Præsident John F. Kennedy sagde i sin indtrædelsestale:
Ask not what your country can do for you – ask what you can do for your country. My fellow citizens of the world: ask not what America will do for you, but what together we can do for the freedom of man.
Præsident Richard Nixon sagde siden:
I am not a crook
Begge præsidenter er blevet ikoniske skikkelser i den amerikanske verdenshistorie, og for dem begge begyndte rejsen mod evigheden for alvor for 50 år siden, i juli 1960, da de modtog deres partiers nominering og blev direkte konkurrenter som kandidater til det højeste embede, præsident for Amerikas forenede stater.
For Kennedy var rejsen mod nomineringen startet som en senator for staten Massachusetts, som efter et fejlslagent forsøg på at blive vicepræsident i 1956, stod godt til at blive demokraternes præsidentkandidat. Selvom man forsøgte at angribe ham på hans alder og manglende erfaring lykkedes det ham at sikre sig nomineringen 13. juli 1960.
Nixon var i 1960 allerede kronprinsen i det republikanske parti. Han havde været Eisenhowers vicepræsident i 8 år, og dermed var det nærmest hans tur til at forsøge sig med præsidentposten. Han sikrede sig nomineringen på det republikanske konvent 25-28 juli 1960.
Det skulle blive en meget tæt valgkamp, hvor begge kandidater rejste på kryds og tværs af USA for at sikre sig stemmer. Deres politik var ikke voldsomt forskellig, så det endte med at blive lige så meget et valg af hvilken personlighed man ville have i Det Hvide Hus. I den forbindelse blev tv debatterne afgørende, da folk hjemme i stuerne for alvor fik lejlighed til at vurdere de to kandidater direkte op mod hinanden.
Selve valget vandt Kennedy som bekendt. Resultatet blev at Kennedy fik 303 valgmandsstemmer (56 %) og Nixon fik 219 (41%). Dermed kunne det se ud som om at Kennedy vandt en meget klar sejr, men i virkeligheden var det kun omkring 119.000 stemmer som skilte de to kandidater, hvilket svarer til sølle 0,1 % af samtlige stemmer.
Kennedy nåede imidlertid kun at være præsident i kort tid. 22. november 1963 blev han skudt og dræbt i Dallas, og overlod dermed præsidentposten til sin vicepræsident Lyndon B. Johnson.
Nixon fik dog præsidentposten til sidst. I 1968 slog han Hubert Humprey i endnu en tæt valgkamp, og begyndte en præsidentperiode som skulle vare ca. seks år, og slutte med den famøse Watergate skandale, som tvang ham til, som den første præsident nogensinde, at træde tilbage i vanære 9. august 1974.
Hvis du vil læse mere om disse spændende år i amerikansk politik kan følgende bøger, som også har været grundlaget for denne artikel, anbefales:
Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton
Give me liberty!. Volume 2 af Eric Foner
Kennedy & Nixon : the rivalry that shaped postwar America af Christopher Matthews
Den overskuelige oversigt over valgresultatet er hentet her.