September er højsæson for svampeplukning.

I den forbindelse får jeg lyst til at repetere en af min fars yndlingshistorier. Den handler om rød fluesvamp, og historien havde han fra et lille hæfte om giftige svampe af Torben Gang Rasmussen.

Der er nogle, der mener at vikingerne brugte rød fluesvamp, når de gik bersærk. Vi ved ikke om det er rigtigt.
Men et folk, som brugte – og måske stadig bruger – fluesvampen som beruselse, er Koryakkerne, som lever i Østsibirien.

Det foregår på denne måde:
1) Først tygger kvinderne de røde fluesvampe. Herved forsvinder muscarinen, en gift som giver kvalme. Eller: forsvinder og forsvinder, mon ikke kvinderne får det ret dårligt? Men den forsvinder i hvert fald fra svampene.
2) Herefter kan mændene spise svampene og få den rus, de er ude efter.
3) Svampene skal udnyttes fuldt ud: Da giften ikke nedbrydes i kroppen, udskilles den uomdannet med mændenes urin.  Og værsgo, så er 3. ombæring klar, stammemedlemmer med lavere social status får også lov at opnå en rus, idet de bliver tilbudt at drikke urinen.

Min far holdt meget af denne tilføjelse: I perioder med meget få svampe, kunne prisen på en enkelt rød fluesvamp løbe op i tre eller fire rensdyr!

Et par af min fars egne historier:

Min far var ikke bleg for selv at smage på svampe, og et par gange var han lige dristig nok.
en gang han var på tur i Norge, fandt han en SPÆNDENDE svamp, som måtte smages. Han beskrev oplevelsen som psykedelisk og ledte siden forgæves efter svampen, når han var på de kanter.

En anden gang endte svampeturen noget mere alvorligt. Han endte på sygehuset med en forgiftning. Da vi besøgte ham, måtte han erkende, at enten var det en almindelig maveforgiftning, han var indlagt med. Eller også havde der været en af de rigtig slemme svampe i den svampestuvning, han havde spist.
Og de rigtig slemme, dem dør man af, også selv om man kommer på sygehuset og får en udpumpning. For de angriber organerne, især lever og nyrer og man dør efter flere dage med smerter.

Min far er død nu, han blev 92 år og døde af alderdom.
Og jeg glæder mig hvert år, til det bliver svampesæson. Så skal familien i skoven og finde SPÆNDENDE svampe.
Men vi spiser kun dem, som vi er 100 % sikre på, ikke er giftige!