Ved udflytningen af ”De Kellerske Anstalter” til Bregning ønskede man at opbygge en helt ny type anstalt, som skulle være selvforsynende. Der oprettedes således efterhånden udover bygningerne til beboerne også dampvaskeri, elektricitetsværk, bageri, landbrug mv. Der var en skarp differentiering mellem skolehjem, plejehjem og arbejdshjem. Denne differentiering af anstalten, hvor det kuperede terræn, som rummede anstalten, hjalp til at de enkelte enheder blev oplevet som markant adskilte, medførte at den blev betragtet som en mønsteranstalt i Europa.
Efterhånden som anstalten voksede, opstod der i nabolaget en større by, beboet af gifte funktionærer, håndværkere og andre med tilknytning til anstalten. Her blev nu opført villaer, indrettet butikker og hotel, og indbyggertallet voksede kraftigt. Brejning blev med tiden til en helt lille verden for sig selv. Afsondret fra omverdenen og med en befolkning, der var fortrolig med sine åndssvage naboer. For enden af byen lå den lille portnerbolig, som Christian Keller havde fået opført ved indgangen til anstalten. Den markerede den tydelige grænse, der afgjorde, om man boede i Brejning eller på Brejning. Herinde på anstaltens område boede de åndssvage patienter, de ugifte plejere, lægerne og det administrative personale.
For folk udefra var anstalten et lukket område medmindre man havde et ærinde, og verden udenom var lukket land for de åndssvage. Sådan var verden i og omkring Brejning i mange år, men i forbindelse med at Folketinget i 1959 vedtog Loven om forsorgen for åndssvage og andre særlige svagtbegavede, begyndte der at ske forandringer. Man ønskede at skabe en tilværelse for den åndssvage så nær det normale som muligt. Dette dannede udgangspunkt for en række initiativer, så man kunne give flere og flere en tilværelse uden for anstalterne, og så åndssvage mennesker kunne blive fuldgyldige medlemmer af samfundet med de samme rettigheder som alle andre.
- At det så ikke kom til at ske med det samme, er en helt anden historie.
Hvis man vil læse mere om de åndssvageanstalterne i Danmark kan anbefales:
”Fra Gamle Bakkehus til grønneskoler”, 1982 og
Poul Duedahl: ”Billeder fra en anden verden – Den kellerske Anstalt i Brejning 1899-1999”
Uddrag af
DEN DANSKE STAT
D A N M A R K S L A N D
I skildringer af
C.C.Clausen og J.J.Nielsen
Gyldendals Boghandel
Nordisk forlag
Løbenhavn
Uden årsangivelse, – men måske 1904.
Uddrag af C. C. Clausens møde med Vejle-egnen, side 409.
Under omtalen af ”De Kellerske Anstalter”/Brejninge skrives følgende:
” Længer ud ad Fjorden, mellem skovklædte Bakkeaase, ligger de Kellerske Aandsvageanstalter i Brejninge. Man maa sige om os danske, at vi anbringer vore sindssyge og vore aandssvage i vore kønneste Egne. Vi har Sindssygeanstalter paa de smukke Skrænter nord for Aarhus, ved Fænøsund synden for Middelfart, den blideste Plet maaske i det hele Land, ved Vordingborg med Udsigt over Skove og det bugtede Løb sonden om Sjælland. Og vi har de aandssvage ved Vejlefjord. Staten har laant Anstalterne halvanden Million til Bygninger og Indretning, og det koster 600 Kr. om Aaret at have en aandssvag anbragt der. Man være nu saa human, man være vil, det er for ødselt at bygge slige prægtige Bygninger for aandssvage, 600 Kr. om Aaret er for meget for at koste, huse og bevogte et stakkels Menneskevrag. Det moderne Samfund er der inde paa en Afvej. Der er paa disse Anstalter aandssvage af ret forskellig Art, fra nogenlunde arbejdsdygtige til ganske sløve og dyriske, som det er en Lidelse at se paa. Lad være, at man søger at opdrage og redde dem, der blot duer en Smule, men der er en hel Mængde, om hvilke man med Sikkerhed kan sige, at de aldrig vil blive andet end hjælpeløse Vrag, en unyttig og tung Byrde for Samfundet. Det kan maaske lyde haardt, men det er ret og billigt, at Staten nedsætter en kyndig Kommission, der skønner over disse, og hvis de er ganske uhelbredelige, da giver dem en let og blid Død. Det siges, at man allerede i Amerika er inde paa dette, i alt Fald raadslaar om det. Det er ret og billigt mod de sunde og de stærke, mod andre syge, der kan reddes. Saa længe der Aar ud, Aar ind om i vort Land dør Folk i Hundredvis, fordi Staten ikke har Raad til at helbrede dem paa Sanatorier, er det en uforsvarlig Rutten med Pengene at holde Liv i nogle helt uhelbredelige. Lad de aandssvage have saa megen Ret, de vil, mere Ret har Livet, har de stærke og de syge, der atter kan blive stærke. Der en dyb Sandhed i Jesu Ord om, at det ikke er godt at tage Brodet fra Børnene og kaste det for Hundene. Lad os bygge, og bygge stort paa de Egne, hvor der er smukt, for dem, der gør Samfundets Arbejde, der erhverver og tjener de Penge, Staten lever af. Om Staten havde anvendt ikke halvanden, men 3 Gange halvanden Million paa en Række Villaer, hvor de, der sled Aaret Lang i Værksteder og Fabrikker, kunde faa 14 Dages Sommerferie med god Mad ved den smukke Vejlefjord, faa Kinden brunet og Øjet klaret, havde Pengene været givet godt ud. Og havde man bygget en Række Hospitaler og Sanatorier der, hvor Luften er svanger med Skovduft og Søbrise, vilde det være fortræffeligt. Men har man set fem-seks aandssvage arbejde ude i fri Luft, set, hvordan, saa snart den ene sætter sin Spade i Jorden, de andre fire-fem staar og maaber paa ham med dumme Øjne, og hvad der er endnu uhyggeligere, set inden Dørs det frygtelige Syn of Idioter, der ligefrem maa mades, der end ikke er som Dyr, og paa hvem der dog ødes seks Hundrede Kroner om Aaret, kommer man uvilkaarligt til at ønske, at Samfundets Humanitet maa finde sig gavnligere Udtryk.
Saa har de Mænd, der ovre paa den nordre Side of Fjorden i en Dalslugt ved Fakkegrav byggede vort første Sanatorium for Brystsyge, handlet bedre. De har vist os, at vi kan helbrede denne Sygdom, som man før kun troede, at Syden eller Bjærgenes rene Luft kunde give Lægedom imod, med hjemlig frisk Luft og Hærdning; god Kost og regelmæssigt Liv. –”
Tænk at det kun er ca. 100 år siden, man kunne skrive sådan noget.
Nogen der ved noget om hvor man kan finde noget mere om hvad der lå hvor o.s.v. i de fine gamle bygninger, evt en oversigtsplan over dette område, hvor lå/ligger portnerboligen o.s.v.
Håber der er nogen der kan hjælpe….
Min morfar, min mor og far har arbejdet på Brejning anstalten dengang den hørte under staten. Jeg kan delvist fortælle hvad der har været hvad og hvor der har været dele af anstalten som i dag er revet ned. Min morfar, mor eller far ved helt sikkert også hvor portnerboligen lå, så det vil jeg se om jeg kan finde ud af – men jeg tror nok den er blevet fjernet.
Der ligger et lille museum på området, med masser af genstande og informationer om anstalten. Der er åben hver tirsdag, jeg mener det er kl 13.00- 15.00
kan nogen mon fortalle mig hvem C.C.Clausen var,
han er omtalt i forbindelse med et møde med Vejle-egnen,(side409)år måske 1904
m.v.h. anna margr.
Hej. Jeg er meget interesseret i dette emne og er selv vokset op på egnen omkring brejning. Hvad hedder det museeum som ligger der i forbindelse med anstalten? Og ved nogen hvor man kan købe bogen ”Billeder fra en anden verden – Den kellerske Anstalt i Brejning 1899-1999”.. Er vildt interesseret i at læse boogen!
Trine, man kan altid prøve http://www.antikvariat.net; men mon ikke også du kan være heldig på http://www.bibliotek.dk.
Iøvrigt kan jeg anbefale Jussi Adler-Olsens pragtfulde nye krimi (bd. 4 i en serie) om netop eugenik og Sprogø.
Billeder fra en anden verden er fantastisk! Læs også “Cicerone – en pige fra Sprogø”, den handler om hvordan piger blev anbragt på Sprogø pga. banale ting, læs også opfølgeren “Cicerone’s datter”.
Min mor er uddannet på Brejning og jeg er kommet på området i næsten hver skoleferie, da der var en rigtig hyggelig dyrehave. Jeg er også netop blevet færdig med Jussi Adler-Olsens krimi, og jeg må nok sige, at det viser et andet billede end solskin og humanisme! Jeg er faktisk temmelig rystet. Det tangerer jo hjemmedyrket nazisme. Det er svært at tro, at det har foregået med folks viden og accept.. Gad vide om eftertiden skriver bøger om vores samtid og brugen af psykofarmaka.
Findes der et register over -de indsatte-?
I min slægtsforskning vil jeg gerne finde frem til min morfars kusine,der var anbragt der,jeg ved med sikkerhed at hun opholdt sig der 1950,hun må være blevet indlsgt fra Kvong ell. Lyne sogn vjylland.
Hvis nogen har en anelse om hende eller en henvisning til oplysninger-bliver jeg glad for en oplysning.MVH.
Min morfars broder var anbragt på Brejning omkring 1910, ifølge vor slægtstavle dør han ca. omkring samme årstal, findes der optegnelser der fortæller hvad der blev af de døde og om de er begravet i Brejning
mvh
flemming
Ord som Jussi Adler Olsen bruger om Overlæge Wildenskov m. fl. er for mig rystende, da jeg selv er funktionærbarn fra Brejning og levede midt i den fantiske verden med mange mærkelige skæbner ikke kun negative.
BL.A . oplevede jeg det første fjernsyn, store teaterforestillinger som kom til Brejning såsom Jeppe på Bjerget med Oswald Helmuth, Wandy Torek vaske sin violin og mange flere og det i selskab med en masse mærkelige men også begejstrede tosser om I vil.
Jeg er ikke naiv, men jeg kan kun sige at oplevelserne i Brejning sammen med bl.a. de tossede kvinder på Katrinehøj har sat sig hos mig for livet og når jeg i dag ser sindslidende eller evnesvage så knuges mit hjerte, for jeg føler ikke at vi værner disse mennesker godt nok.
Der var en kirkegård på stedet, og der er også nogle gravsten at se på stedet omkring området i dag. Måske du kan finde flere oplysninger via museums siden herunder i linket.
http://www.kellersminde.dk/9294/www.kellersminde.dk