Billede fra Arkivverkets Digitalarkivet

Et af mine yndlingsprogrammer i radioens  P1 er: Alle tiders historie, som sendes om søndagen.
Forleden hørte jeg en udsendelse, der byggede på Peter Tudvads bog: Sygeplejerske i det tredje rige. Den handler om Ebba Mørkeberg gjorde som ung sygeplejerske tjeneste i det tredje rige. En spændende historie i sig selv, men det der især fangede min opmærksomhed, var det indblik man fik i et kapitel af straffehistorien, som omhandlede det der blev kaldt: Melankolske mordere.  Det var mennesker der var trætte af livet og derfor  begik grundløse drab på sagesløse personer.  Det kunne f.eks.være barnepigen, der skar halsen over på det 3 årige barn, hun var sat til at passe.

I dag havde de nok fået diagnosen stærkt depressiv, når de begik mord for at opnå dødsstraf. De ville nemlig gerne dø, men i følge deres stærke kristne tro ville selvmord bringe dem direkte i helvede, og det ville jo ikke give ro i sjælelivet.
Senere indførtes livsvarigt fængsel inklusiv forskellige former for fysisk afstraffelse, straffe der var være end døden, som det hedder i udsendelsen.
Inden begrebet fængsel blev almindeligt hed det: Tugthus eller forbedringshus . Her blev fangerne brugt som billig arbejdskraft.
Fra begyndelsen af 1900 tallet voksede erkendelsen af, at der var behov for en mere individuel behandling. Ved straffelovsreformen i 1933 blev hovedparten af de tidligere tugt- og forbedringshus-straffe erstattet af fængselssstraf.

Udsendelsen fra Alle tiders historie kan høres her

Læs mere om straffens historiet i:

Michel Foucault:
Overvågning og straf . Fængslets fødsel.
Det lille forlag, 2002.

Inga Floto:
Dødsstraffens kulturhistorie. Ritualer og metoder 1600 – 2000
Museum Tusculanums Forlag, 2001.

Beth Grothe N ielsen:
Straf – hvad ellers?
Tiderne skifter, 2006.

Krogh, Tyge:
Oplysningstiden og det magiske : henrettelser og korporlige straffe i 1700-tallets første halvdel
Samleren, 2000.

Lewis Lyons:
The history of punishment
Lyons Press, 2003.