“Det vil være muligt for en forretningsmand i New Yor at diktere en tekst og med det samme få den printet ud i sit kontor i London. Han vil uden videre kunne ringe op fra sin telefon til en hvilken som helst abonnent på kloden. Et billigt instrument, ikke større end et ur, vil give ejeren mulighed for overalt at høre musik, politiske taler, foredrag eller gudstjenester fra hvor som helst i verden. På samme måde vil ethvert billede og enhver tekst øjeblikkeligt kunne overføres fra et sted til et andet”

Sådan et citat er der ikke noget mærkeligt ved – sådan ser verden jo ud omkring os. Og så alligevel, for citatet er over 100 år gammelt.

Ordene kommer fra Nicola Tesla.
Navnet bliver ikke genkendt af mange, tror jeg. Jeg har prøvet at slå det op i diverse naturvidenskabsværker, men med lille succes. Han er opfinderen der i dag er næsten glemt, selvom listen over hans opfindelser er lang. Meget sigende har jeg fundet mest om ham i bogen: “Frankenstein A/S: Virkelighedens vanvittige videnskabsmænd”.

Nicola Tesla blev født i Serbien i 1856 og døde i USA i 1943.
Han opfandt induktionsmotoren, tændrøret og de grundlæggende principper bag trådløs teknologi, som vi i dag bruger med stor selvfølge. Han udviklede teorier for ting som solceller og fjernstyring, ja han er blevet kaldt manden, der opfandt det 20. århundrede.

En af Nicola Teslas største opfindelser er radioen. Alligevel tror mange stadig, at det var italieneren Marconi, der opfandt den. Tesla og Marconi førte retssag mod hinanden i mange år. Da USA’s højesteret endelig i 1943 afgjorde, at Tesla var den rette opfinder af radioen – var han desværre død et par måneder før.

Nicola Tesla var genial, men som det nogle gange er med genier: han var også lidt gal. Han forskede i frekvenser og mente at kunne ødelægge planeten jorden ved at sprænge enorme mængder dynamit synkront med klodens frekvens. En beregning han dog senere erkendte ikke holdt i praksis

I filmen The Prestige, som er en helt fantastisk film om to tryllekunstneres rivalisering, benytter den ene tryllekunstner en Tesla-spole, som udsender mægtige spektakulære lyn.
En sådan Tesla-spole kan ses i virkeligheden i Danfoss Universe på Als. Og den er virkelig meget imponerende!

Teslas navn er altså ikke helt glemt.  Slet ikke i hans fødeland Serbien, her ligger i Beograd et naturvidenskabeligt museum ved navn Tesla-Museum.

… for ellers havde han ikke haft de mange ledige stunder i sin lægepraksis i Plymouth og Southsea i det sydlige England. Ledige stunder, hvor han skrev noveller til London-bladet The Strand om en violinspillende, melankolsk, kynisk, men først og fremmest genial detektiv med en fænomenal iagttagelsesevne og en logik så skarp som en ragekniv.

Sherlock Holmes lever endnu i tv, film og på print. Men hans ”fader,” Sir Arthur Conan Doyle døde for præcis 80 år siden, den 7. juli 1930. Da havde han skrevet fire romaner og 56 noveller om Sherlock Holmes og hans tro og naive følgesvend, Dr. Watson. Det er knap så kendt, at han også skrev en række andre noveller og romaner, bl.a. science fiction romanen ”The Lost World” fra 1912. Den udkom på dansk i 1925 (Den forsvundne verden).

Men Doyle’s gennembrud var og blev den piberygende og til tider kokainmisbrugende mesterdetektiv i Baker Street 221 B. På Doyle’s tid fandtes adressen ikke – dengang gik husnumrene kun til ca. 100. Men i dag har bystyret i London ekstraordinært tildelt det magiske husnummer til en tidstypisk Baker Street-bygning fra det victorianske London. Huset rummer ikke overraskende et Sherlock Holmes museum

At en fiktiv, litterær person kan være temaet for et museum i det moderne London er måske ikke overraskende, når man selv har læst Doyle’s stemnings- og billedmættede fortællinger. For hvem kan sige sig fri for at vende sidste side med en stærk længsel efter at blive i Holmes’ magiske verden bare lidt endnu.

Denne længsel blev i 1893 til et veritabelt protestråb fra mange Holmes-fans, da Doyle lod sin helt styrte i en afgrund ved Reichenbach-vandfaldet efter en kamp mod ærkeskurken Professor Moriarty. Doyle måtte simpelt hen bøje sig for presset og ”genoplive” Holmes, så han bl.a. kunne løse den uhyggelige gåde om Baskervilles hund, en roman fra 1902.

Hvis du har følt Sherlock-fascinationen, er du ikke alene. Overalt i verden findes der Sherlock Holmes selskaber, bl.a. to danske, hvoraf det ene blev stiftet af selveste Storm P. Se: www.sherlockiana.dk

Godt, han skiftede erhverv fra læge til forfatter!

“De mennesker der ikke kan lide negre, film og synes cement er grimt, har jeg egentlig ingenting at tale med om.” Oluf Høst.

Nogle gange kan en forlænget weekend være nok til at åbne en helt ny verden. Det skete for mig for nylig. Jeg var på Bornholm med familien. Vi boede i Gudhjem, og min mand og jeg besluttede at besøge Oluf Høst Museet, som er indrettet i huset Norresân, den bornholmske mestermalers hjem fra 1929 til sin død i 1962.

Jeg kendte næsten intet til hverken maleren eller mennesket Oluf Høst, men nu vil jeg for altid huske den stejle have med de dramatiske klippeterrasser, de to atelierer i haven og den fantastiske udsigt over Gudhjems tegltage, silderøgerierne, fiskerbådene og ikke mindst Østersøen med alle dens skift i farver og temperament. Wow, sikke syn – og wow, sikke nogle malerier.

Hans forbillede var den franske impressionist Zésanne, men der var intet fransk over Høsts motiver eller udtryk – Høst er fortolker af det nordiske lys, Gudhjems røgerier, brændingen over klipperevene, midsommerens Sankt Hansbål og i høj grad af mennesket Høsts skiftende sindsstemninger. Det sidste ses tydeligt i hans mange malerier fra gården Bognemark tæt på Norresân. Han købte gården i 1935 for næsen af en malerkollega. Både selve gården og udsigten fra den højtliggende ejendom blev en varig saltvandsindsprøjtning til hans inspiration og kunst.

Ét af de tilbagevendende motiver var aftenhimlen set gennem gårdens vognport, og disse mange udgaver af samme motiv afspejler tydeligt malerens skiftende sindsstemninger. Det mest hjerteskærende af dem er malet kort efter, at malerens ældste søn, Ole Høst, som mod familiens ønske var gået i tysk krigstjeneste, blev dræbt på østfronten i 1943.

Det er fantastisk at besøge Norresân og nyde de samme udsigter, som Oluf Høst gav liv på sine lærreder. Og den bornholmske mestermaler holdt selv så meget af sine billeder, at han kun nødigt gav afkald på nogen af dem. Mange kunstelskere måtte sande, at det var svært at få lov at købe et Høst-billede. Én af dem var en københavnsk kunsthandler, som for at sætte gang i forhandlingerne om et billede åbnede sin taske med bundter af 500 kr. sedler. Oluf Høst blev så arrig, at han med en kniv skar det attråede billede i to dele og råbte: ”Kan De så forstå, at billedet ikke er til salg?”

Havde man så endelig fået lov at erhverve et Høst-maleri, kunne man ikke vide sig sikker. Oluf Høst var berygtet for at komme på besøg hos sine ”børn” på maleriudstillinger og i private hjem med pensel i hånd for lige at gøre nogle detaljer færdige på et maleri.

Læs meget mere om manden og maleren på Oluf Høst Museets hjemmeside

Her kan du på webcam se udsigten fra Norresân lige her og nu

Fra: Guide til guldalder

Guldalderen er beskrevet i flere bøger bl.a.: Guldalderhistorier: 20 nærbilleder af perioden 1800-1850 redigeret af Bente Scavenius og udkommet i 1994. En dejlig bog med mange billeder.
Også Guldalder uden forgyldning kan anbefales. Den er skrevet af Dorthe Sondrup Andersen og udkommet i 2004, her tager forfatteren os med på en underholdende lystrejse ind i guldalderens saloner.
På dit bibliotek kan du finde bøger om guldalderens kunst og litteratur, eller du kan låne cd´er med guldalderens musik.

Kommer du til København kan jeg anbefale dig at besøge Bakkehusmuseet. Det er er et litterært, kulturhistorisk museum indrettet i det hjem, hvor Kamma og Knud Lyne Rahbek boede i begyndelsen af 1800-tallet. Her skabte ægteparret et møde- og fristed for den danske guldalders store kulturpersonligheder, her kom blandt andre Oehlenschläger, Grundtvig, Ingemann og H.C. Andersen.

Museet ligger i smukke omgivelser i Østre Anlæg ud mod Stockholmsgade i København. Jeg kan varmt anbefale et besøg i det smukke hus. Museet åbnede for offentligheden i 1911 – desværre nåede tobaksfabrikanten og mæcenen Heinrich Hirschsprung (1836-1908) ikke at få denne oplevelse med. Han og hustruen Pauline (1845-1912) skænkede i 1902 deres samling af dansk kunst til den danske stat, men først 9 år senere fik offentligheden mulighed for at nyde den imponerende samling i museet. Samlingen rummer 700 værker fra blandt andet de tidlige Guldalderkunstnere, Skagensmalerne, Fynboerne. Se de 20 hovedværker fra blandt andet Guldalderen og Skagensmalerne.

Den Hirschsprungske Samling har udover Skagen Museum den største samling af Krøyers værker. Læs om P. S. Krøyers liv, værker og hans forhold til Heinrich Hirschsprung her.

Museumsbygningen set fra Østre Anlæg. Billedet er fra Hirschsprung. Arkitekten H. B. Storck har tegnet museet og kunsthistorikeren Emil Hannover har indrettet. Bygningen blev fredet i 1995.