Rosa Luxemburg var en af socialismens store forkæmpere. I tiden efter første verdenskrigs afslutning var kommunismen på kraftig fremmarch i Europa – ikke mindst i Tyskland.
De soldater som havde oplevet 1.verdenskrigs absurditet og brutale menneskeforagt havde ikke til sinde at lade de gamle magthavere fortsætte som om intet var hændt. De ville forandring og det var kommunismen et bud på. I Rusland var zaren blevet styrtet kort efter at Rusland havde måttet trække sig ud af krigen. De tyske magthavere, i den socialdemokratiske ledede Weimar republik var man rædselsslagne for at kommunismen også skulle overtage Tyskland.
Da de to mest betydningsfulde kommunister; Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, blev fanget i deres skjulsted i Berlin var deres skæbne beseglet. De blev i januar 1919 myrdet af en højreekstremistisk militærgruppe med regeringens stiltiende billigelse.
Under tilfangetagelsen blev Rosa Luxemburg hånet og overfaldet og slået. En soldat slog hende i hovedet med en geværkolbe. Mens hun blev kørt gennem Berlin blev hun dræbt med et skud i hovedet. Senere på aftenen blev liget smidt i Landwehr kanalen.
4½ måned senere fandt en slusemester et kvindelig i kanalen. Hurtigt bredte rygterne sig om at det var Rosa’s lig man havde fundet. Liget blev bragt til militærlazarettet og undersøgt af højt respekterede retsmedicinere. Imidlertid var det en politisk bombe at Rosas lig var blevet fundet. Rosa var nu en slags martyr for kommunisterne og beslutningstagerne måtte gøre noget. Derfor rummer obduktionsrapporten fra juni 1919 fra Freiburger Militärarchiv nogle mærkværdigheder som en tysk forsker har underet sig over. Det er næsten som om retsmedicinerne i mellem linierne skriver at liget ikke er Rosa Luxemburg. Retsmedicinerne fra dengang påtegner at de ikke kan se årsagerne til at Rosa gik dårligt. Rosa gik meget dårligt pga. en lamhed fra barndommen og hendes ben var ikke lige lange, heller ikke den forskellige benlængde kan retsmedicinerne påtegne.
Rosa blev skudt i hovedet, men retsmedicinerne påtegner næsten intet om dette. Liget har en kraftig kranieskade, men de kan ikke påvise at det er fra en geværkolbe. De afviser at undersøge tandsættet. På billeder fra obduktionen bærer liget nogle af Rosas ejendele, smykker og en håndtaske, hvilket vil være usandsynligt efter 4½ måned i vandet. De må være anbragt.
Der er mange ting i obduktionsrapporten som tyder på at retsmedicinerne udmærket véd at liget ikke er Rosa Luxemburg.
Foto: Mindesten ved Landwehr kanalen. Manfred Brückels Wikipedia Creative Commons
I en artikel i Spiegel ser det ud til at Rosa’s rigtige lig nu er fundet i kælderen til Berliner Medizinhistorischen Museum. Overensstemmelserne imellem liget i kælderen og Rosa’s krop er påfaldende: den fundne krop har samme mål, alder og tidsperiode som Rosa, liget bærer præg af gigt og benene har forskellig længde. Liget i kælderen mangler hoved, hænder og fødder. Præcis dér hvor hænder og fødder mangler, havde soldaterne bundet sten for at få liget til at synke. Hovedet menes at være en del af præparatsamlingen i det retsmedicinske institut. Der var øjensynligt en slags kraniefetisch, hvor man ikke syntes der var noget i vejen med at fjerne kranier fra historiske personligheder med henblik på fx undersøgelse.
Links: