Hun døde for 310 år siden denne fascinerende datter af Kong Christian IV og Kirsten Munk. Det er fantastisk at læse om hendes liv som fange i Blåtårn på København Slot, hvor hun var indespærret i næsten 22 år. Efter et liv i luksus omstiller hun sig til forholdene i fængslet, hvor hun er dømt til at være på ubestemt tid på grund af sin viden om sin mands, Corfitz Ulfeldts, landsforrædderi. Hun levede i et rum, der var 6 skridt på den ene led, 7 skridt på den anden led og 5 meter op til et lille vindue. Hvis man læser Leonoras “Jammers Minde” eller Carsten Overskovs “Leonoras latter” kan man virkelig fornemme en intelligent kvinde med en kunstnerisk begavelse. I fængslet udviklede hun hurtigt en evne til at udnytte små ubetydelige ting som fx et skaft fra en brækket træske, et stykke glasskår, nødder, en synål. Glasskåret brugte hun til at ridse et hak i skaftet fra skeen. Nu havde hun lavet et stykke værktøj, som hun kniplede bånd på, med tråd hun fik fra sit sengetøj, som hun trevlede op. Hun fandt en synål i sin dyne og brugte den til at “klippe” sine negle med. Hun blev ved at ridse det samme sted på neglen, til den faldt af. Nålen brugte hun også til at brodere små fine blomster på en klud. Den fine tråd fik hun fra bånd på sit nattøj. Nødderne lavede hun til terninger. Med sin nål ridsede hun værdier på nødderne, som hun brugte til spil. Disse kreative fornøjelser havde hun i al hemmelighed. Hun måtte nemlig ikke eje noget og da slet ikke noget skarpt – man var bange for, hun ville tage sit eget liv. Sådan levede hun yderst spartansk de første år. Derefter blev forholdene gradvist bedre.

Vil man se nogle af Leonoras selvgjorte ting, kan man besøge Rosenborg Slot .
På Frederiksborg Slot kan man se hendes selvbiografiske værk “Jammers Minde,”hvor hun beretter om sine trængsler i Blåtårn gennem 21 år, 9 måneder og 11 dage.
Man finder hendes grav i Maribo Kloster , hvor hun levede sine sidste 13 år.