Jeg elsker science fiction. Nu tænker du nok: Hvad har sceince fiction med en historieblog at gøre?
Sceince fiction er jo ofte fremtids fortællinger, der foregår i fremmede galakser og /eller dementioner. Men faktisk er der meget ofte et væld af historie og myter i det meste sci fi.
Nogle gang benyttes historien og klassiske myter helt åbenlyst, som i serien Stargate SG1. Her har onde aliens forklædt sig som de gamle ægyptiske guder. De har slavebundet et utal af planeter og bruger overlegen teknologi til at udfører “mirakler” og bekæmpe ethvert tegn på oprør.
Vores helte rejser gennem en stargate fra planet til planet og bekæmper de onde aliens. Planterne har nået forskellige tidsperioder inden deres udvikling er blevet stoppet af de onde aliens og derfor er serien på mange måder en tidsrejse. Fortællingen foregår i næsten alle tidsperioder fra samtiden og helt tilbage til antikken. Det betyder man kan få vækket interesse for alt fra det gamle Babylon til det vilde vesten.
Desuden trækkes der på en lang række myter og sagn fra alle verdensdele og man får snuset til både nordiske guder og indianske myter. Serien gav mig lyst til at udforske de guder og myter som serien benytter. Så er det jo heldigt man er bibliotekar!
Biblioteket har nemlig et væld af bøger om de emner. f.eks Guder og gudinder i oldtidens Egypten af Leon Ashworth, der giver en kort men spændende intro til de ægyptiske guder. Man kan også kaste sig over den nordiske mytologi med bøger som: Nordiske guder og helte af Anders Bæksted eller Nordisk mytologi af H.R. Ellis Davidson.
Hvis man er intersseret i de mange myter og sagn fra andre verdensdele kan man prøve at kikke på serien: Myter fra hele verden. Her kan man læse om både indianske og kinesiske myter.
Stargate SG1 gav mig lyst til at udforske ikke bare myter men også forskellige tidsperioder. Så selvom jeg mest så den fordi den var sjov og havde en masse fede eksplotioner og kampscener, blev jeg alligevel klogere på verden omkring mig.