Det er mig en gåde!

Der findes en del gådebøger for børn og de er utroligt populære, faktisk så populære at de næsten læses i stykker.

Men det er ikke kun nutidens børn som er glade for gåder. Allerede de gamle grækere nød en god gåde. Det kan man se i Sofokles berømte skuespil Kong Ødipus, hvor Sfinksen stiller den unge kongesøn følgende gåde: “Hvad har én stemme, fire fødder, siden to fødder, til sidst tre fødder og er stærkest på færrest fødder?”  Svaret kan du læse nederst i indlægget.

Du kan læse mere om Ødipus her og vil du læse hele skuespillet af Sofokles kan du låne det på biblioteket.

Det at gætte gåder var en måde at få tiden til at gå og på historie-online kan man finde flere gamle gåder.  Jeg er særligt glad for dem om sært familieskab. En af dem lyder sådan her: To mænd havde været i byen. Da de kom hjem stod deres koner udenfor og sagde til hinanden:” Der kommer vore mænd, og vore mødres mænd, vor fader og vore børns fædre”. Hvordan kunne dét gå til? Du kan selv læse svaret inde på historie-online.

sfinx

Ville du kunne besvare et spørgsmål stillet af en sfinks?

Ødipus svarede: “Mennesket” Et menneske starter på 4 ben, når det kravler, går på 2 ben som voksen og som gammel bruger det stok og får dermed 3 ben.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>