Christian VIIIs dagbog

Jeg fik engang en forespørgsel fra USA.  En amerikanske kvinde mente at hendes amerikanske familie nedstammede fra uægte børn af en dansk konge i midten af 1800-tallet.  Jeg er ikke historiker så udover mit lille detektivarbejde blev kvinden også henvist til historikerne på Lokalhistorisk Arkiv.

Efter lidt nærmere kommunikation fandt vi ud af at eneste mulige konge var Christian den Ottende (1786-1848).  Han var konge fra 1839 til 1848. Min opgave var at lede efter noget som var ”mistænksomt” i hans dagbøger i perioden 1832-1848.

Hans dagbøger fylder 7 bind og er udgivet i en periode over 50 år fra 1943 til 1995.
Under forespørgslen havde Henning Dehn-Nielsen endnu ikke udgivet bogen  ”Danske kongers friller og elskerinder (2007)”.  Bogens afsnit om Christian VIII hedder ”Fru Kraft og alle de øvrige”.  Det giver måske en ide om mandens virilitet.  Dehn-Nielsen starter også med dagbogsoptegnelserne som rummer indlæg som; ”Besøg af Fru Kraft”, ”Besøgt Fru Kr.”, ”Besøgt Kr.”, ”Talt med Fru Kraft om Frederikkes konfirmation”, Anvist Regnskabsfører Kaptajn Møller 335 Rigsbanksdaler for F.Kr.

Dagbogen er altså ret åben hvad angår hans forhold til damerne. Fru Kraft dør i 1845. Indtil 1839 er det hende som har det meste af hans opmærksomhed. I Dehn-Nielsens bog er der yderligere nævnt: Jomfru Fanny, Elise Ahlefeldt-Laurvig, Marie Eide, Mine Bügel, Johanne Buchwaldt og Amalie Jensen … og en stribe andre.

Hvor dagbogen er mest diskret står simpelthen bare bogstaver for hans elskerinder som også rummer gifte kvinder.  Forkortelsen CB nævnes fx 200 gange i dagbøgerne, MV står der 145 gange, AN 45 gange, 104 gange WN eller W.  Bemærk at dagbøgerne selvfølgelig ikke udpensler hvad han lavede med kvinderne.

Christian VIII var særdeles livskraftig og kort før hans død (blodforgiftning efter åreladning) 20.januar 1848 kan man i dagbogen læse følgende: 03. januar: ”CBx”, 04. januar: ”Seet A.J”.

22. februar 1845: Lykønsket Frøken N.Hedemann med hendes forlovelse med Hr.Grahn
24. februar 1845: Hr. Claudi spørger om skolehjælp til hans søn
16. maj      1845: Givet WN et sjal
16. maj       -         Besøgt E
04. juni      -         Besøgt E og AJ
16. februar 1846 Jomfru Wigant og Jomfru Clausen søger om hjælp
26. februar -        Faye får økonomisk støtte

Dagbøgerne rummer dog også beskrivelser af alle de mange andre beskæftigelser som kongen har.  Hans hustruer, deltagelse i audienser, møder med ministre, militærøvelser, jagter, teaterbesøg, inspektioner, besøg rundt i landsdelene og Europa.

Den amerikanske kvinde fik udvalgte registreringer fra dagbøgerne og mine overvejelser og jeg fik et lille indblik i en spændende konges liv og færden.

2 tanker om "Christian VIIIs dagbog"

  1. Rystende! Jeg vidste godt, at han var en gusten og lysten fætter ham Christian VIII – men havde ikke fantasi til at forestille mig denne størrelsesorden.

    Vil straks reservere “Danske kongers friller og elskerinder”.

  2. heey hjemmeside jeg syndes det er en god hjemme side og jeg syndes også at den har nogle gode billeder men der kunne godt være lidt fler og der kunne godt stå lidt mere om Christian og hans liv men godt
    KNUSSS DEN SMUKKE 12 ÅR LYKKE

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>