I 2009 er det 100 år siden kvinder første gang kunne stemme til kommunevalg. Men vejen dertil var lang.

Allerede i 1888 startede kampen, der bliver Line Luplauen, en præstekone fra Varde landskendt. Hun starter nemlig en underskriftsindsamling for at støtte for Fredrik Bajer, som fremsatte sit andet lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder.
Det lykkes hende at få samlet hele 1700 underskrifter fra Varde-egnen. Den bedrift fik rigdagsmændendes opmærksomhed. At kvinders stemmret havde så mange støtter, i et af landes yderområder, kom bag på dem. Men foreslaget blev alligevel ikke vedtaget.

Det stoppede dog ikke Line. Hun var overbevist om, at hvis kvinder skulle have valgret. Så måtte de aktivt kæmpe for det. Derfor oprettede hun i 1889 den første  kvindevalgretsforening som kun havde kvinders valgret på programmet. Hun var formand fra 1889-1891.

Billedet er fundet på Kvindfo.dk og har oprindeligt været trykt i “Kvindestemmeretsbladet” Der blev udgivet af Kvindevalgretsklubben og udkom i perionden 1907-1913
Kvindevalgretsforeningen fokuserede på kvinders valgret og mente, at det ville løse andre politiske spørgsmål. Med valgretten kunne kvinder få indflydelse på  lovgivningen og dermed forbedre deres vilkår.
Foreneningen forsøgte, at samle kvinder i de forskellige dele af kvindebevægelsen om målet for valgret. Desunden arrangerede den møder, debatter og forsøgte at påvirke den politiske debat.

Line Luplau blev født i 1823, så da hun startede sin kamp, var hun alledere en ældre dame. Derfor forventede hun ikke, at hendes drøm skulle blive opfyldt i hendes livstid og hun fik ret.
Da hun døde i 1891 var der endnu mange år til at kvinder kunne sætte deres kryds. Men krydset kunne sættes, takke være hende og andre kvinders hårde arbejde. Læs mere om Line Luplau på  Kvindfo.dk