Krigens tabere

Jeg har lige læst en fremragende bog om forholdene i Tyskland under og umiddelbart efter 2. verdenskrig.  Bogen er romanen ”Signe” skrevet af Lars Johansson.

Signe er en ung smuk kvinde fra Silkeborg området.  Under tyskernes okkupation af Danmark bliver hun hovedkulds forelsket i en tysk officer Felix Markworth.
I 1945 beder han hende om at komme til Böhmen og Signe tager af sted.  Hun skal passe Felix tre børn.  Deres mor er omkommet under et bombardement.
Undervejs derned i toget oplever hun krigens grufulde overgreb på det civile samfund.  Frygtsomme og alt for unge soldater på vej til østfronten.  Bombardementet af Dresden som dræber flere hundrede tusinde mennesker.  Hun går igennem den nedbrændte by, igennem dynger af lig, for at komme til et tog på den anden side af byen.

Da hun endelig når frem til hendes Felix, er lykken kort fordi tyskerne presses tilbage af den russiske hær.  De må flygte til sydtyskland.

Da den lille familie er kommet til sydtyskland er krigen næsten forbi. Amerikanerne besætter området og Felix arresteres og efter nogen tid sendes han tilbage til Tjekkoslovakiet hvor han kommer flere år i tugthus. Signe forsøger at finde ham i Tyskland, men bliver undervejs både forulempet, voldtaget og fængslet.
Da hun slipper ud af fængslet har hun født en lille pige, Kirsten.  Hun er et resultat af voldtægten. Vi følger Signes forsøg på at finde Felix og hendes forsøg på at holde sig i live i en svær tid, hvor kun de stærkeste overlevede.

Signe kommer til Danmark da Kirsten er ca. 17 måneder gammel. De har altså opholdt sig i et krigskaotisk Tyskland i 17 måneder.  I Danmark arresteres Signe for danskfjendtlige aktiviteter og hun kommer ½ år i fængsel. Efter fængsel forlader hun Danmark og datteren Kirsten efterlades hos Signes forældre.  Signe finder aldrig Felix og han finder ikke hende på grund af de enorme logistiske problemer krigen skabte.

Læs bogen og se den tilhørende DVD, hvor datteren Kirsten Blohm forsøger at finde ud af hvad hendes første måneder rummede og hvem hendes far er.  Gribende og fascinerende.  Filmen rundes af med at Kirsten dels finder ud af hvem hendes far er.  Han dør dog inden de mødes.  Kirsten  finder også frem til to af Felix børn.  Jan er den yngste af børnene kun nogle få år ældre end Kirsten. Kirsten kan slutte hendes rejse i moderens spor med at overbringe Jan et smykke som Kirsten har fået af Signe.  Signe har fået det af Felix. Smykket tilhørte oprindeligt Jans mor som døde under et luftbombardement i 1945.

Litteraturforslag:

99.4 Timm, Karl Heinz: Min bror, for eksempel
Gyldendal, 2005. – 186 sider  Originaltitel: Am Beispiel meines Bruders
Med udgangspunkt i sin bror, Waffen-SS’eren Karls Heinz Timms dagbøger fra Østfronten i 1942-1943, beskriver forfatteren krigens skygger i en tysk familie, som måtte leve med sorgen, skammen og alle spørgsmålene  Emne: Timm * familiehistorie * historie * den 2. verdenskrig * 1940-1949 * Tyskland

99.4 Schneider, Helga Schneider, Helga : Lad mig gå.
Møntergården, 2005. – 138 sider. Oversat efter den tyske udgave Helga Schneiders (f. 1937) beretning om sin tidligste barndom indtil moren forlod familien for at blive fangevogter i Waffen SS, samt om to møder med moren i 1971 og 1998, hvor Helga forsøger at få moren til at tale om fortiden  Emne: Schneider, Helga * erindringer * mor-datter forholdet * mødre * nazisme * børn * den 2. verdenskrig

99.4 Defonseca, Misha Defonseca,
Misha Overlevede blandt ulve : et krigsbarns skæbne. Møntergården, 2005. – 203 sider  Originaltitel: Suvivre avec les loups Forfatteren (f. ca. 1935) fortæller om sit nære forhold til ulve, som startede da hun som lille pige under 2. verdenskrig, i søgen efter sine forældre, på egen hånd vandrede fra sit hjemland Belgien igennem Europa. Hun overlevede kun fordi hun mødte en ulveflok som optog hende i koblet  Emne: Defonseca, Misha * flygtninge * ulve * erindringer * barndomserindringer * 1940-1949 * Europa * den 2. verdenskrig

99.4 Fest, Joachim C. :
Ikke jeg : erindringer fra en barndom og ungdom.
Høst, 2007. – 354 sider : ill.  Originaltitel: Ich nicht Selvbiografi af historikeren Joachim Fest (1926-2006) om hans opvækst i Berlin som indeholdt afstraffelser fra lærere og andre p.g.a. faderens antinazistiske holdninger. “Ikke jeg” var faderens valgsprog  Emne: Fest, Joachim C. * historie * Tyskland * den 2. verdenskrig * 1920-1929 * 1930-1939 * 1940-1949 * erindringer * barndomserindringer * nazisme

94.41 Kardorff, Ursula von
Optegnelser fra Berlin 1942-45
Jespersen og Pio, 1963. – 307 sider  Originaltitel: Berliner Aufzeichnungen  Biplacering:

94.41 Friedrich, Jörg, f. 1944
Brandstätten : der Anblick des Bombenkriegs / Jörg Friedrich. – München : Propyläen, 2003. – 239 sider : ill.,

Litvinoff, Emanuel
Hjemløse europæere / oversat af Ralph Oppenheimer. -
Gyldendal, 1960  Originaltitel: The lost Europeans Roman om jøder, der er vendt tilbage til Berlin efter den anden verdenskrig