11.november 1918 (11.11.18, kl. 11) sluttede 1.verdenskrig.
Under de fire års krig blev mellem 8,5 og 9,8 millioner soldater dræbt. Ca. 5.300 danske soldater blev dræbt fordi de som sønderjyder var indkaldt til den tyske hær.
En af dem som skrev om sine forfærdelige oplevelse var Kristian Tastesen.
Hans bog ”I Verdenskrigen” udkom i 1922.
Det er hård læsning, om sønderlemmede mennesker og kamp med bajonetterne. Kristian Tastesen var utrolig heldig at han overlevede. Så vidt jeg har kunnet registrere døde Kristian Tastesen i Kolding i 1976. Hvordan mon han havde det efter krigen, havde han krigstraumer eller havde han et ordentligt liv. I de kommende artikler vil jeg skrive om Kristian Tastesens oplevelser i 1.verdenskrig
Kristian Tastesen kom fra området omkring Haderslev og blev derfor indkaldt til tysk krigstjeneste under 1.verdenskrig. Han kom til at kæmpe på både øst- og vestfronten og i løbet af de 4 år kom han både til Frankrig, Rumænien, Bulgarien, Palæstina, Suez, og grænsen til Rusland.
Allerede ved ankomsten til fronten anede soldaterne hvilken vej det gik. De ankom til fronten i Chiry den 18.december om natten. Byen var en ruin og de måtte sove i en bygning uden tag og granaterne fløj over hovedet på dem. Kristian Tastesen skriver (s. 11) således:
I Chiry laa i Forvejen Tropper af det gamle Regiment, som var omtrent oprevet Regimentet havde bestaaet af ca. 3000 Mand, nu var der kun 370 Mand tilbage. Resten var falden eller saaret. De, der var tilbage, saa ganske ynkelige ud, pjaltede eller snavsede, de fleste var ikke barberet i længere Tid, saa de lignede gamle Mænd, skønt de kun var 22 eller 23 aar.
Fra Wikipedia.de (Commons fra IWM)
Han blev lettere såret allerede 11.februar 1915 og kastedes derefter ud i de første sindsoprivende angreb bl.a. 12.marts 1915 hvor tyskerne angreb ved Siossons (s.19-20):
Vi troede alle, , det blev vor sidste Tur, særlig da Halvparten af os var Sønderjyder, og vi vidste, vi nok skulde komme i Ilden. Vi kom til at ligge i en Skyttegrav 200 Meter bag den forreste Ildlinje. Kl. 4 begyndte det tyske Artilleri at skyde. Hvor mange Kanoner ved jeg ikke bestemt, men efter min Mening var der op imod et Par Tusinde, i hvert Fald kunde vi ikke høre Skuddene hver for sig, kun en lang, mægtig Torden hele Tiden. . Ca. 20,000 Mand stod paa en ganske kort Front parat til at angribe, saa snart Artilleriet havde gjort Forberedelserne. Den første Time besvarede Franskmændene kun med enkelte Skud, men ved 5-Tiden gik det løs. Det var en Torden, saa man ikke kunde høre, hvad man selv sagde. Granater sprang rundt om os og i Luften: og dette sammen med de Saaredes Skrig og Jamren gjorde Stedet til et rent Helvede, som slet ikke lader sig beskrive. Det varede i tre Timer, ca, Graven var snart jævnet, og mange var faldne. Kl. 8 begyndte vi stormløbet mod de franske Linjer over en flad Mark paa 600 Meter. Mange faldt, saa snart de kom ovenfor Graven, men andre rykkede frem over døde og døende Kammerater. Da brugte Franskmændene første Gang Gas, og vi havde jo ingen Gasmasker. Mange blev bedøvede af Gassen, men det var ikke saa farligt endda, da det meste blev liggende nede ved Jorden, og saa længe man var oprejst, mærkede man ikke meget, kun øjnene blev daarlige nogle Dage efter.
Mange faldt for Maskingeværerne, saa vi, der kom bagefter, maatte løbe over Døde og Saarede eller vade i Blod. Da vi naaede de franske Skyttegrave, var disse fuldstændig jævnede, og de Soldater, der var tilbage, rakte Hænderne i Vejret og lod sig tage til Fange. 85. Regiment, hvor jeg var i Øjeblikket, tog alene 800 Fanger samt noget af alle Slags Vaaben. Da vi var færdige Kl. 10 om Formiddagen, blev vi, der var tilbage af min Deling, ialt 17 Mand – vi havde mistet 19 – kørt tilbage til vort gamle Regiment. Officererne takkede os, fordi vi havde klaret os saa godt, men derudover intet. Ikke en Gang en Beklagelse af, at der var falden saa mange.
Kristian Tastesen blev sværere skadet 04.april 1915 da en granat ramte hans skyttegrav. Den 12. august var han så rask at han sendtes til fronten igen. Denne gang østfronten. Om muligt var forholdene endnu værre på østfronten. Den 03. september angreb tyskerne ved Friederichstadt og Kristian Tastesen skriver (s.23-24):
Fra Bakken kunde vi se Tusinder af Tyskere storme frem. Der var sort af Mennesker, og det varede ikke længe, før Jorden var rød af Blod. Vi stormede frem, Kuglerne peb, saa jeg forstaar ikke, at jeg ikke blev ramt.
Endelig naaede vi Pigtraaden. Artilleriet havde ganske vist skudt det bort nogle Steder, men vi maatte jo ikke samles, saa vi kunde komme derigennem allesammen.
Saa maatte vi oven over. Jeg sprang op og løb oven paa Pæle og Traaden og kom ogsaa godt over, men her stod Russerne saa tæt som Fluer og med opplantet Bajonet og tog imod os. Jeg stod pludselig over for tre Russere og havde mest Lyst til at lade mig tage til Fange, dog det kunde jeg heller ikke, da de andre kom bagefter.
Jeg gik imod den ene, og nu kom der flere af mine Kammerater til. Jeg maatte springe et Par Gange tilbage for ikke at blive ramt af hans Bajonet; men saa fik jeg Lejlighed til at stikke min Bajonet ind i Siden paa ham, saa han faldt med et Vræl. I det samme kom der en til, og jeg fik lige Tid til at faa min Bajonet ud og slaa ham i Hovedet, saa han faldt. Ved Siden af mig havde en af mine Kammerater faaet et Bajonetstik i Hoften, og Russeren stod og kunde ikke faa sin Bajonet ud igen. Jeg stødte ham da min Bajonet igennem det ene Ben, saa han nøjedes med at blive saaret. Imens var nogle af mine Kammerater allerede kommen over Skyttegraven og videre frem mod den næste. Men nu masede Fjenden paa og drev os tilbage til den første Skyttegrav igen under stadig Kamp med Bajonetter og Haandgranater. Luften var fuld af Jord, Sten, Træstumper og Støv, saa vi ingenting kunde se, og Larmen fra Kanoner og Geværer, blandet med de Saaredes Skrig, gjorde Stedet til et rent Helvede, som ingen, der ikke har set det i Virkeligheden, i sin vildeste Fantasi kan gøre sig nogen Forestilling om.
Endelig i juli måned 1918 blev det for meget for Kristian Tastesen. Efter adskellige hårde skyttegravskampe i april-juni 1918 virker det som om Kristian Tastesen har granatschock, han har været nærmest mentalt lammet og alting er foregået som i tåge. Han har for længst sagt livet farvel og tror ikke på at han overlever. Den 15. juli var han i kamp for sidste gang ved Armentieres og efter disse kampe er de kun 4 mand tilbage i deres kompagni på oprindeligt 100 mand. Herefter søgte Kristian Tastesen orlov og fik den bevilliget. Under orloven flygtede han, 8-9.august 1918, over grænsen ved Skodborg. Vagterne på denne strækning af grænsen stod med kun 50 meter imellem sig og Kristian måtte holde sig i skjul i et par døgn før han tog chancen og spurtede over grænsen, mens vagterne skød efter ham. Han undslap også her kuglerne og kunne komme hjem til familien.
Kristian regnede ikke selv med at have overlevet ret meget længere ved fronten og 1.verdenskrig sluttede først den 11.november 1918 (11.11.1918, kl. 11) – 4 måneder senere!
En tanke herfra til ære for alle de berørte af 1.verdenskrig her på 90 årsdagen for krigens ophør!
jeg synes det godt skrevet. synes det er flot klaret, og meget utroligt at du overlevede den store kæmpe blodbad.
jeg synes det er fantastisk beskrevet! du er en virkelig helt – jeg beundrer dig og din gode gerning i hæren :b
kys et stort fan – clerck
Hej. Denne side er formidabel. Fantastisk design og den rykker røv!
Rock on^^
Bby..keep your ass high in the air and your dick low and into groove.
Ejj undskyld.. siden er (Go`) nok..:)
FANTASTISK SKREVET
Hej, super godt skrevet, og hmm, ad ! ” Bby,keep ypur ass high in the air and your dick low into groove “. aaaaaaad ! get a life bby.
nåé, men super god side, du er virkelig fantastisk!
super godt skrevet, det kunne være rart hvis du havde noget om hvordan skyttegravskrigen foregik. Det tirre mig virkelig at jeg ikke kan finde noget om det, og du er den rette person at spørge
Jeg leder efter bogen som jeg gerne vil læse. Men jeg kan ikke finden den nogen steder, kan nogen hjælpe mig. Hilsen Peter
Hej Peter
Der er en scannet udgave af bogen i indlægget “I Verdenskrigen af K. Tastesen” på denne blog.
Venlig hilsen
Anne Hansen
Se her:
det er min oldefar som det handler om, han skrev en dagbog om krigen mens den var i gang, , da krigen var færdig tog han hjem, omskrev dagbogen og rejste hele danmark rundt solgte den for en bid mad eller husly
hej godt skrevet
den bog som er blevet nævnt i kommentarene, er bog, som Kristian Tastesen, selv gik Danmark rundt og ud udgav for en smule penge, dog helst for husly og/eller lidt mad.
jeg er dog så heldig at min far har den første og ældste udgave af bogen, hjemme hos min far, som jeg får lov til at arve, på et tidspunkt.
Kristian Tastesen, blev stukket ned af baroniet fra en formodentlig italiensk soldat, hvor Italien var et af de første fronter/steder som han kom til. han gik videre fra Italien og videre ud til de andre lande, beskrevet i artiklen. Han GIK på sine bare fødder(i støvler). Da han blev bevilliget orlov, GIK han tilbage til danmark, kom over grænsen til Danmark og fik tryk sin dagbog, i en del eksemplarer, gik så rundt i hele Danmark med dem.
Efter nogle år, slog han sig ned i Kolding og fik en familie.
Han har altså fået punkteret din ene lunge af baronenten , og han røg meget og døde først i alder af ca. 80 år
jeg synes han er en imponerende person. Og jeg er glad for at kunne sige at, jeg Lasse Tastesen, er hans tipoldebarn, og er virkelig stolt af ham og hans bedrifter.
Hej Lasse,
Jeg sidder lige nu forsker lidt i krigsdeltagerne og de faldne fra Skodborg sogn. Her findes der også en Kristian Tastesen; men trods navnet er jeg ikke sikker på, at han er den Kristian Tastesen, der har skrevet bogen. Derfor: ved du, hvor og hvornår din tipoldefar er født? Hvis ja: vil du så også maile det til mig?
M.v.h.
Keld Mortensen
PS Jeg har i øvrigt et eksemplar af bogen (7. udgave som udkom i 2000 eksemplarer). Har lige fundet den blandt en masse gamle bøger fra min afdøde svigerfar. Det er min hensigt at aflevere den til hjemstavnsarkivet i Skodborg, så den er bevaret for fremtidige generationer.
Hej
Lige en kommentar til krigens slutning d.11.11 kl 11.
Min morfar , Asmus Schmidt Christensen fra Sønderborg, deltog også som 16 årig først på øst og senere på vestfronten- Skt.Quentin.
Han har fortalt at han d.11.11 om eftermiddagen stadig lå i gravene og granaterne regnede ned over dem, så det med kl 11 er kun til Historiebøgerne. Det skal siges at hans hukommelse var knivskarp-rigtig ærgerligt at vi ikke fik gemt Hans erindringer.
Mht slutningen har Han fortalt flg: De var panisk angst for at blive ramt her i de sidste dage- man vidste at enden var nær, men kendte kun til rygter. Om eftermiddagen d 11 ophørte skyderiet pludselig og alt blev stille. De blev senere kaldt til samling og der blev meddelt at krigen var slut og De var nu at betragte som civile fritaget for tjeneste, ( så kunne De selv se hvordan De kom hjem). Derefter udbrød der tumult. Der var mange af officererne der havde sendt masser afsoldater i døden igen og igen alene for at opnå en medalje. Nu blev der så regnet af med disse officerer og de blev voldsomt gennembanket af de andre soldater (man var nu ligværdige civile). Mange af officererne kom hjem uden fortænder og med brækkede ribben og blå øjne.Sodaterne var vant til at slås så De har næppe været blødsødne
Det hele var et kæmpe kaos med 10-tusidvis af soldater der ville hjem og alle tog stod stille-det hele gik i stå. Min morfar forlod området sammen med et par andre og tog ud på en stor gård hvor de arbejdede med at tærske blot mod at få føden.
Jeg er så heldig at Kristian er min oldefar. Jeg har brugt rigtig mange timer hjemme hos min farfar, som så er Kristians søn, og hørt historier om min oldefar. Min farfar fik en af bøgerne, som så er gået videre til min far. Jeg har læst bogen og synes den er fantastisk!!! Jeg blev meget rørt over det min oldefar har været igennem, og synes det er vildt at han har overlevet det. Har desværre aldrig mødt ham, da han døde 10 år før jeg blev født, men har fået at vide at han var et meget rart menneske og en fantastisk far og bedstefar.
- Sophia Tastesen (stolt oldebarn!!)
Til Keld Mortensen…
Du efterspørger oplysninger om Kristian Tastesen, som er min afdøde bedstefar…
Jvf. en slægtsbog som min faster skrev for mange år siden, så er Kristian Tastesen født d. 23. maj 1893 i Løjtkirkeby og han døde 13. august 1976 i Kolding…
Henning Tastesen
Kolding
hej Keld…
jeg kan oplyse dig om, at Kristian Tastesen, min bedstefar, er den som har skrevet bogen…
Han er født i Løjtkirkeby 23. maj 1893 og han døde i Kolding 13. august 1976….
hilsen henning tastesen
kolding