20. januar 2009 er en dato, som vil gå over i historien. Her blev Barack Obama, som den første farvede indsat som den 44. præsident i USA. Forud for denne begivenhed har mange modige og stædige mennesker banet vejen, for en sådan begivenhed, kunne finde sted. Denne store historiske begivenhed fik mig til at tænke på den berømte amerikanske borgerrettighedskæmper og syerske Rosa Parks, og hvor utroligt det er, at det ikke er mere end et halvt århundrede siden, at hun blev anholdt for at nægte at flytte sig fra et bussæde, til fordel for en hvid mand.
Slaveriet ophørte i USA 1865 på baggrund af Nordstaternes sejr i den amerikanske borgerkrig. Dette betød at sorte og hvide i princippet havde samme rettigheder, men realiteterne så dog helt anderledes ud, og sorte havde ekstremt lidt, for ikke at sige ingen politisk magt. USA var et splittet land. Sorte og hvide levede i hver deres verden. Langt op i det 20. århunderede var der fortsat udbredet raceaskillelse. Der var skoler til sorte og skoler til hvide, bænke i parkerne var også delt op, og der var forskellige hoteller, busser osv. Og hvis sorte kørte i en bus forbeholdt hvide, skulle de sidde allerbagest, og rejse sig hvis en hvid skulle bruge pladsen.
Rosa Parks blev 1. december 1955 anholdt, da hun nægtede at flytte sig på chaufførens ordre, da der skulle gøres plads til en hvid mand, der var stået på bussen. Rosa Parks blev murbrækker for borgerrettighedsbevægelsen og bl.a. også for dannelsen af MIA (Sammenslutningen til Forbedringer i Montgomery), hvor den senere myrdede Martin Luther King blev formand. Man aktionerede bl.a. ved at uddele tusindvis af løbesedler, der opfordrede folk til ikke at køre med busserne den dag, hvor Rosa Parks skulle for retten. Boykotten var en succes og kørte videre i de næste 13 måneder. Rundt om i USA dannedes andre borgerrettighedsgrupper, og der begyndte efterhånden at ske drastiske ændringer i samfundet. Rosa Parks døde i 2005, og hun nåede derfor desværre ikke at opleve den store dag, kun 53 år efter sin anholdelse, hvor USA skrev historie og endegyldigt afsluttede et meget sørgeligt kapitel i landets historie.
jeg syntes det er en god ting:D
altså det er godt hvad de har skrevet, men kan de ikke skrive, noget om hvorfor lige Martin Luther King kom i billedet, det var jo Rosa Parks der satte gang i det hele, og det er Luther der for æren
Tak for kommentarerne. Når jeg i første omgang kun skrev om Rosa Parks, så var det fordi udgangspunktet var, at hun var kvinde og dernæst fordi hun var en del af borgerretsbevægelsen. Man kan sige, at hun var dobbelt modig. Hun skulle både kæmpe som kvinde og som sort. At hun så blev en mere anonym skikkelse i forhold til f.eks. Martin Luther King skyldes måske at hun var kvinde og heller ikke havde de samme organisatoriske talenter, som han jo viste sig at have. Derudover var han jo en meget karismatisk skikkelse.
Men forslaget er modtaget, og jeg vil en anden gang vende tilbage til nogle af de andre skikkelser i den amerikanske borgerretsbevægelse
kom hun egentlig i fængsel det kunne jeg godt tænke mig og vide
Du spørger om Rosa Parks kom i fængsel, og det ser ud til, at hun ikke fik en egentlig fængselsdom. Men da hun blev arresteret blev hun dog indsat i en arrest, men kom ret hurtigt ud igen. Den dom hun senere fik for sin “forseelse” var en bøde.
havde Rosa Parks søskende?
Hej Louise
Du spørger om Rosa Parks havde nogle søskende.
Det jeg har kunnet finde om Rosa Parks’ familieforhold er følgende:
Rosa var født Rosa Louise McCauley i Tuskegee i Alabama. Hun var datter af en tømrer, James McCauley og hans hustru Leona, som var lærer. Da hun var to år flyttede hun sammen med sine forældre og sin yngre bror Sylvester til bedsteforældrenes gård i Pine Level også i Alabama.
Så i hvert fald én bror havde hun.
hej med jer alle sammen. i virker alle sammen meegt kloge på det her punkt om Rosa Parks.
Jeg skal til eksamen i engelsk her snart og vil gerne fortælle om Rosa Parks, men kan ikke rigtig finde noget om hendes familie forhold osv. e der nogen af jer som kan og vil hjælpe mig med eventuelle links til det ??
På forhånd : Tak (:
Hej Christina
Hvis du gerne vil læse lidt mere om Rosa Parks med henblik på din eksamen i engelsk, så prøv at kigge på dit lokale biblioteks hjemmeside, om der ikke der er fjernadgang til den database, der hedder Current Biography. Her er der en artikel om Rosa Parks, som du nok kan bruge.
Hvis du går på et gymnasium, så kan du måske også finde noget på den database, der hedder Students Ressource Center.
I bogform er der sidste år kommet en udmærket engelsk bog, som i tegneserieform fortæller om Rosa Parks. Den hedder: “Rosa Parks: the life of a civil rights heroine”
Hej Mai-britt….
mange tak fir hjælpen….
jeg går godt nok kun i 9. klasse men tak for hjælpen(:
Heej
Jeg skal lave en disposition om Rosa Parks på engelsk.
Men jeg kan ikk rigtig komme igang. jeg ved ikk hva jeg ska skrive om hende, eller hva jeg ska starte med..
Vil I være og hjælpe mig? plz, har virkelig brug for det..
Tusind taak
Celina
Hej Celina
Jeg kan ikke hjælpe dig med at lave din disposition, men jeg kan henvise dig til en bog i tegneserieform, samt nogle databaser, hvor du kan finde oplysninger om Rosa Parks. Så må du ud fra det lave din disposition.
Bogen hedder:
Rosa Parks : the life of a civil rights heroine / forfatter: Rob Shone ; illustrator: Nick Spender. – London : Franklin Watts, 2009. – 48 sider :
De databaser, som du kan bruge, skal du have adgang til via dit eget biblioteks hjemmeside – hvis de altså abonnerer på databaserne, hvad de fleste store biblioteker gør.
Det drejer sig om: “Current Biography”, “Credoreference” og “Britannica”. Her kan du finde rigtig gode oplysninger om Rosa Parks, og de er på engelsk.
Tusind taak Mai-Britt.. det er virkelig en stor hjælp..:*
hej.
kom til at tænke på, hvad var følgerne for busboycottet ?
HVAD VAR HENDES STRAAAAAAAAAAAAAAAAF
Busboykotten varede i 381 dage indtil 21/12-1956, hvor busselskabet stoppede med at have opdelte busser. De havde simpelthen ikke råd til at miste indtægter fra de sorte passagerer, som var dem, der mest brugte busserne.
Rosas straf for at nægte at flytte sig i bussen var, at hun blev arresteret, og hun blev idømt en bøde på 10$ og betaling af sagens omkostninger, som var 4$.
tak du har lige reddet min 8.klasses eksamme
Det var da dejligt Nicolas. Tillykke med det.
jeg kunne godt tænke mig at vide noget om rosa parks inden hun nægtede at give sin plads til en hvid mand. altså hvad hun arbejde med, og lavede osv.
- jeg skal op i eksamen om 2 dage i hende, og jeg kan ikke finde de her informationer nogle steder
tak på forhånd.
anna
Hvis du gerne vil læse lidt mere om Rosa Parks med henblik på din eksamen, så prøv at kigge på dit lokale biblioteks hjemmeside, om der ikke der er fjernadgang til nogle databaser, hvor du kan finde oplysninger om hende (på engelsk) Det drejer sig om databaserne: Current Biography – Credeoreference og Britannica. Desuden er der kommet en bog (også på engelsk) der i tegneserieform fortæller om Rosa Parks og ndedes liv. Den hedder: Rosa Parks : the life of a civil rights heroine / forfatter: Rob Shone ; illustrator: Nick Spender. – London : Franklin Watts, 2009. Måske findes den på dit lokale bibliotek?
Held og lykke med din eksamen
Hej.
Jeg har nogle spørgsmål, jeg håber bliver besvaret.
– Hvor gammel var Rosa Parks, da hun nægtede at give sin siddeplads væk?
– Havde hun nogle børn på det tidspunkt?
Hej Nicolai
Rosa Parks var født i 1913, og hun var 42 år, da hun i 1955 sad i bussen og ikke ville flytte sig fra sin plads.
Rosa Parks fik ingen børn sammen med sin mand Raymond.
Hilsen
Mai-Britt
Hej jeg har læst mig frem til at rosa parks og hendes man lavede et Institute for self development i 1987 men jeg kan ikke finde nogen steder hvad det går ud på? skal til eksamen imorgen så håber nogen kan hjælpe
hilsen Amalie
Hej Amalie
Hvis du går ind på denne hjemmeside:
http://www.rosaparks.org/
som er instituttets hjemmeside, så kan du læse mere om organisationen, og hvad de arbejder med.
Held og lykke med din eksamen
Jeg har læst at fordi afroamerikanerne udgjorde omkring 65-70% af de samlede buspassagerer, gav boycutningen store økonomiske problemer for busselskabet, og det endte med at stoppe busdriften.. Er dette rigtigt, eller er det som du siger – at de fjernede raceadskillelsen i busserne?
mvh. Lina
hej. Jeg er ved at skrive projekt om sortes rettigheder i USA, og stødte derfor på denne artikel. Der står, at Rosa Parks var den, som “startede” borgerrettighedbevægelserne. Men hvordan kan hun det, da jeg et andet sted (på leksikon.ord) har læst, at retningslinjerne for de sortes rettigheder blev udstedt i år 1955, og det derfor jo måtte være lovligt, det hun gjorde? Hvilken dato er den konkrete dato, som denne højesterets domstol, som skulle forbyde diskrimination mod de sorte, altså hvornår blev det rent lovmæssigt forbudt at de sorte ikke måtte være i samme parker, restauranter, og busser som de hvide?http://www.leksikon.org/art.php?n=355
Hej Lina
Der refereres flere steder til de økonomiske problemer, som busselskabet havde ved boykotten, og som var en af årsagerne til at der sat en stopper for raceadskillelsen i busserne.
Bl.a i den engelske udgave af Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Montgomery_Bus_Boycott.
Her er der referencer til en lang artikel om denne boykot:
http://www.crmvet.org/tim/timhis55.htm#1955mbb.
Her kan du læse mere om hele sagen.
Først vil jeg lige starte med, endnu engang, at gøre opmærksom på, at vores historieblog som sådan er ophørt, men at vi fortsat vil skrive indlæg om historiske emner på Fredericia Biblioteks hjemmeside. Har man konkrete spørgsmål til Rosa Parks, Borgerettighedsbevæglesen eller andet til f.eks. skoleopgaver, så vil jeg henvise til Biblioteksvagten.
Men jeg har dog alligevel lige kigget på det sidste spørgsmål. Hvis jeg skal forstå spørgsmålet korrekt, så bliver der spurgt til, hvornår raceadskillelsen formelt blev forbudt i USA?
Det må vel retteligt være i forbindelse med “the Civil Rights Act of 1964″. Om dette kan man læse her:
http://www.crmvet.org/tim/tim64c.htm#1964cra64
Hej vi er to elever.
vi vil gerne vide hvor hun kom i arrest henne og hvor langt tid hun sad der.
mvh. Karl og Mie
Jeg ved ikke hvilken arrest hun sad i, men det ser ud til at hun var der fra d. 1/12-1955 og til hendes dom faldt d. 5/12. Hun blev idømt en bøde på $10, plus $4 i sagsomkostninger.
e flere oplysninger om Rosa Parks her: http://en.wikipedia.org/wiki/Rosa_parks
Hej
- Jeg er igang med min synopse i engelsk i 9 kl. men kan ikke finde noget om dagen de begyndte og boykotte busserne.
var det den 1 december 1955?
på forhand tak
I netbasen Credo, som dit bibliotek måske abonnerer på, kan man finde gode oplysninger om Rosa Parks. Her står det bl.a. at bus-boycotten, startede 5/12-1955. Den skulle egentlig kun have varet denne ene dag, men varede ved i 381 dage til d. 21/12-1956, og involverede 50.000 mennesker