Det er blevet en yndet ferieform at tage på pilgrimstur i Nordspanien ad vandrestien til Santiago de Compostela.

Hvis man synes, det er for langt væk, for dyrt eller for varmt, så byder Danmark på adskillige alternative vandreruter. En af disse er den gamle vej – Ravvejen – som i århundreder var Danmarks vigtigste handelsvej og kvægrute.

Ravvejen var Vestjyllands gamle hovedfærdselsåre, og den kan spores tilbage til oldtiden. Her har flintsælgere, pelshandlere, ravkøbmænd, studedrivere, hestehandlere, kniplingskræmmere, bissekræmmere, jydepottesælgere, navere, tatere, pilgrimme og andet godtfolk vandret eller redet på vejen. Den blev også brugt som hærvej, og under Grevens Fejde (1534-1536), da bønderne i Nordjylland rejste sig mod adelen, drog den holstenske feltherre Rantzau og hans lejehær hærgende op ad Ravvejen og spredte død og ødelæggelse. Ravvejen kaldtes derfor også Hærvej, ikke at forveksle med den midtjyske Hærvej. Af andre navne fandtes Drivvej, Pilgrimsvej, Studevej og Oksevej. Ravvejen gik fra Hanherred i Nordjylland til Husum i Sydslesvig, og den havde meget stor betydning for infrastrukturen i den vestlige del af Danmark, hvor vejen var af vital betydning for studedriften. I 1500- og 1600-tallet blev op mod 50.000 stude årligt eksporteret via de forskellige jyske okse- og drivveje. Okser var i denne periode Danmarks vigtigste eksportvare og gav store toldindtægter til kongemagten i København. Med fremkomsten af jernbanen i 1800-tallets sidste halvdel, mistede vejen sin betydning som drivvej, og blev efterhånden erstattet af hovedvej A 11, som var mere egnet til den tids hestevogne. Desuden gik man også over til at eksportere smør og bacon i stedet for levende dyr.

Det var egentlig Mads Lidegaard, der i 1988 fik den gamle oldtidsvej på dagsordnen igen. I bogen “Ravvejen” skrev han om sin udforskning af vejen til fods, og han gravede oplysninger frem om linjeføringen gennem historiske og geografiske studier. Lidegaard rejste også i bogen spørgsmålet, om vejen egentlig ikke burde fredes.

I år 2000 blev sagen rejst igen via Ribe Naturfredningsforening, og der blev taget initiativ til et museumssamarbejde langs Vestkysten. Med støtte fra EU og fra mange af de lokale vejejere lykkedes det i 2006 af få åbnet en sammenhængende rute fra Limfjorden og til den dansk-tyske grænse. Vejen blev dog her navngivet “Drivvejen” pga. studedriftens betydning for regionen, og der er fortsat uenighed om hvilket navn vejen skal have. Der blev udarbejdet en guide til vejen, som man kan støtte sig til, hvis man ønsker at følge vejen: “Drivvejen – ad studedrivernes spor i det vestlige Jylland”. Vejen kan dog i dag nogle steder være vanskelig at finde pga. mangelfuld skiltning eller megen vegetation.

God tur

Kilde: Weekendavisen, 31.juli-6.august 2009