I vore dage er der meget fokus på dyrevelfærd. Man interesserer sig for hvordan dyrene i landbruget har det, og hvordan vores kæledyr lever. I foråret har der desuden været en debat om “vilde dyr”, da man diskuterede hvor længe rødspætter er om at dø, når de er blevet fanget af fiskerne. Så man kommer vidt omkring.

I historieforskningen har man hidtil haft den opfattelse at interessen for dyrevelfærd opstod i løbet af 1800-tallet, hvor byernes elite efterhånden fik opdraget landbefolkningen til at føle medlidenhed med deres dyr og holde op med at slå og mishandle dem. Den svenske historiker Niklas Cserhalmi har forsket i svenske retssager om dyrplageri før og nu. Hans arbejde viser dog, at folk også i tidligere tider anmeldte både naboer og fremmede, som de oplevede som dyrplagere. Man holdt øje med, om heste blev kørt for stærkt eller ikke fik foder nok og var magre. Om dyr på markeder fik vand og foder. Man var opmærksomme på, om dyr havde sår eller var halte, og i det hele taget havde man en veldefineret standard for, hvordan man skulle behandle de dyr, der var i ens varetægt. Der er derfor også en stor del af de sigtede, som blev dømt for dyremishandling.

I modsætning til de fleste historikere, mener andre, f.eks. politikere, debattører og dyrevenner derimod, at dyr før i tiden levede et bedre liv, end de gør i dag. Dengang var dyreenhederne små, man havde et tættere forhold til sine dyr. Selv om staldene kunne være mørke, og der kunne opstå problemer med at have foder nok i de lange og nogle gange strenge vintre, så var dyrene dagligt i tæt kontakt med deres ejere. I det hele taget var der tale om glade dyr.

Verdens første dyrebeskyttelseslov blev indført i England i 1822, og man straffede meningsløs grusomhed mod visse dyr, og det blev af mange opfattet som latterligt og feminint. I vore dage er tendensen efterhånden, at man udvider lovene, og at man i højere grad ser på dyrene som væsner med en egen ret til livet og til at blive respekteret for deres egenart. Altså at de ikke kun er til for menneskenes skyld.

Vil man læse mere om opfattelsen af dyr i historien og menneskets forhold til dyr før og nu, så kig i nr. 123 af “Den jyske historiker”.  Dette temanummer har titlen “Folk og fæ – mennesker og dyr i historien”.

Kilde: Weekendavisen 7/8-09: Pernille Steensgaard: Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre.