Danske soldater under 1.verdenskrig

Hvordan kunne tusindvis af danskere uønsket havne midt i skyttegravene under 1.verdenskrig?

For mange er det sikkert et glemt eller fortrængt kapitel af vores lands historie. Efter krigen mod Tyskland og Østrig-Ungarn i 1864 havde Danmark tabt landsdelene Nord- og Sydslesvig og Holsten. Hvor Danmark tidligere gik til Eideren, gik landegrænsen nu ved Kongeåen lige SYD FOR KOLDING.

Det betød at ved 1.verdenskrigs ubrud blev i tusindvis af unge danske tvangsudskrevet til at kæmpe i den tyske hær. De blev sendt til skyttegravene som kanonføde. Af dem som var heldige og kunne vende hjem efter krigen var mange mentalt ødelagte.

Min kones bedstefar kom fra Lysabild på Als og blev indrullet som tysk soldat. Efter krigen blev de oplevelser og tanker som de unge mænd gik med fortrængt. Det var ikke god tone at tale om at man havde kæmpet på tyskernes side – end ikke selvom det var mod ens vilje. August døde i en relativt ung alder. Han havde et tålsomt liv efter krigen, men han var også et trykket menneske, som aldrig fik talt ud om sine forfærdelige oplevelser under krigen. Jeg har læst nogle af hans breve hjem og de nævner INTET om krigens grusomheder – nærmest tværtimod.

I 1984 mødte jeg på et plejehjem i Åbenrå en gammel mand som også havde været afsted. Naiv som jeg var spurgte jeg til hans oplevelser under krigen. Der var stilhed i nogle lange sekunder og så åbnede hans sluser fuldstændig. Jeg får gåsehud og tårer i øjnene af at tænke tilbage på det. Han var en meget levende fortæller og det var med store armbevægelser og gråd at jeg fik en lille flig af hans oplevelser.

I Sønderjylland er der alligevel mange historier som BLIVER fortalt bl.a. om tyske krigsfangelejre i Sønderjylland. nede omkring Holbøl var der fx. en krigsfangelejr for russiske krigsfanger og de havde det ikke for godt i forhold til dem i andre fangelejre.

Der findes en masse gode beskrivelser om enkeltpersonernes oplevelser under 1.verdenskrig. De er stadigvæk meget læsværdige, bl.a. fordi det er nogenlunde det samme som fx. unge danske soldater i Afghanistan oplever – derude og derhjemme. Teknologien og krigsførelsen har ændret sig, men påvirkningen af soldaterne er den samme.

Skønlitteratur:

Sebastian Faulks: Men fuglene synger alligevel.
Inden 1. verdenskrig oplever Stephen et smukt kærlighedsforhold, men krigen ødelægger det. Stephen tager krigens rædsler og forfærdelige oplevelser med i sit sind og har svært ved at blive et helt menneske igen

Marie Helleberg: Den sommer mændene forsvandt
12-årige Ingeborg lever et beskyttet liv på gården Egebøl i Sønderjylland indtil 1. verdenskrig henter både hendes dansksindede far og storesøsterens tyske forlovede til den tyske hær.

Jørgen Kreutzmann: Når retsind fører ordet: Mathias Mygind : en sønderjyde i 1. Verdenskrig.
Under mobiliseringen 1914 bliver den 38-årige dansksindede sønderjyde Mathias Mygind indkaldt til den tyske hær. Efter et års forfærdelige kampe falder han ved østfronten efterladende sig hustru og tre børn.

Marcus Lauesen: En mand går bort fra vejen.
Roman om en ung sønderjyde, der føler sig slået ud af den første verdenskrig.

Marius Møller: Han gjorde sin pligt: En beretning om en sønderjydsk soldat.
En Beretning om en sønderjysk Soldat. Fortællingen er bygget dels over en række autentiske Soldaterbreve, dels over mange Samtaler med Sønderjyder, dels over personlige Oplevelser.

Boy Petersen: Grænseland 1917.
Sønderjyske Nis falder på tysk side i 1917, og tilbage sidder Anke med to små børn. Sladderen tager fat, da hun bliver gravid efter en voldtægt og svigtes af sine nærmeste.

Hans Petersen: Det bødes der for.
Virkelighedsskildring fra Sønderjylland under Verdenskrigen
Roman om en ung sønderjysk kvindes tragiske skæbne under den 1. verdenskrig

Jens Aage Poulsen: Den sidste sommer.
Samhørende: Den sidste sommer ; I fremmed tjeneste
Peter er butikslærling i en lille by nær Haderslev. Det han frygter allermest sker. 1. verdenskrig bryder ud, og han indkaldes til den tyske hær i Husum. Næste punkt er Vestfronten i Nordfrankrig.

Jens Aage Poulsen: I fremmed tjeneste
2. del af: Den sidste sommer. Seriens indhold se denne
Den dansksindede sønderjyde Peter må mod sin vilje gøre soldatertjeneste i den tyske hær under 1. verdenskrig. Ved Vestfronten oplever han krigens grusomheder og et tæt kammeratskab i hæren.

Eric Maria Remarque: Intet nyt fra vestfronten
Om rædslerne i vestfrontens skyttegrave under 1. verdenskrig

Eric Maria Remarque: Tiden der fulgte
Skildring af tiden efter 1. verdenskrig, da de tyske soldater vendte hjem og fandt, at intet var, som de havde forestillet sig.

Gerd Rindel: Men himlen lukker sine øjne
Under 1. verdenskrig bliver de unge mænd i den lille dansksindede flække i Nordslesvig indkaldt til at kæmpe for tyskerne. Krigen og den spanske syge dræber mange, men trods alt lever kærligheden, og nye fødes.

Michael Rütz: Charlotte
Den unge sønderjyske Charlotte gifter sig tysk i 1914 og afvises, da hun som krigsenke vender tilbage. Da hendes søn falder på tysk side i 2. verdenskrig, ser hun historien gentage sig.

Faglitteratur:

Inge Adriansen:
Ivan fra Odessa : krigsfanger i Nordslesvig og Danmark 1914-1920
Om de mange russiske, rumænske, franske, belgiske, engelske og italienske krigsfanger, der af de tyske myndigheder blev udstationeret som billig arbejdskraft i Sønderjylland under 1. verdenskrig. Desuden om hvordan lokalbefolkningen tog imod krigsfangerne, og hvilket arbejde fangerne udførte
Sønderjyderne og den store krig 1914-1918 / ved Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen. – Aabenraa : Museum Sønderjylland : Historisk Samfund for Sønderjylland, 2006. – 373 sider

Adriansen, Inge
Første verdenskrig i mikroperspektiv : Maria Gørrigsens åbenbaringer / Inge Adriansen. – [Sønderborg] : Historisk Samfund for Als og Sundeved : Museet på Sønderborg Slot ; [Kbh.] : i samarbejde med Foreningen Danmarks Folkeminder, 2003. – 144 sider :
Med litteraturhenvisninger
Gengivelse af Maria Gørrigsens (1884-1923) protokoller og tegninger fra tiden 1917-1923, der beskriver hendes syner om konkrete begivenheder under verdenskrigen, hendes reaktion på budskabet om brorens fald ved Vestfronten i 1917, dommedagvisioner og syner om Maria som Vorherres udvalgte.

Svend Falkner Sørensen
Faneflugt? : dansksindede soldaters flugt fra tysk krigstjeneste 1914-18 /
Emne: den 1. verdenskrig ; 1910-1919 ; soldater ; desertører ; Slesvig-Holsten ;

38 tanker om "Danske soldater under 1.verdenskrig"

  1. heej det er rigtig dårligt det i/du har fundet på jeg kan ikke forstå noget af det og der for for du fra en skala fra 1 til 10 2 fordi jeg ikke fatta noget af det er ting ting i/du har skrevet:-) :-(

  2. Hej Hanna. Jeg ikke helt hvad du IKKE fatter…… Artiklen er nok mest skrevet for voksne læsere med lidt historisk viden. Jeg syntes jeg havde en personlig historie med en god historisk vinkel – altså at unge danskere som boede imellem Kruså og Christiansfeld blev sendt ud i skyttegravskrigen i 1.verdenskrig. Måske kunne du læse lidt om 1.verdenskrig og forstå hvad det betød. Læs fx. her : http://da.wikipedia.org/wiki/1._verdenskrig

  3. vi sys det ik har noget med hvordan det var at være barn uden 1. verdenskrig at gøre
    hvrdan finder vi ud af mere vi skal bruge det til skole hjælp os tak så er i bare mega søde??<33
    hilsen caroline og louise
    emil- carolinealsing@hotmail.com
    skriv lige til os hvis i kan hjælpe os tak

  4. Hej Caroline og Louise
    Nej, det handler jo om at være soldat under 1. verdenskrig. Vi prøver at finde nogle oplysninger til jer om barndom i starten af århundredet.

  5. MIN BEDSTEFAR VAR MED I 1 VERDENSKRIG, JG KUNNE GODT TÆNKE MIG AT FINDE UD AF HVOR HAN HAR VÆRET, OG HVOR NÅR HAR HAR VÆRET DE FORSKELLIGE STEDER, ER DET MULIG AT FINDE DET.

  6. Hej Egon

    Jeg tror der findes oplysninger om det fordi tyskerne plejer at være grundige med den slags. Jeg tror at Landsarkivet for Sønderjylland kan hjælpe dig – eller hjælpe dig videre.
    Du kan kontakte dem på følgende adresse:

    Landsarkivet for Sønderjylland
    Haderslevvej 45
    6200 Aabenraa

    Tlf.: 74 62 58 58 Fax: 74 62 32 88
    E-post: mailbox@laa.sa.dk

    http://www.sa.dk/laa

  7. Hej Henrik Hansen,
    Spændende med en sådan side. Jeg ser, at begivenhederne omkring 1. verdenskrig er lige så vedrørende idag som tidligere. 1. verdenskrig er en side af mit speciale. Jeg har et spørgsmål: Hvor mener du, at jeg kan finde personlige beretninger om 1. verdenskrig set fra dansk side. Det kunne fx være breve skrevet fra eller til de danske soldater, eller dagbøger der er ført i forbindelse med krigen? eller nogen som gør sig refleksioner over tabet af de mange mennesker?
    Hilsen Nanna

  8. Hej Nanna.
    Tak for din kommentar til Historiebloggen.

    Jeg har fundet nedenstående titler som måske kan hjælpe dig. Du kan bestille materialerne på dit lokale bibliotek eller via http://www.bibliotek.dk.

    Måske kan nogle af de sønderjyske arkiver og museer også hjælpe fx : Sønderborg Slot
    Sønderbro 1, 6400 Sønderborg, Tlf. 74 42 25 39
    sonderborg@museum-sonderjylland.dk

    Litteraturliste:

    Wemmelund, P.
    Denne onde krig : uddrag af Hans Bruuns dagbogsnotater og hans brevveksling med hustruen Sofie Bruun under 1. verdenskrig 1914-1918 / Poul G. Wemmelund. – Herning : Poul Kristensen, 2000. – 205 sider : ill.
    Emne: Bruun, Hans ; den 1. verdenskrig ; soldater ; 1910-1919. Form: dagbøger
    Sønderjyden Hans Bruun (f. 1875) deltog som tvangsindkaldt på tysk side i 1. verdenskrig. Hans kompagni bliver sendt over Karpaterne ind i Galizien og senere til Ukraine, og hans dagbog skildrer krigens dagligdag, problemerne med at være dansksindet tysk soldat samt det lokale folkeliv

    Kreutzmann, Jørgen
    Når retsind fører ordet : Mathias Mygind : en sønderjyde i 1. Verdenskrig : dokumentarroman fra Østfronten baseret på breve og dagbøger / Jørgen Kreutzmann. – Odense : Odense Universitetsforlag, 1999. – 274 sider : ill.. – (Odense University studies in history and social sciences ; vol. 223)
    Opstilling i folkebiblioteker: skønlitteratur
    Emne: Mygind, Mathias ; den 1. verdenskrig ; identitet ; krige ; Danmark ; Sønderjylland ; Rusland
    Med litteraturhenvisninger
    Under mobiliseringen 1914 bliver den 38-årige dansksindede sønderjyde Mathias Mygind indkaldt til den tyske hær. Efter et års forfærdelige kampe falder han ved østfronten efterladende sig hustru og tre børn

    Lorentzen, Hans, f. 1894
    Og det kalder man at være civiliseret : Hans Lorentzens dagbog fra 1. verdenskrig / udgivet af Inge Borup ; bogens faghistoriske efterskrift er udarbejdet af Nils Arne Sørensen. – Odense : Odense Universitetsforlag, 1998. – 203 sider : ill. ISBN: 87-7838-268-8
    Emne: Lorentzen, Hans, f. 1894 ; den 1. verdenskrig ; soldater ; 1910-1919
    Form: dagbøger
    DK5: 99.4 Lorentzen, Hans, f. 1894 ; 91.91-99 Lorentzen, Hans, f. 1894 ; 91.91
    Den danske sønderjyde Hans Lorentzen (1894-1964) gik ufrivilligt i tysk tjeneste ved Vestfronten under 1. Verdenskrig. Dagbogen skildrer krigens dagligdag samt hans syn på krigen.

    Andersen, Poul, f. 1950
    Sønderjyder i 1. verdenskrig : krigsfange – krigskone / Poul Andersen. – 1. udgave, 1. oplag. – Greve Strand : Pædagogisk Central, Greve, 1993. – Ca. 170 løsblade : ill., 32 cm . ISBN: 87-89972-02-3
    Opstilling i folkebiblioteker: 96.9
    Bidrag på dansk og tysk
    Litteraturhenvisninger

    Rigelsen, Jens
    En Svenstrup-dreng fortæller om sin deltagelse i Første Verdenskrig / Jens Rigelsen. – [S.l.] : [s.n.], [2000]. – 27 sider
    Opstilling i folkebiblioteker: 99.4 Rigelsen, Jens
    (OBS kan kun læses på Det Kongelige Bibliotek)

    91.91 Lassen Jørgensen, Hans … men tilsidst sejrede kammeratskabet : en sønderjydes frontoplevelse fra første verdenskrig / [af] Hans Lassen Jørgensen. – [S. l.] : [Hans Lassen Jørgensen] ; Fredericia : i kommission hos Lohse, 1978. – 113 sider, [12] tavler ; 21 cm

    Krarup, Frederikke
    Et landsbybarns erindringer – før første verdenskrig. – Eget Forlag, 1968. – 85 sider : ill. Opstilling i folkebiblioteker: 99.4 Krarup, Frederikke

    Kaufmann, Th.
    Med håb i mørket : en sønderjydes breve fra første verdenskrig. – Dy-Po Bogforlag, 1967. – 117 sider : ill. Opstilling i folkebiblioteker: 91.91

    Petersen-Høkkelbjerg, Niels
    Da den første verdenskrig begyndte : mobiliseringen for 50 år siden / N. Petersen-Høkkelbjerg. – Kolding : Jydske Tidende, 1964. – 1 side : ill. Opstilling i folkebiblioteker: 08.98919
    Emne: den 1. verdenskrig ; krigen 1914-18

    Svensson, A.
    De stille aar : fra et sønderjysk hjem under den første verdenskrig. – Dy-Po Bogforlag, 1962. – 96 sider : ill.

    Madsen, Peter, f. 1898
    Dagbog : en ung sønderjyde fortæller om begivenheder i 1. Verdenskrig 1917-1919 på Vestfronten / [udgivet] af Harald Alnor. – 1. udgave, 1. oplag. – Aabenraa : Amtscentralen for Undervisningsmidler i Sønderjylland, 1986. – 84 sider : ill., 30 cm. ISBN: 87-87610-51-5
    Opstilling i folkebiblioteker: st 91.91
    Emne: Madsen, Peter, f. 1898 ; den 1. verdenskrig ; soldater ; 1910-1919
    Form: dagbøger. Fra 13 år

    Bergholt, I .J .I.
    Pligtens Vej : en sønderjyde i 1. Verdenskrig. – Tønder : Historisk Samfund for Sønderjylland, 1969. – 183 sider + 8 tavler. – (Sønderjyske Levnedsløb)
    Opstilling i folkebiblioteker: 08.98919
    Emne: krigen 1914-18 ; den 1. verdenskrig

    Tastesen, K.
    En sønderjydsk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen / K. Tastesen. – 8. oplag. – Haderslev : Modersmaalet, 19??. – 75 sider : ill.
    Opstilling i folkebiblioteker: 08.98919
    Emne: krigen 1914-18 ; 1. verdenskrig

    Petersen-Pauli, N.P.
    Fra engelske Fangelejre / N. P. Petersen-Pauli. – Kbh. : Steen Hasselbalch’s Forlag, 1916. – 79 sider . Opstilling i folkebiblioteker: 08.98919 Petersen-Pauli, N. P.
    Emne: krigen 1914-18 ; 1. verdenskrig ; krigsfanger. Selvoplevelser

    Vi som ikke faar vore Sønner hjem igen / udgivet af Johs. Tonnesen i Hoptrup. – Haderslev : J. Andersens Bogtrykkeri, 191?. – 24 sider : ill.
    Opstilling i folkebiblioteker: 08.98919
    Emne: krigen 1914-18 ; 1. verdenskrig
    99.4 Bertelsen, Hans

    Krenchel, Ejnar
    Krigens sande Ansigt : hvad Verdenskrigens Soldater fortalte. – Kbh. : Eget Forlag, 1929. – 99 s. : ill.

  9. Hvor kommer det kort over hertugdømmerne der ledsager artiklen fra?? Det ser spændende ud, men signatur mv kan ikke læses!!!

    Inge Borups bog om sin far: Soldat i 1. verderdenskrig – hvor kan den eventuelt købes??

  10. Hej Günther Kipp

    Tak for din kommentar.

    Inge Borups bog er denne:

    Lorentzen, Hans, f. 1894
    Og det kalder man at være civiliseret : Hans Lorentzens dagbog fra 1. verdenskrig / udgivet af Inge Borup ; bogens faghistoriske efterskrift er udarbejdet af Nils Arne Sørensen. – Odense : Odense Universitetsforlag, 1998. – 203 sider : ill.
    ISBN: 87-7838-268-8.

    Bogen kan vistnok stadivæk fås hos nogle boghandlere, men der må du præøve dig frem. Bogen kan fås hos forskellige Internetboghandlere bl.a. http://www.saxo.com og http://www.williamdam.dk

    Med hensyn til kortet bliver jeg nødt til at grave dybere i min gemmer, men på Grænseforeningens sider findes der en del lignende kort: http://www.graenseforeningen.dk/gallery/kort/Afstemningsresultater

    Med venlig hilsen
    Henrik Hansen
    Fredericia Bibliotek

  11. Hej.
    Jeg går i 8. klasse og lige nu har vi et projekt om 1. verdens krig. Jeg skal personligt finde ud af alt det jeg kan, om Østfronten. Er det noget du specialiserer dig i? Hvis det er, ville det være fedt med nogle fakta osv. For jeg syntes det er meget svært og finde noget på nettet, om dette emne. Håber på nogle svar.

  12. Hej Julie
    Du kan bl.a. finde noget om det i følgende bøger :
    Sønderjyder i den store krig 1914-18
    Sørensen: Den store krig. Europæernes første verdenskrig (heri side 105-115)
    Willmott: Første verdenskrig (mange sider om østfronten)
    Der er også afsnit i Kristian Tastesens bog “En sønderjydsk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” den uploader vi i fuld tekst i løbet af nogle dage. Der er afsnit om hans oplevelser på østfronten, men den har ikkke noget register.
    Måske kan dit lokale bibliotek hjælpe evt. med bøger som ikke står udstillet på reolerne længere.
    PÅ nettet kan du måske bruge disse link:
    http://no.wikipedia.org/wiki/%C3%98stfronten_(f%C3%B8rste_verdenskrig)
    http://sql.byhistorie.dk/monumenter/template/1_verdenskrig.xml?xsl=artikel.xslt

  13. Hej Admin.
    Jeg sidder netop nu og er i gang med en historie opgave om 1. verdenskrig. Jeg skal finde ud af hvor mange danske soldater der var med, hvor mange der blev slået ihjel, og hvad Danmark tabte i krigen, men jeg kan ikke rigtigt finde ud af det.
    Håber jeg kan få svar.
    Hilsen Astrid.

  14. Hej Astrid
    Danmark tabte ikke rigtigt noget i første verdenskrig. Vi var neutrale og man kan måske sige at efter krigen vandt vi Sønderjylland tilbage. Grænsen blev flyttet fra Kongeåen tilbage til Kruså. Grænsen blev ikke flyttet helt tilbage fx. til Hamborg men blev efter folkeafstemningen besluttet at skulle ligge hvor den ligger i dag. Nederst på denne adresse http://www.1864.dk/lo1864.htm – kan du se andre forslag til hvor grænsen kunne være blevet flyttet hen.

    Hvor mange deltog i krigen. Hvis man tæller de soldater som blev indkaldt i fra Sønderjylland, altså området imellem Kruså og Kongeåen, området som tyskerne afgav til Danmark i 1920 – så var der herfra indkaldt 35.000 mand. Ca. 5270 af dem blev dræbt. Tallene er fra bogen : Sønderjyderne og den store krig 1914-1918.

  15. Hej Admr.
    Jeg har fået nogle feldtpostkort fra min “Papsvigermor” hendes far var tvagsudskrevet til tysk tjenest. De er lidt svære at læse, men jeg mener at han var i Pionèr komp 268. Hvor vil jeg evt kunne finde oplysninger om dette komp.
    Jeg har også arvet 2 store bøger på fransk som hedder:L albvn de la gverre 1914-1919. Kender du dem. De indeholder mange gode fotos.

    Venlig hilsen
    Knud

  16. Hej Knud

    Jeg har ikke kunnet finde noget om et pionerkompagni 268, men du kan eventuelt prøve at søge informationer på denne tyske hjemmeside: http://www.1914-18.info
    eller på denne danske:
    http://eurobeast.dk/verdenskrig/
    Måske har du også lyst til at se en sød, privat blog med breve fra krigen:
    http://www.krigsbreve.dk/krigsbreve/
    De franske bøger du nævner findes ikke i det danske biblioteksvæsen, men er til salg på Skrold Antikvariat http://www.skrold.dk/category.54.article.6306, hvor der er vist nogle billeder fra bøgerne
    Venlig hilsen
    Anne

  17. Hej Hanna. artiklen er nok ikke skrevet til børn i som går i 4. klasse, i folkeskolen. Så prøv at find nogle nemmere sider, i stedet for at skrive at det var dårligt, fordi du ikke forstod det :)

  18. Hej Hans-Henrik
    Vi er to aldrende drenge, som synes det er noget af en flot side I har fået støbt sammen her.
    Den er fyldt med gode informationer, og inspiration til forskellige opgaver, til børn og unge samt ældre. Hvor har du lært at lave sådan en god hjemmeside?
    Du skal have stor ros for dit arbejde.
    Dog vil vi lige pointere, at sproget kan være en smule kompliceret, men det kan dog godt være, at det bare er os, som er ved at være lidt halv gamle ;-) (GRINER STILLE)
    M.V.H.
    Per Lunde Lauritsen og Allan Otto Hermansen

  19. Mange tak for rosen:-) Vi bliver så glade, når vi får kommentarer til vores historieblog, og selvfølgelig især positiv kritik.
    Vi er 8-9 bibliotekarer på Fredericia Bibliotek, der skriver på bloggen om det, som vi selv hver især synes er spændende. Vi er både børne- og voksenbibliotekarer (og forskellige på mange andre måder) – derfor er der forskellige sproglige niveauer i artiklerne. Det er med fuldt overlæg at vi ikke laver en sproglig redigering for at give indlæggene et fælles niveau. Vi vil nemlig godt vise, at vi er forskellige;-)
    Nogen af os er også lidt halvgamle, så jeg tror ikke det er det……….:-D
    Venlig hilsen
    Anne Hansen
    Administrator på Historiebloggen
    Fredericia Bibliotek

  20. Hej

    Rigtig fin side, ret fedt at der sidder en admin og svarer på spørgsmål! Der skulle vel aldrig være én der vidste hvornår Intet Nyt fra Vestfronten udkom på dansk for første gang – i 1929, ja, men vi mangler en dato?

    Mvh. Henriette og Katrine

  21. Hej Henriette og Katrine
    Tak for de pæne ord. Desværre har vi på Fredericia Bibliotek ikke adgang til avisanmeldelser fra 1929 – jeg tror det må være der, man kan finde en henvisning til en udgivelsesdato. Avisårbogen fra 1929 og -30 omtaler ikke bogudgivelsen. I Dansk Bogfortegnelse kan jeg se, at der udkommer mindst 11. oplag (altså bogen bliver trykt 11 gange) i 1929. Bogen kommer på Gyldendals Forlag. Oversætteren er Tom Kristensen. Måske kan I få svar på jeres spørgsmål hos Gyldendal, eller i kan prøve på Politikens Oplysning: oplysning@pol.dk
    Held og lykke med det;-)

  22. Hej ….. Vil lige sige tak for en rigtig god side

    Søger efter oplysninger …om en dansk sønderjyde ….der blev tvangsudskrevet til tjeneste i den tyske hær i den store krig

    Hans Lauritzen… Født i 1882 …. gået bort i 1974

  23. Hej Per
    Der er efterhånden skrevet en del bøger og artikler om sønderjyderne i 1. verdenskrig, men jeg kan desværre ikke finde en henvisning til Hans Lauritzen i bibliotekernes base, så du må til arkiverne for at få flere oplysninger.
    Du kan også prøve at læse nogle af de breve og dagbøger, som findes på denne side:
    http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/soldat.htm
    - det kan jo være at Hans Lauritzen er nævnt et sted.
    På hjemmesiden findes også en litteraturliste.
    Held og lykke med din søgning.
    Venlig hilsen
    Anne Hansen
    Fredericia Bibliotek

  24. hej

    er der nogen der kan fortælle mig hvor jeg evt kan finde en bog skrevet af per alnor , om krigen i rusland, jeg har kigget mange steder efter den,
    svar til
    mette.mj@ofir.dk

    hilsen mette

  25. Hej Mette
    Måske tænker du på denne bog?:
    Madsen, Peter: Dagbog : en ung sønderjyde fortæller om begivenheder i 1. Verdenskrig 1917-1919 på Vestfronten / [udgivet] af Harald Alnor.
    Lokalhistorisk Forening for Graasten og Egns årsskrift fra 2009 indeholder en artikel om Glarmesterfamilien Alnor. Artiklen er skrevet af Pavl Heldt, baseret på samtaler med den sidste glarmester Peter Alnor, der blev kaldt Per.
    I Danmark er der ikke udgivet bøger af en forfatter med navnet Per Alnor. Bogen og artiklen kan bestilles (til lån) på bibliotek.dk

  26. Hej.
    Vil lige høre hvor man kan indlevere billeder fra 1 verdenskrig i Sønderjylland.
    Og en stor billede af min far i ramme.Da mine børn ikke er interesseret i det.
    Det er da en skam at det skulle gå tabt.

    Hilsen Mogens.

  27. Hej Mogens
    Der findes en side om FØRSTE VERDENSKRIG – de sønderjyske krigsdeltagere, som måske gerne vil have dine billeder. Du finder siden her: http://eurobeast.dk/verdenskrig/
    Ellers er det lokalhistoriske arkiver og museer, der opbevarer sådan noget. Du kan jo kontakte det, der ligger nærmest i forhold til, hvor du bor.

  28. Hej admin
    Jeg er begyndt på slægtsforsning. Og min mor talte altid om sin onkel Steen, som faldt ved Verdun. Kan du sige mig, om man meldte sig frivilligt til 1. verdenskrig. Jeg har læst, at man i Sønderjylland blev tvangsindkaldt, men min onkel er født i København, så hvad lavede han dog ved Verdun. Ved heller ikke hvis side han kæmpede på. Ved du, hvor jeg kan få at vide, hvornår han gik ind i krigen, og hvornår han døde. Jeg har både fødselsdato og fulde navn.
    mvh

  29. Kære admin

    Sikke en spændende hjemmeside – godt at jeg havde sommerferie, da jeg startede!

    Jeg har giftet mig ind i en sønderjysk familie, der også har forfædre, der har været tvangsindkaldt til tysk tjeneste. Min mands bedtefar flygtede gennem vadehavet til Danmark og undgik på den måde tyskmilitærtjeste. Han boede resten af krigen på Bornholm. Jeg ved at der i 60′erne blev lavet en dokumenter film om disse unge mænd, der flygtede fra tysk militærtjeneste. Kender I til denne udsendelse? Vi har forsøgt at finde den, men uden held – desværre!
    Mange hilsner fra Dorte

  30. Hej Dorte
    Vi er glade for, at du kan lide vores blog:-)
    Her på Fredericia Bibliotek (som står for bloggen) har vi ikke hørt om den dokumentarfilm, du nævner, og det ser ikke ud til, at den findes i biblioteksbasen. Vi har lige købt en dvd om 1. verdenskrig: “1. verdenskrig i farver”. Jeg ved ikke om de dansksindede desertører er omtalt i filmen. Det er de til gengæld i bogen “Faneflugt?: dansksindede soldaters flugt fra tysk krigstjeneste 1914-18″.
    CFU i Åbenrå har lavet en side om 1. verdenskrig – her henviser de til en serie fra DR2 i 2006, se evt: http://sdjhist2.web.cfu.dk/folkeskolen/7-9-klasse/sonderjylland-under-forste-verdenskrig/litteratur-a-film/film-a-tv-udsendelser
    Du kan prøve at lægge dit spørgsmål ind på http://www.biblioteksvagten.dk hvis du vil have nogle flere til at kigge på det.
    Venlig hilsen
    Anne Hansen

  31. Hejsa kære brugere af denne side. Jeg står og mangler lidt hjælp til at find oplysninger om min oldefar. Har har deltaget i 1. verdenskrig på Tysk side og faldt i 1917. Det eneste vi ved om ham i familien er at han hed Friedrich Wilhelm Dohrmann og at han blev født i Gikau (tyskland) 1877. Hvor og hvordan finder man noget om hvor han evt er faldet og datoen? Alt hjælp er velkommen,på forhånd tak!
    Palle Nørholm

  32. I min slægtstavle har jeg en Herman Reichle, født i Tyskland. Bosætter sig i Esbjerg i starten af 1900-tallet, bliver gift og får 3 børn. Ved konens død i aug 1918 står der at Herman Reichle pt er tysk soldat i engelsk fangenskab! Hvordan finder jeg mere om denne Herman?

  33. Du skriver Hvor Danmark tidligere gik til Eideren, gik landegrænsen nu ved Kongeåen lige SYD FOR KOLDING.
    Danmark gik IKKE tidligere til Eideren. Der var flertal af dansksindede indbyggere ned til Eideren, men Kongeriet Danmark gik kun til Kongeåen med nogle få undtagelser ( de kongerigske enklaver) HELE Slesvig, Holsten og Lauenborg var Hertugdømmer med den danske konge som Hertug. Deraf sikkert forviringen

  34. Hejsa
    Jeg har fået at vide af min famillie at jeg har en tip oldefar som levede i både 1. verdenskrig og 2. verdenskrig. I 1. verdenskrig fik han skåret begge ben af og havde derfor noget træben han gik med. Han var meget kendt i danmark under 2. verdenskrig, og kom i aviser. Han var komonist og blev derfor arresteret under 2. verdenskrig af tyskerene. Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om ham men kan ikke finde noget. Der er nok nogen der ude, som måske har kendt ham, eller set ham i aviser eller noget lignene hvis i levede under 2. verdens krig, eller tæt ved. Hans navn var Peter Lassen, men han blev kaldt Lassen Åsbæk fordi han vidst nok boede i Åsbæk. Hvis der er nogen der ved nogen om ham så i meget gerne skrive tilbage. M.V.H. Charlotte der godt kunne tænke sig at vide mere om Peter Lassen/Lassen Åsbæk. :)

  35. woow hvor sindsygt at unge mænd bliv sendt i krig. mænd som ikke havde kunne fået lov til at opleve de ting de ville. respekt for dem. tænk også lige på dem der blev mentalt ødelagt, efter sådan en krig føj hvor kunne de finde på.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>