Jeg synes, der er noget fascinerende ved at gå tur på en kirkegård. Denne menneskets sidste have på jorden er fredfyldt og som oftest smuk. Når jeg af og til går på kirkegårdene prøver jeg at gætte på de forskellige menneskeskæbner, hvordan har livet mon været for dem som ligger i de store familiegravsteder med store næsten monumentale gravsten eller de små gravsteder med en enkel plade, på kirkegården finder man både rig og fattig, ung og gammel.

Jeg er åbenbart ikke den eneste, der fascineres af kirkegårde, på bibliotekets hylder fandt jeg flere bøger om emnet:
I Anne-Louise Sommers “De dødes haver” besøger forfatteren en række kirkegårde i Paris, London, resten af Nordeuropa og USA. Det vises, hvordan kirkegårdenes udforming har været skelsættende for udviklingen helt frem til i dag, og hvordan de som et spejl kan holdes op foran de hastigt voksende storbyer. Omkring år 1800 bliver kirkegården grøn med stor inspiration fra 1700-tallets havekunst og natursyn, et billede på det menneskeskabte Paradis på jord.
En kendt kirkegård i Danmark er Assistens Kirkegård i København, og her har Jørgen Schrøder skrevet bogen: “Historier fra Assistens”. Det er en beretning om den 250 år gamle kirkegård, som fra en lille fattigkirkegård voksede til en mondæn begravelsesplads for vekslende tiders kendte og mindre kendte personligheder. Her afspejles Danmarks kulturhistorie fra oplysningstid, og klassicisme over guldalder og romantik til industrialisme og modernisme.

På siden DK-Gravsten samles linkene til Danmarks fotograferede kirkegårde. Og på siden Kendtes Gravsted kan du (i april 2009) finde 2600 kendtes gravsted, primært danske.