1. verdenskrig i Sønderjylland

Flere har spurgt til hvordan det var at leve i Sønderjylland under 1.verdenskrig.  Hvordan klarede familierne sig under det tyske styre og mens mændene blev sendt til fronten.  Et par bøger sætte fokus på dagliglivet.

Sønderjyderne og den store krig 1914-1918.
Skyttegrav og hjemmefront : sønderjyder fortæller.
Sønderjyder i den store krig 1914-18.

Det viser sig at en del danske faktisk blev arresteret, nogle endda skudt da krigen brød ud 1. august 1914.  Det var folk med indflydelse; bankdirektører, avisredaktører, skolelærere, købmænd, folk med kendte danske holdninger, eller antikrigs holdninger. Det kunne fx være flagning med det danske flag. Fængslingerne kunne være midlertidige og lokale, eller til et stort fængsel i fx Hamborg.  Fængslingen kunne også foregå over flere omgange.

Der var konstant overvågning og kontrol med befolkningen. Grænsen til Danmark blev spærret af og patruljeret af soldater. Der var lukket af til Danmark fra Christiansfeld i øst til Vester Vedsted i vest.
Det var nu ikke bare kontrol af selve grænsen. Fx kontrollerede gendarmer mere eller mindre nidkært om der var madvarer i spisekamre og kældre. Måske for at checke om der var slagtet ulovligt eller på anden ulovlig vis samlet forråd.  Som kendte danskere blev man mistænkeliggjorte. Stoppet i tog, og måske mobbet direkte på gaden.
haderlsev-banegard-renset

I en af bøgerne omtales en kvinde som var født i juni 1904. Hendes far og mor havde en lille landejendom, et fattigt sted.  De havde en snes tønder land jord og seks køer, lidt svin og høns.  Hendes far var nødt til at tage arbejde rundt om på gårdene for at få det til at løbe rundt.  Daglønnen var 50 pfennig eller et hjemmebragt brød. En overgang slog han også sten på vejen.

Der blev efterhånden ti børn i huset men der var aldrig mere end 4 senge!  De mindste sov hos deres fader og moder mens de andre sov sammen nogle stykker i hver seng.  Efterhånden som børnene voksede op kom de ud og tjene på andre større gårde.

Da deres far blev indkaldt måtte familien klare sig selv. Det var meget hårdt for moderen.  De fik lidt hjælp fra andre bønder bl.a. til kørsel i høsten, men når de havde været én dag med hest og vogn hos familien måtte moderen af sted en dag for at hjælpe med at binde neg eller lignende. Ekstremt hårdt for en mor med ti børn og sin egen gård at passe.