Foto: Ulla Skovgaard Andersen

Tamkvæg er kendt langt tilbage i historien. Kvæget blev slagtet og kødet kunne spises, og  især studene er også blevet brugt som trækkraft. Senere er mælk og mælkeprodukter også kommet til at spille en stor rolle.
Gennem tiderne er det forskellige racer, der har været fremherskende. Der er blevet avlet og krydset for at styrke de sider, som bønderne har fundet vigtige: kødproduktion, mælke-ydelse m.m.
Fra ca. år 1500 til op i 1800 tallet var studehandel en meget vigtig indtægtskilde for Dan-mark, den var nemlig belagt med told. Ja, helt tilbage til 1200 tallet er der blevet handlet med danske stude uden for landets grænser, bl.a. i Holland.
Studene blev drevet sydpå gennem Jylland ad den gamle hærvej, der nogen steder også kaldes oksevejen.
En stud er en kastreret tyr. De blev fedet op og slagtet, men studene var stærke og tål-modige og blev også nogen steder brugt i marken i stedet for heste. De blev bl.a. brugt af de fattige hedebønder, der omdannede hede til ny landbrugsjord.
I dag bruges udtrykket studehandel mest i politisk sammenhæng. Her dækker det over en uformel aftale, hvor to parter giver køb på deres overordnede ideologiske principper for hver især at opnå kortsigtede fordele, jvf. Den danske ordbog, bd. 5, udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab.
Men tilbage til kvæget: Da jeg var barn i halvtredserne og begyndelsen af tresserne, var det rød dansk malkerace, jersey og sortbroget kvæg, der var flest af.
I dag er der også kommet flere kødkvægsracer til: hereford, limousine, skotsk høj-landskvæg m.m. Køer der går på marken og græsser er efter min mening et dejligt
syn uanset race. I store dele af Danmark er desværre ikke meget kvæg tilbage.

Læs mere om kvægets historie i:
Jørgen Liljensøe: De danske husdyrs historie
Borgen, 2004.
For mere nutidig information se også: https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sider/Startside.aspx