Kierkegaards tid. Krig, krise og demokrati

I anledning af Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag har vi set på, hvad der skete i Danmark på Kierkegaards tid.

Krig og økonomisk krise
Indtil 1800 havde vi en blomstrende udenrigshandel. Men med “Slaget på Reden” i 1801 kom Danmark i krig. I 1807 blev Danmark angrebet af England, som forlangte den danske flåde udleveret, kongen nægtede og København blev bombarderet. Efter tre dages bombning overgav byen sig, og englænderne stjal flåden.
Tabet af gunstig handel, krigen og tabet af flåden førte til en langvarig økonomisk krise. Og i 1813, Kierkegaards fødeår, gik staten bankerot, Statens økonomi stabiliseredes først i 1818, da man oprettede en uafhængig bank, Nationalbanken.
Krisen svækkede båndene til Norge, som vi afstod i 1814.

Fra enevælde til demokrati
Den danske konge, Frederik den 6., regerede enevældigt, men på grund af pres fra bl.a. Det Tyske Forbund tillod kongen rådgivende stænderforsamlinger i 1834. Disse gav befolkningen mulighed for at diskutere enevældens politik. Men først med Grundloven, der blev underskrevet af Frederik den 7. den 5. juni 1849, fik Danmark demokrati og enevælden afskaffes.

Treårskrigen
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten ønskede selvstændighed og optagelse i Det Tyske Forbund, men i København stod man fast på Danmark til Ejderen. Som modsvar dannede Slesvig-Holsten sin egen regering, og da den overtog de danske styrker i Rendsburg, var krigen en realitet. Det første slag stod ved Bov den 9. april 1848, hvor 10.000 danske soldater drev 7.000 slesvig-holstenske soldater på flugt. Men kort efter skiftede krigslykken og de tyske styrker gik over Kongeåen.

Et af de vigtigste slag stod ved Fredericia. De tyske styrker havde belejret byen, og civilbefolkningen var evakueret. Men det lykkedes den danske hær at samle 19.000 soldater i Fredericia. Den 6. juli kl. 01.00 gik de til angreb på 14.000 tyske soldater, og om aftenen var fjenden drevet på flugt. Herefter blev der indgået våbenhvile, men først efter slaget ved Isted i 1850 kunne 30.000 danske soldater sikre den afgørende sejr.

Udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849

Udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>