Elizabeth I

Elizabeth I var 25 år, da hun overtog tronen i England i 1558, et England splittet af politiske og religiøse stridigheder. Da klokkerne ringede budskabet om hendes død ud over landet den 24. marts 1603, var England en samlet, tryg og stolt nation. Den elizabethanske tid blev en af Englands storhedsperioder, bl.a. Shakespeare hører hjemme i denne tid.
I centrum af det hele styrede Elizabeth I sit rige med fast hånd. Også mændene omkring hende prægede tiden: Jarlen af Leicester, som hun var forelsket i; William Cecil, hendes kloge rådgiver; jordomsejleren og sørøveren Francis Drake; Sir Walter Raleigh, kavaler, kriger, digter og opdagelsesrejsende; Jarlen af Essex, den unge spradebasse, som Elizabeth i 60 års alderen havde et godt øje til!
Der er ingen tvivl om, at Elizabeth I har været en bemærkelsesværdig kvinde og dronning, og du kan bl.a. læse om hende i bogen Elizabeth 1. – en jomfru på Englands trone. Bogen er skrevet af Richard Herrmann og er kommet på Politikens Forlag i 1989