Dengang man kunne låne penge på sin vinterfrakke

Når det var småt med kontanter, kunne københavnerne tidligere hente hjælp hos Onkel. Onkel var ikke et almindeligt familiemedlem, men statens officielle pantelåner,  som havde til huse i Det Kongelige Privilegerede Assistence-Huus eller i daglig tale Assistenshuset. Bygningen, der stadig ligger i Nybrogade 2, huser nu Kulturministeriet.

Ejede man noget af blot den mindste værdi, var her en mulighed for at få kontanter i hånden. Assistenshusets taksatorer spurgte ikke, hvad pengene skulle bruges til eller hvorfra effekterne kom. Den let slidte vinterfrakke eller kaffestellet fik af taksatoren et bud , som var den pris taksatoren mente effekten ville kunne indbringe på auktion. Af den pris kunne kunden låne op til 85% til en rente af 18%. Kunden havde 9 måneders frist til at indløse sit pant. Skete dette ikke, var effekten tabt for kunden og den kom på auktion.

Gennem flere hundrede år var Assistenshuset en glimrende forretning. Men i 1950´erne begyndte det at gå tilbage og i 1975 blev virksomheden endelig afviklet.

Der har også været private pantelånere, så fænomenet har også været kendt i provinsen.

Du kan læse mere om Assistenshuset her

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>