En sommerferie er en velkommen anledning til at beskæftige sig med historien. Man kan enten målrette sin rejse til f.eks. storbyer eller områder med mange historiske minder. Der er vist ingen, der kunne drømme om at tage til Rom og så ikke besøge Colosseum, vel?Men mindre kan også gøre det. En anden måde at opleve historiske steder på, er også bare at give sig tid til at droppe ind, når man kommer forbi, hvad enten rejsen nu foregår på cykel, til fods, i bil osv. Er man i bil, som vi nu var i sommer, så kan man godt blive fristet til bare at drøne af sted for at komme derhen, hvor ens endemål nu engang er. Men det kan godt betale sig at stoppe op og få en uventet oplevelse med i købet.

Vores ferietur i år var endnu engang en vandretur på Hardangervidda, og på vejen kom vi igennem byen Rjukan, hvor vi benyttede lejligheden til at finde ud af noget om byens historie. Rjukan ligger dybt nede i bunden i Vestfjorddalen for foden af Gaustatoppen, ved elven Måna, som løber ud i Tinnsjøen, og en stor del af året ses solen overhovedet ikke i byen. Rjukan var tidligere kendt for sin salpeterfabrik som Norsk Hydro etablerede i 1911. Man lagde fabrikken her, fordi man havde let adgang til at producere el ved hjælp af vandkraft. Ved Vemork lidt uden for Rjukan havde man i samme år bygget et kraftværk ved Rjukanfossen. I 1934 etablerede Norsk Hydro så desuden også et tungtvandsanlæg her. Under 2. verdenskrig brugte tyskerne anlægget i deres forsøg på at udvikle atombomber. Flere gange blev anlægget bombet og saboteret, men alligevel lykkedes det i 1944 for tyskerne at få sendt en ladning tungt vand af sted med et godstog, der dog ombord på færgen “Hydro” på Tinnsjøen blev sænket af norske sabotører. Desværre blev også en del civile nordmænd dræbt ved aktionen, der betragtes som en af de vigtigste norske aktioner mod besættelsesmagten.

Vil man vide mere om “kampen om det tunge vand”, så kan man læse bogen: “Dristige missioner fra 2. verdenskrig”.