Vi kan bl.a. takke Vesuvs udbrud i 79 e.v.t. for vores viden om, hvordan man spiste i Romerriget. I udgravningerne i Pompeji og Herculaneum har man udover køkkenredskaber også fundet mange af de fødevarer som havde fast plads i det romerske køkken: æg, figner, oliven, valnødder, pølser, kager og brød.
I bogen Sådan spiste de i det gamle Rom af Philip Steele kan du læse om kosten for 2000 år siden både hos de rige og de fattige samt i byen og på landet. Du kan læse om og se billeder af køkkenredskaber. Tidens bordskik er også omtalt, det var bl.a. i orden at ræbe og spytte ved bordet!