Kommentarer på Facbook-gruppen

Det ser ud til, at Facebook nu har besluttet at “arkivere” vores gruppe “7000 gode grunde”. Der er jo desværre heller ikke sket så meget i gruppen, men  der er dog kommet følgende kommentarer i tidens løb.

7000godegrunde

Mai-Britt Dreier Jensen, 4. oktober 2010:
Hvis man bor I Fredericia er det rigtig nemt, når man skal være med i Lillebælt halv-marathon.

Ulla Hedegaard, 9. oktober 2010:
Fredericia er voldanlægget og historien, det blå vand og centralt placeret for det meste 🙂

Anne Krogsgaard Hansen, 13. oktober 2010:
Supergod aften med Niels Folmann i går:-)

Ulla Hedegaard, 22. november 2010:
rigtig god aften med Duus….syntes han havde fat i noget meget rigtigt, vi skal være et sted at komme hjem til , et åndehul og det er jo det vi er med så mange rekreative områder.

Connie Midjord Shapira, 12. november 2010:
I Fredericia er der ALT hvad jeg har brug for i min hverdag. Gode idrætsfaciliteter, dejlige butikker i midtbyen med rigtig god betjening, gode kulturelle muligheder – inden for bl.a. musik og teater, og dejlig natur. Og det hele kan nåes inden for ganske få minutter.

Connie Midjord Shapira, 7. december 2010:
Der er jo god grund til at blive superglad af at læse alle de gode grunde, som fredericianerne har:o)

7000 gode grunde

Læserbrev i Fredericia Dagblad d. 18.09.2010 kl. 06:00 Af Harry H. Nielsen:

august097

Jeg vil da meget gerne fortælle, hvad jeg mener om Fredericia.

Jeg syntes virkelig at det er en dejlig by at bo i, unikt med sin vold og sine voldstier, et flot havneområde har åbnet sig for os, ja og vores opland (undskyld hvis jeg har glemt nogen), Treldenæs, hele kommunens strandareal, Hannerup og Fuglsangskove, Stierne i Vestbyen hvor man kan gå i fred for bilerne, Lyng – Snoghøj området, Fælleden, Randalsparken. Jeg tror, at utilfredsheden stadig munder ud i Skibsværftets flytning, der er mennesker der ikke kan og vil se klart og nøgternt på det, og ikke kan se længere end ud over deres egen næsetip, men er utilfredse med de ting, de ikke får ret i. Jeg vil da også gerne gøre opmærksom på at jeg besøger rigtig mange danske byer i løbet af et år, man kan da også læse i avisen, at alle har et problem af den ene eller den anden slags, kort sagt det er ikke kun Fredericia der har problemer

Sådan bliver du stolt af din by

august096

Henrik Byagers bud på, hvad der skal til for at vi kan blive (mere)  stolte af at bo i Fredericia:

Unikke oplevelser med ægte værdi for borgerne skaber positiv energi – vigtigt at det ikke er noget man “køber sig til” – skal ikke være de samme oplevelser som andre byer.

Identitetsskabende fællesskaber mellem rigtige mennesker der føler noget for sagen – “skulle vi ikke prøve….?”

Fortælle opbyggelige historier i stedet for at dele skuffelser og dårlige oplevelser

Lederne skal gå forrest – vi andre skal bakke op – alle skal være med

Vi kommer ikke uden om udviklingen, hvis vi vil holde på de unge borgere og tiltrække nye.

Den efterfølgende debat viste, at de tilstedeværende var glade for at bo i Fredericia, og ret trætte af den negative omtale byen får i medierne.

Der kom også konkrete forslag til unikke oplevelser og ideer til, hvordan vi kan fortælle de opbyggelige historier. Og det er slet ikke utænkeligt, at der blev sået et kim eller to til nye fællesskaber.