En kvinde i Berlin er en anonym kvindes dagbogsoptegnelser fra de sidste måneder af 2. Verdenskrig (20. april – 22. juni 1945).
Da Stalins Røde Hær erobrede og besatte Berlin i de sidste dage af 2. Verdenskrig, var Berlin en sønderbombet by stort set uden mænd. Kun kvinder, børn og gamle forsøgte at opretholde livet i ruinerne i en tilstand af chock over, at det usandsynlige var blevet virkelighed: det tyske folk var blevet krigens tabere.
Tusindvis af tyske kvinder blev voldtaget af de russiske soldater. Et ukendt antal døde som følge af overgrebene, andre begik selvmord, flere fødte senere uægte krigsbørn. Men ingen talte om det.
En enkelt kvinde førte dog dagbog gennem perioden. Hun er aldrig stået frem, men er kendt som Anonyma, og er altså forfatteren til En kvinde i Berlin. Bogen er en bevægende, grusom og usentimental skildring af kvindeliv i krigens murbrokker og beskyttelseskældre uden vand, gas, elektricitet og præget af sult og angst for de russiske soldater, der regnede tyske kvinder som krigsbytte på linje med armbåndsure og cykler.
En kvinde i Berlin udkom i USA i 1954, i Danmark i 1955 og i Tyskland i 1959. I 2003 blev bogen genudgivet i Tyskland og blev en bestseller (dansk udgave i 2004 på forlaget Lindhardt og Ringhof). Bogen er filmatiseret, den havde dansk premiere den 26.6. 2009
En kvinde i Berlin er en gribende bog, som jeg gerne vil anbefale. Filmen har jeg endnu til gode, men jeg skal helt sikkert se den.
Du kan læse mere om En kvinde i Berlin på siden historie-online.dk
eller i Kvinfos webmagasin Forum