I vores køkkenhave dyrker vi i år 11 sorter af kartofler. Normalt plejer vi blot at have 3-4 forskellige slags. Grunden til at vi år har så mange herlige knolde er, at vi i efteråret deltog i en kartoffelskole – kursus med madlavning med kartofler – arrangeret af Jysk Landbrugsrådgivning.
Udover den dejlige mad vi fik på dagen, blev vi desuden begavet med et udvalg af forskellige mere eller mindre kendte sorter af kartofler til at lægge i vores egne haver. Kartoflen er efterhånden trængt af banen som nationalspise. Både fordi danskerne i stor stil har taget ris og pasta til sig, men også fordi kartoflen pga. højt indhold af stivelse er blevet bandlyst af slankeguruer. Man har derfor fra landbrugets side taget dette initiativ for at få danskerne til at indse, at kartofler godt kan smage godt, og at de fortsat bør befinde sig på vores middagsborde. Ikke kun som kogte, mosede eller som pommes frites, men i mange andre afskygninger.
Kartoflen stammer oprindelig fra Andesbjergene, og blev efter spaniernes erobring af Sydamerika bragt til Europa, hvor den dog blev mødt med stor skepsis.
I Danmark har kartoflen i historisk forstand også kun været kendt i kort tid. Den ældste omtale af kartofler her i landet stammer fra beskrivelsen af en festmiddag på Køge Rådhus, hvor der den 11. august 1687 blev serveret: ”Ferske frugter samt potetter”. Potetter er et gammelt dansk navn for kartofler.
Det var dog først i slutningen af 1700-tallet, at der rigtig kom gang i kartoffeldyrkningen i Danmark. På den tid var en stor del af Jylland dækket af hede, og den danske konge, Frederik d. 5. indkaldte derfor tyske bønder til at opdyrke heden. Tyskerne medbragte kartofler, som trivedes godt i den sandede hedejord. Tyskerne forsvandt dog efterhånden, men kartoflerne blev. Danskerne var dog i starten skeptiske over for disse mærkelige rødder, som man sagde at selv svin ikke ville æde.
Der var dog fremsynede mennesker, som interesserede sig for planten og de forsøgte at udbrede kendskabet til den. Den fynske præst Jacob Trojel skrev en lærebog: ”Afhandling om Kartoflens Avl og Brug”, som gratis deltes ud til bønder i Danmark, Norge og Island. Man fandt også ud af, at kartoflen egnede sig godt til at lave snaps af, så det hjalp også på udbredelsen. I løbet af 1800-tallet overtog De Danske Spritfabrikker stort set hele produktionen af kartoffelbrændevin i stedet for de op imod 2500 lovlige brændevinsbrænderier, som fandtes tidligere.
I 1948 var kartoflen blevet så populær, at man i dette år slog rekord med udbredelsen af marker beplantet med kartofler. Siden er det dog gået sørgeligt ned af bakke for den lille knold.
Men i denne søde sommertid, så findes der vel ikke noget bedre end nyopgravede danske kartofler, kogt ganske let, og så bare med en klat smør, et drys salt og hakket persille eller dild på?

Kilde: Anders Sørensen: Eventyret om den vidunderlige kartoffel, 1987