Vægtere

Nutidens vægtere er i flotte uniformer. De går rundt med turisterne i de gamle byer og synger de kendte vægtervers. Særligt kendt er vægteren i Ribe, som ses på billedet med sin lygte og morgenstjerne. Bag ham kan man se  bindingsværkshusene og de toppede brosten. Der findes også en del andre byer med vægterkorps.

Vægternes historie går langt tilbage. Allerede i 1294 bliver de omtalt i København. Vægterne havde mange opgaver. De beskyttede borgerne mod tyve og overfaldsmænd udefra. De var også på vagt for ildebrande og slog alarm. Det kan man læse en masse om i Byen Brænder af Kåre Lauring. En tredje opgave der kom til senere var at informere om hvad klokken var slåen -det er der vægterversene kommer ind i billedet. Vægteren havde et vers til hver time og det blev afsunget til gavn eller gene for byens borgere -afhængigt vægterens sangstemme og borgerens behov.

Men hvorfor er der ikke et vægterkorps i Fredericia?
Svaret er nok at soldaterne i dag fylder pladsen ud.

Sådan har det ikke altid været….

En kilde lyder på at der i Fredericia i 1665 blev oprettet en borgervæbning som værn mod de stationerede soldaternes overgreb

Historien ifølge Hugo Matthiessen: Fredericia 1650-1760,  er dog en anden. I 1688 blev der på stiftamtmandens bud ansat 4 vægtere, men da byens borgere ikke ville betale deres løn forsvandt de igen. Først i 1715 fik byen de 4 vægtere.

Det gik dog ikke så godt:
1721 opskræmmede Peder Vægter Borgerskabet ved at bruge Nattens stille Timer til at rapse lidt hist og her af Næstens Gods, hvor lejlighed gaves.” Hans straf blev to timer i Gabestokken og forvisning fra byen. Hvis han kom tilbage ville det blive “under Straf til Kagen” (det vil sige at han ville blive pisket i fuld offentlighed af byens bøddel)

Da man en gang i 1760′erne endelig fik ordentlige forhold med bedre løn og skilderhuse til ly for vejret var der et stabilt korps i byen indtil politiet i 1871 overtog ansvaret.

Så kom 2. verdenskrig.

19. september 1944 blev politiet afsat af de tyske tropper og byens borgere stod pludselig igen forsvarsløs over for tyve og bøller. Der opstod flere private grupper bl.a. foreningen “Gothersgades Værn ” som virkede i en kort periode, indtil et kommunalt vagtværn blev oprettet og trådte i kraft

Kilder:

Salmonsens Konversationsleksikon
Matthiessen, Hugo: Fredericia 1650-1760
Fredericiabogen 2001 s.76-86 “Foreningen Gothersgades Værn”
http://www.byhistorie.dk
Fredericia Politikorps 1871-1950
I: Vejle Amts Aarbog. – 1950. – S. 43-53, ill.

6 tanker om "Vægtere"

  1. Det kunne være spændende at få opklaret hvor langt op i tiden vægterne arbejdede. Jeg mindes først i 60′erne. Dengang lå jeg i min farmor og farfars baghus og gøs lidt over vægternes besøg ved midnatstide.
    Men er der nogen, der tror på det? Nej :-)

  2. hej
    jeg kan fortælle at de absolut første optegnelser omkring vægtere bliver nævnt i biblen, jeg kan dog ikke huske hvilket vers.
    romerne brugte også vægtere i deres byer og faktisk med samme formål som vores gamle vægtere havde.

  3. Hej Jeanette – jeg er Rådhusbetjent på Københavns Rådhus. Går man tilbage og kikker i nogle bøger blev en del af “korpset” betegnet som vægtere i 1930′erne. Jeg tror det er fordi, man på det tidspunkt stadig havde en hel del at gøre ude i byen (der var både hunde og knipler) og noget af det udstyr har vi da liggende (altså ikke hundene;-))
    Vi har fra Rådhuset stadig en hel del aften- og lidt natrundering i byen. Det går frem og tilbage med hvor mange natopgaver vi har men jeg kan livligt forestille mig, at du i 60′erne har hørt runderende vagter (om ikke vores, så andre selskaber).
    Selv plejer vi at sige, at vi som udgangspunkt udfører opgaver for magistraten (kommunen) og opgaverne er bare andre – med andre ord vil vi godt påtage os, at være fortsættelsen på vægtertraditionen – ikke som turistattraktion, men ganske almindelige betjente der stadig løser opgaver for kommunen. Vores uniformer bærer da også Københavns symboler. Vores Rådhustårn spiller vægtersangen – ja, jeg tror bare, at siden opgaverne blev delt ud til politkorps og brandvæsen, så har os der er tilbage, så sige bare flyttet ind. Vi er her på Rådhuset;-)

    vh
    Kristoffer Sahlholdt

  4. Hej Jeanette
    Ja det er efterhånden et par år siden du skrev her, at det kunne være spændende at opklare hvorlangt op i tiden Vægterne arbejdede.
    Det kan jeg sige dig, jeg har været Vægter i 30 år, jeg startede da det De Forende Vagtselskaber DFVS (grundlagt i 1901) senere fik de navnet ISS Securitas, nu G4S.
    De vægter du oplevede i 60´erne var sandsyn fra DFVS, de havde sorte uniformer med “guld” knapper, du kan opleve deres arbejde i flere Olsen banden film både med og uden hund.
    Så Vægteren lever i bedste velgående den dag i dag, blot er det i dag et fag næsten som tømrer og murer. Det er rigtigt som en anden skriver at stillingsbetegnelsen nu er mere over i Vagtfunktionær, det hedder vores fagforening også – Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening – men vi gamle Vægtere holder fast i at vi er Vægtere.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>