Søndag morgen kl. 04.00 blev jeg vækket af min mand. Han havde inviteret mig til solopgang ved Houens Odde. Dér skulle vi se pinsesolen danse. Huset duftede af ny-brygget kaffe, da jeg ti minutter senere var klar til afgang. Vi pakkede termokande og et par krus og kørte forventningsfulde mod en smuk naturoplevelse.Vi kom til at tale om, hvorfor pinsesolen egentlig “danser.” Det satte jeg mig for at finde ud af.

Billedet stammer fra Flickr

Pinsen er den kirkelige markering af Helligåndens komme og den falder altid 50 dage efter påsken. Ordet pinse stammer fra det græske ord “pentekoste,” den halvtredsindstyvende. Forestillingen om at solen danser pinsemorgen, stammer fra 1800-tallets borgerlige kredse. Her holdt man pinsebal. Hen på morgenen afsluttede man pinseballet med en tur i skoven, og vendte først hjem, når man havde set pinsesolen danse. Eller man stod tidligt op, pakkede madkurven og tog ud for at se solen danse.

Oprindeligt knytter forestillingen, om at solen danser, sig til glæden over Jesus opstandelse påskemorgen. Man mente solen var så lykkelig, at den dansede.

Om den dansede i søndags, vil jeg ikke udtale mig om – blot konstatere at smukt var det! Mosekonen bryggede, så det var en lyst, nattergalene sang en tidlig morgentrille sammen med gøgen. Køerne lå i græsset på engen – nogle af dem sov. Og så var der solen. En rund, rød sol.