Sommertid er udflugtstid, og hvorfor ikke lade turen gå til Fyn? Jeg vil anbefale besøg på de to museer: Johs. Larsen Museet i Kerteminde og Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst begge overkommelige museer, så der også bliver tid til at nyde frokostkurven og Fyns natur.

Børnene på Fyns Hoved. 1905

Ved Fynboerne forstås en lille gruppe malere, der var fælles om glæden ved den fynske natur, det stilfærdige liv i det daglige og samværet med hinanden samt ikke mindst deres læremester: Kristian Zahrtmann.
Johannes Larsen var sammen med malerne Fritz Syberg og Peter Hansen centrale skikkelser i gruppen af kunstnere, som betegnes Fynbomalerne. De tre kunstnere mødte hinanden på Zahrtmanns Skole i København. Den opstod i 1885 som et resultat af den stigende utilfredshed med Kunstakademiets undervisningsformer og manglende fornyelse i 1880’erne. Zahrtmann lagde vægt på udviklingen af den enkelte elevs personlige udtryk, og det er vanskeligt at spore et fællessprog i hans elevers kunst, måske bortset fra den store interesse for farvens væsen.  Theodor Philipsen blev dog en kilde til inspiration for de unge kunstnere. Hans friluftsmaleri, dyrestudier fra Kastrup og Saltholm samt brugen af lys og farver påvirkede gruppen af unge kunstnere. Philipsens interesse for de franske impressionister, som han mødte i forbindelse med studier i Paris, rejser i Frankrig og mødet med Paul Gauguin i København, påvirkede hans eget maleri, men satte også spor hos Fynboerne.

Udsigt over Kerteminde Fjord. 1935

Det var reglen snarere end undtagelsen blandt kunstnerne på Fynbomalernes tid, at en maler dannede par med en malerinde. Dette var også tilfældet med de kvindelige kunstnere Alhed Larsen (gift med Johannes Larsen), Anna Syberg (gift med Fritz Syberg) og Christine Swane (gift med Sigurd Swane). Skønt kvinderne langtfra var kuede i disse forhold, så var samtidens opfattelse ofte, at den kvindelige kunstner var den kreative amatør ved sin professionelle mands side. Denne opfattelse fik betydning for kvindernes mulighed for at udstille deres kunst og slå igennem på linje med deres mandlige kolleger.

Cinnerarier i vindue. 1927

Hovedstadens indspiste salonkunstnere og aparte kritikere i 1900-tallets begyndelse mente, at de fynske malere lugtede af land og betegnede dem nedladende som “bondemalere”. Forfatteren Johannes V. Jensen tog Fynboerne i forsvar og mente, at karakteristikken “bondemalere” var et hæderstegn. Tiden gav ham ret. Fornyelsen udgik fra provinsen, fra Fyn, fastslog den litterære nobelpristager og indledte et livslangt venskab med de fynske kunstnere, som efterhånden blev optaget på parnasset.

Fisker binder garn. 1910

Når du har besøgt museerne, får du måske lyst til at læse lidt om kunstnerne. Her er der flere muligheder på dit bibliotek. Jeg kan bl.a. anbefale:
Kunstnerkoloniernes Danmark. 2006. Der omhandler kunstnerkolonierne i Skagen, Odsherred samt på Fyn og Bornholm.
Voss, Knud: Fynsk Malerkunst: Fra Juel til Swane. 1991
Talbot, Ane: Johannes Larsens hjem. Fortalt af hans barnebarn. 2002.
Men du vil også kunne finde mange dejlige bøger om blandt andre Anna og Fritz Syberg, Johannes Larsen samt Swanerne