Sidste år var jeg så heldig, at skulle anmelde Silja Bødkers trilogi om Djengis Khan. Den første hedder Blodbrødre.

Den var fantastisk spændende og  gav blod på tanden, for at finde ud af mere om en af verdenshistoriens store personligheder. Men desværre fik jeg ikke gjort noget ved min nysgerrighed, fordi jeg fik alt for travlt med andre ting.

Heldigvis fik jeg fingre i  bladet Historie  nr 11 fra 2008. Der var en artikel om Djengis Khan og den var utroligt spændende

Djengis hed oprindeligt Temudjin og han var født til at herske. Hans oldefar havde været Khan og hans far var høvding.

Men da Temudjin var  bare 9 år gammel, døde hans far og de andre klanledere udstødte drengen og hans familie.

Det stoppede dog ikke den unge mand som, i årende efter, langsomt opbyggede en magtbase. Det kom dog til attage 20 år, før mongolerne var samlet og undervejs måtte Djengis flere gange flygte fra de andre klanleders mordforsøg.

Djengis Khan havde indset, at de mange indbyrdes stridigheder svækkede mongolerne. Derfor begyndte han at udviske gamle klan- og klasseforskelle og så begyndte Khans erobringstogt. Det endte med han havde samlet et rige større end Romerriget.

I vesten anses Khan for at være en barbar, men faktisk var hans rige et af de mest sammensatte og tolerante f.eks var der religionsfrihed. Desuden udbredte Khan et universelt alfabet på trods af han selv var analfabet og han skabte et omfattende postsystem.

Det forhindrede dog ikke mongolerne i bevidst at bruge terror som et led i psykologisk krigsførsel. Da Djengis indtog byen Merv, lod han sine troppe slagte de 700.000 indbyggere. Efter den bedrift var det meget få byer,  som turde sætte sig til modværge.