Marie Curie er ikke alene den første kvinde som modtog nobelprisen. Hun er også den første person, som har modtaget den mere end en gang.

Den først nobelpris modtog hun i 1903 for udforskning af radioaktivitet. Hun delte den med sin mand og forskeren Henri Becquerel. Den anden fik hun i 1909 for opdagelsen af polonium og radium, og for sin isolering og analyse af radium.

Men vejen til nobelpriserne var lang. Marie er født i Polen og fik sin første undervisning i fysik og kemi af sin far, der var lærer. Efter gymnasiet, ville hun gerne på universitet. Men det var ikke tillad for kvinder og derfor måtte hun rejse til udlandet.

Hun ønskede at læse ved Sorbonne i Paris, men familiens økonomi kunne ikke klare det. Marie fandt dog på råd. Hun indgik en aftale med sin søster. Først skulle Maria arbejde og betale for søsterens studier i medicin ved Sorbonne og derefter skulle søsteren så hjælpe Marie økonomisk, mens hun læste.

Så som 24 årige kunne hun starte på studierne på drømme universitetet. Planen var, at hun skulle hjem til Polen efter studierne. Men som med så mange andre planer, ja så indhentede virkeligheden dem. Marie mødte Pierre Curie og blev gift med ham. Giftemålet fik hende dog ikke til at opgive forskningen og snart begyndte Pierre at arbejde sammen med hende.

Da han døde ved et trafikuheld overtog hun hans undervisningsforpligtelser ved Sorbonne. Hun blev dermed den første kvindelige underviser ved universitetet. Men ikke nok med det, hun blev også det’s første kvindelige professor.

Marie Curie banede vejen for andre kvinder. Her i blant hendes egen datter Irene Joliot-Curie, som gik i sin mors forspor på mere end en måde. Hun fik nobelprisen i kemi og som sin mor var det i et samarbejde med hendes mand.

Du kan læse mere i bl.a. Marie Curie og hendes nærmeste familie  af Preben Hartmann-Petersen og En kvinde værd at agte : Marie Curie af Françoise Giroud