Kvindernes lange vej til valgurnerne 3

I går skrev jeg om Frederik Bajer og hans kamp for kvindernes valgret. Men Bajer var bestemt ikke født med tanken om kvinders ligestilling. Han havde derimod et lidt gammeldags syn på kvinder og deres rettigheder.

Men den indstilling ændrede hans kone Matilde Bajer. Hun overbeviste ham om sagens vigtigthed og ændrede hans syn på kvindernes plads i samfundet. Men Matilde Bajer overlod ikke kampscenen til sin mand. Hun arbejdede selv megetaktivt både for fred og for kvindernes rettigheder.

I 1871 var hun medstifter af Dansk Kvindersamfund. Her var hun en kort overgang formand. Men hun gik hurtigt af. Dels fordi hun blev gravid og dels fordi hun ikke brød sig om at foreningen blev fordansket. Hun var selv internationalt orienteret og mente, at kvindesagen skulle holde forbindelsen med omverden.

Dansk Kvindesamfund var forsigtige i deres fremgangsmåde og Matilde Bajer var utilfreds med den forsigtige linje. Derfor stiftede hun i 1885 Kvindelig Fremskridtsforening. Det var en socialpolisk forening som  bredere og mere aktivt kunne kæmpe for kvindernes valgret.  Da foreningen blev opløst i 1904 blev Matilde Bajer igen aktiv i Dansk Kvindesamfund.

Samtidig med sin kamp for kvinders ligestilling arbejdede Matilde også aktivt for  fredssagen  bla. i Dansk Fredsforening. Sammen med sin mand deltog hun i flere fredskongresser i udlandet og hun var i mange år den kvindesagskvinde og pacifist som havde størst international berøringsflade.

I 1931 modtog hun Fortjenstmedaljen i guld

Du kan læse mere om Matilde Bajer på Dansk Kvindebiografisk leksikon og på Wikipedia