På trods af krige og økonomisk nedtur blomstrede kunsten og kulturen. Vi ser her på billedkunsten, litteraturen og musikken på Kierkegaards tid.
Romantikken
Perioden fra 1800-1850 kaldes Romantikken. “Det gode, det sande og det skønne” var idealerne for Romantikken, som modsat Oplysningstidens fornuft og virkelighed dyrkede følelsen og kærligheden til nationen (Nationalismen). Perioden kaldes også for Guldalderen.
Billedkunst
Oplysningstidens malerier havde ofte religiøse eller mytologiske motiver, nu stræbte billedkunstnerne efter virkelighed uden dog at fortabe sig i detaljen.
Det startede med C.W. Eckersberg (senere kaldet dansk malerkunsts fader). I 1818 blev Eckersberg professor i malerkunst på kunstakademiet i København og fik stor indflydelse på de nye unge malere. Brugen af dagslys og klare farver, detaljestudier af naturen og perspektiv var udtryk for metoder, som Eckersberg underviste i, og som blev karakteristisk for den nye stil.
Eckersberg: Udsigt gennem buer i Colosseums tredje stokværk (1848). SMK Foto
De malere som udover Eckersberg typisk regnes blandt købanhavnskolens guldaldermalere er bl.a. Christen Købke, Wilhelm Marstrand, Constantin Hansen, Martinus Rørbye, J.Th. Lundbye, Wilhelm Bendz, P.C. Skovgaard, Jørgen Sonne.
Christen Købke: Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen (1838) SMK Foto
Deres kundegrundlag lå i høj grad hos borgerskabet. De “nyrige” støttede ikke kun udviklingen af den danske kunst ved at købe den. Deres efterspørgsel fik også indflydelse på, hvilke motiver og genrer man malede. Blandt andet blev portrætter og genrebilledet med hverdagsskildringer hyppige motiver i Guldalderen. På den måde kom borgerskabets værdier, der havde hjemmet og familen som omdrejningspunkt, til udtryk.
Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen kom efter mere end 40 år i Rom hjem til København i 1848.
Litteraturen
Fra begyndelsen af 1800-tallet får jeg´et/mennesket selvstændighed og værdi. Det nationale sammenhold giver større identitet og fællesfølelse i modgang. Historien drages med ind i litteraturen og fremkalder en ny dansk identitet, det er digtere som Johs. Ewald, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann, som inddrager det historiske i deres værker.
I Bakkehuset samlede Kamma og Knud Lyhne Rahbek tidens forfattere, videnskabsmænd og kunstnere bl.a. H.C. Andersen, Oehlenschläger, brødrene H.C. og A.S. Ørsted, B.S. Ingemann, N.F.S. Grundtvig, Johan Ludvig Heiberg, St. St. Blicher, Johs. Ewald, Jens Baggesen. I 1828 skrev Heiberg skuespillet “Elverhøj”, der blev opført på Det Kongelige Teater samme år.
Kierkegaard var ikke med i kredsen omkring Bakkehuset, men han har selvfølgelig læst samtidens litteratur. I 1837 udkom H.C. Andersens “Kun en Spillemand”, Kierkegaards anmeldelse blev til den 90 sider lange “Af en endnu levendes Papirer”, hvor han leverede et stærkt personligt angreb på H.C. Andersen, men H.C. Andersen tog til genmæle og i skuespillet “En Comedie i det Grønne” gjorde han grin med Kierkegaard
H.C. Andersen. Det Kongelige Bibliotek
Musikken
Musikken er kendetegnet ved at være i de store følelsers vold. Det kan være store dramaer eller meget følsom musik.
Udover Det Kongelige Teater fik det københavnske borgerskab i 1836 Musikforeningen, der i mange årtier frem spillede en central rolle med Gade og Hartmann som de ledende. I 1820 dannedes Studenterforeningens mandskor, og i 1822 uropførtes det første ærkeromantiske orkesterværk: Webers “Jægerbruden”. Kuhlau havde succes med “Lulu” (1824) og med “Elverhøj en Vaudeville i stor Stil” (1828). Af sange fra den tid kan nævnes Oehlenschlägers “Der er et yndigt land” og Grundtvigs “Den signede dag”.
Bournonvilles ballet “Sylfiden” med musik af Løwenskjold blev første gang opført i København i 1836 og har siden holdt sig på Det Kongelig Teaters repertoire.
August Bournonville. Det Kongelige Bibliotek
Søren Kierkegaard dør den 11. november 1855. Han er begravet på Assistens Kierkegaard, hvor også bl.a. H.C. Andersen, C.W. Eckersberg, Kuhlau, Ch. Købke, W. Marstrand, P.C. Skovgaard og H.C. Ørsted ligger begravet.
Søren Kierkegaard. Tegning af W. Marstrand. Det Kongelige Bibliotek