“Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det”, sagde Robert Storm Petersen, og det er rigtigt, vejret fylder meget hos os, bliver sommeren våd eller solrig, og hvordan mon vinteren bliver? Nu kan vi time for time få en opdateret vejrmelding, men vores forfædre bedømte vejret ved at betragte himlen, dyrene og planterne. På baggrund af det de så, var det i mange tilfælde muligt at afgøre, hvorledes vejret ville blive i den kommende tid. Nogle varsler satte dem måske i stand til at bedømme, hvordan vejret skulle udvikle sig hele foråret, sommeren, efteråret og vinteren!
Gamle danske vejrvarsler af Ib Askholm rummer mere end 700 vejrvarsler, som er inddelt i grupper efter dyr, planter samt himmel m.v. Endvidere gengiver den 250 danske varsler, som alle tager udgangspunkt i betydningsfulde vejrdatoer, uge for uge året igennem.

Her er nogle vejrvarsler fra bogen. F.eks. hedder det om marts:

Mild marts lover sædvanligvis bøs april.Og om den 12. marts, Gregorius eller Sankt Gravers (denne helgendato blev i gamle dage betragtet som forårets første dag):
Gregorius tø er bedre end fireogtyve læs hø!

Tordenvejr i marts, spår sne og kulde i maj.

Om planterne hedder det f.eks.:

Når eg knoppes før ask,
giver sommeren rigelig vask;
men knoppes ask før eg,
giver sommeren rigelig bleg

Vinteren bliver sædvanligvis hård, hvis hylden bærer mange bær.

Og om dyrene:

Hvis katten kravler i træer, er der udsigt til snarlig storm.

Snuser køerne vedvarende op mod himlen, lover det regn.

Sidst i bogen er der et afsnit om digterne og det danske vejr. I digtet “Årets børn” af H.C. Andersen hedder det om marts:

Men marts det er et lille smøl,
han vælter sig i regn og søl.

I Den gamle danske vejrbog også af Ib Askholm kan du også finde vejrvarsler. Eller du kan besøge siden Vejrvarsler