i november 1918.
Faderen Jens Peter døde i februar 1918 af leukæmi.
Altså 8 raske mænd ud af 10 døde eller blev invalideret af krigen. Dertil mister hun også hendes mand og måtte således drive gården sammen med hendes to døtre og den yngste søn.
Der var meget som soldaterne ikke måtte skrive om, bl.a. om rædslerne fra fronten fordi det kunne demoralisere familierne. Derfor virker brevene nogle gange som det er trivialiteter. Men, hvis man nærlæser så forstår man deres nød.
Soldaterne ville meget gerne have varer hjemmefra. Den tyske hærledelse spekulerede faktisk i at mange af deres soldater blev brødfødt hjemmefra. Soldaterne ønsker bl.a. tobak. Hvorfor? Jo, tobak stilner sulten og dulmer nerverne ved fronten. 2.juli 1917 skrev Niels hjem at; Kaffen blev lavet af roer, om middagen fik de en liter tynd suppe og om aftenen 500 gr. brød med ½ skefuld marmelade.
Millioner af familier i Europa lider som Familien Jensen. Menneskerne bliver præget af de grumme oplevelse. Soldaterne ved fronten såvel som familierne som kæmper med deres angst for deres børn og med kampen for det daglige brød.
Forfatteren mener at de udholdt det på grund af en stærk traditionel gudstro. Efter krigen var de enkelte mennesker og hele befolkninger stærkt desillusionerede og både i Rusland, Tyskland og Frankrig opstod revolter og revolutioner i krigens kølvand.
Nyt fra Vestfronten : Marine Jensen og sønners breve fra 1. verdenskrig/
udgivet af Niels Jørn Jensen ; historisk indledning ved Steffen Heiberg. Odense Universitetsforlag, 1998. – 269 sider : ill.
Sogneforstander Jens Peter Jensen og hustru Marine Jensen fra den sønderjyske by Hviding havde den hårde skæbne at miste 4 ud af 10 sønner i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig; her bringes breve fra sønnerne om livet ved fronten.
Tilværelsen ved fronten kan bl.a. læses i Eric Remarque : Intet nyt fra vestfronten
Resignationen efter krigen har Eric Remarquebeskrevet tydeligt i: Tiden der fulgte
Frygtelige billeder fra 1.verdenskrigs rædsler i skyttegravene kan ses på Das Archiv zum 1. Weltkrieg