En lille ås i Erritsø mose

Lige udenfor mit havevindue ud til Erritsø mose ligger en markant lille ås. Så vidt jeg har forstået er DEN ås opstået ved smeltevandsaflejringer i gletcherkanaler og tunneller inde under isen i sidste istid. Ikke sjældent ses åse ofte i forbindelse med med tunneldale og Erritsø mose er vel netop en lille tunneldal, selvom man ikke tænker sådan om den i dagligdagen. Prøv at gå derud og kik på åsen. Har jeg ret eller?

Rønnebech skriver at en kornet skulle have skudt sig derude under svenskekrigen og at han går igen derude. En anden historie fortæller at kornetten døde under en duel.Jeg syntes egentlig at geologien er mindst lige så spændende.