<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Historiebloggen &#187; antikken</title>
	<atom:link href="http://bibliotek7000.dk/historie/?cat=8&#038;feed=rss2" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://bibliotek7000.dk/historie</link>
	<description>Fredericia Bibliotek</description>
	<lastBuildDate>Fri, 02 May 2014 09:55:27 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.4.1</generator>
		<item>
		<title>Gladiatorer: Når sport bliver dødelig alvor</title>
		<link>http://bibliotek7000.dk/historie/?p=1532</link>
		<comments>http://bibliotek7000.dk/historie/?p=1532#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 02 May 2011 08:01:57 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lone</dc:creator>
				<category><![CDATA[antikken]]></category>
		<category><![CDATA[gladiatorer]]></category>
		<category><![CDATA[Rom]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://bibliotek7000.dk/historie/?p=1532</guid>
		<description><![CDATA[Når landsholdet kæmper om Danmarks ære og guldmedaljerne, får man tit indtryk af at det gælder liv eller død. Men det er intet i forhold til hvad der var på spil for Roms gladiatorer. Når de skulle underholde Roms masser, &#8230; <a href="http://bibliotek7000.dk/historie/?p=1532">Læs resten <span class="meta-nav">&#8594;</span></a>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Når landsholdet kæmper om Danmarks ære og guldmedaljerne, får man tit indtryk af at det gælder liv eller død. Men det er intet i forhold til hvad der var på spil for Roms gladiatorer. Når de skulle underholde Roms masser, kæmpede de bogstaveligt talt for livet.</p>
<p>Gladiatorer har aldrig haft min store interesse. Tanken, om at få folk til at kæmpe til døden, er i mine øjne lidt forstyrrende. Men så så jeg filmen Gladiator med Russel Crowe. Det pirkede til interessen (Russel Crowe kunne vække min interesse for hvad som helst)</p>
<p>Gladiatorer var som oftest slaver, der var tvunget til at kæmpe. Men hvor ubehageligt det end lyder, så var der faktisk fordele ved at være gladiator. Hvis man var god til at kæmpe og vandt mange kampe, kunne man vinde sin frihed og endda måske tjene mange penge.<br />
De bedste gladiatorer blev også berømte og man dyrkede dem, som vi i dag dyrker sports- og rockstjerner. De havde utallige beundrere og kvinderne flokkedes om dem. Det kan man se ud fra grafitti på romerske mure. F.eks har en kvinde skrevet om en gladiator: Celadus, pigernes fryd og hjerteknuser. Tanken om berømmelsen og den megen beundring trak i nogle romere. Faktisk så meget at de meldte sig frivilligt til at blive gladiatorer på trods af risikoen for at miste livet.</p>
<p>Gladiatorens liv var hårdt og som reelt kort. Men faktisk blev en gladiator ikke kastet uforberedt ind i arenaen. De blev trænet på særlige skoler såkaldte ludi. Her trænede man med våben af træ. Gladiatorene fik kun rigtige våben, når de kæmpede i arenaen.</p>
<p>Det var for at forhindre oprør. Med god grund for i år 73f.v.t gjorde en flok gladiatorer, ledet af Spartacus, oprør. Det lykkes dem at samle en hel slavehær, som truede Roms stabilitet.<br />
Oprørene blev til sidst nedkæmpet og for at forhindre gentagelser blev alle overlevende efter kampende korsfæstet.</p>
<p>Der var mange forskellige gladiatorer, som benyttede forskellige våben og kampmetoder. De forskellige typer kæmpede imod hinanden og skulle derfor udnytte de fordele deres egen udstyr gav dem og de ulmeper modstanderens udstyr gav ham.<br />
Gladiatorerne kæmpede oftest mand mod mand. Men nogle gange &#8220;genopførte&#8221; man historiske slag  og her kæmpede mange gladiatorer mod hinanden. I Colosseum kunne man også fylde areanaen med vand. Så der var det endda muligt at opføre søslag.</p>
<p>Hvis du vil vide mere om det gamle Rom og gladiatorer kan du låne et hav af bøger på biblioteket, blandt andet <strong>Fri mig for at blive romersk gladiator</strong> og <strong>Gladiator</strong>. Der er også flere gode artikler i de historiske blade <strong>Alt om historie</strong> og <strong>Historie,</strong> som du også kan låne hos os.<br />
Du kan selvfølgelig også lade dig underholde af filmen Gladiator og Spartecus, der også kan lånes på biblioteket.</p>
<p style="text-align: center;"><img class="aligncenter  wp-image-1533" title="Jean-Leon_Gerome_Pollice_Verso" src="http://bibliotek7000.dk/historie/wp-content/Upload/2011/03/Jean-Leon_Gerome_Pollice_Verso-300x199.jpg" alt="Jean-Leon_Gerome_Pollice_Verso" /></p>
<p>Billedet er fundet i den norske version af Wikipedia.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://bibliotek7000.dk/historie/?feed=rss2&#038;p=1532</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Det er mig en gåde!</title>
		<link>http://bibliotek7000.dk/historie/?p=1381</link>
		<comments>http://bibliotek7000.dk/historie/?p=1381#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 21 Oct 2010 12:14:54 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lone</dc:creator>
				<category><![CDATA[antikken]]></category>
		<category><![CDATA[gader]]></category>
		<category><![CDATA[Sofokles]]></category>
		<category><![CDATA[Ødipus]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://bibliotek7000.dk/historie/?p=1381</guid>
		<description><![CDATA[Der findes en del gådebøger for børn og de er utroligt populære, faktisk så populære at de næsten læses i stykker. Men det er ikke kun nutidens børn som er glade for gåder. Allerede de gamle grækere nød en god &#8230; <a href="http://bibliotek7000.dk/historie/?p=1381">Læs resten <span class="meta-nav">&#8594;</span></a>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Der findes en del gådebøger for børn og de er utroligt populære, faktisk så populære at de næsten læses i stykker.</p>
<p>Men det er ikke kun nutidens børn som er glade for gåder. Allerede de gamle grækere nød en god gåde. Det kan man se i Sofokles berømte skuespil Kong Ødipus, hvor <span id="Sfinxen-headline">Sfinksen stiller den unge kongesøn følgende gåde: &#8220;Hvad har én stemme, fire fødder, siden to fødder, til sidst tre fødder og er stærkest på færrest fødder?&#8221;  Svaret kan du læse nederst i indlægget. </span></p>
<p><span>Du kan læse mere om Ødipus <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98dipus" target="_blank">her</a> og vil du læse hele skuespillet af Sofokles kan du låne det på biblioteket. </span></p>
<p><span>Det at gætte gåder var en måde at få tiden til at gå og på historie-online kan man finde flere gamle gåder.  Jeg er særligt glad for dem om sært familieskab. En af dem lyder sådan her: </span>To mænd havde været i byen. Da de kom hjem stod deres koner udenfor og sagde til hinanden:&#8221; Der kommer vore mænd, og vore mødres mænd, vor fader og vore børns fædre&#8221;. Hvordan kunne dét gå til? Du kan selv læse svaret inde på <a href="http://www.historie-online.dk/sjov/gaader.htm" target="_blank">historie-online</a>.</p>
<p style="text-align: center;"><img class="aligncenter size-medium wp-image-1382" title="sfinx" src="http://bibliotek7000.dk/historie/wp-content/Upload/2010/10/sfinx-300x200.jpg" alt="sfinx" width="300" height="200" /></p>
<p><span><em>Ville du kunne besvare et spørgsmål stillet af en sfinks?</em></span></p>
<p><span>Ødipus svarede: &#8220;Mennesket&#8221; Et menneske starter på 4 ben, når det kravler, går på 2 ben som voksen og som gammel bruger det stok og får dermed 3 ben. </span></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://bibliotek7000.dk/historie/?feed=rss2&#038;p=1381</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Den græske oldtid</title>
		<link>http://bibliotek7000.dk/historie/?p=71</link>
		<comments>http://bibliotek7000.dk/historie/?p=71#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 08 Jul 2008 14:51:53 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lisbeth</dc:creator>
				<category><![CDATA[antikken]]></category>
		<category><![CDATA[den græske oldtid]]></category>
		<category><![CDATA[Grækenland]]></category>
		<category><![CDATA[græsk kunst]]></category>
		<category><![CDATA[græske guder]]></category>
		<category><![CDATA[Kreta]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://bibliotek7000.dk/historie/?p=133</guid>
		<description><![CDATA[Sommerferien står for døren og rigtig mange danskere rejser igen i år til Grækenland. Jeg synes Grækenland er et herligt rejseland, som byder på næsten det hele: natur og kultur, venlig befolkning og god mad. Hvis man synes de græske somre &#8230; <a href="http://bibliotek7000.dk/historie/?p=71">Læs resten <span class="meta-nav">&#8594;</span></a>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Sommerferien står for døren og rigtig mange danskere rejser igen i år til Grækenland. Jeg synes Grækenland er et herligt rejseland, som byder på næsten det hele: natur og kultur, venlig befolkning og god mad. Hvis man synes de græske somre er for varme, kan jeg anbefale, at man i stedet pakker kufferten i foråret, hvor klimaet er mildt og det hele endnu er grønt.<br />
Når man rejser i Grækenland er det næsten umuligt ikke at støde på rester fra den græske oldtid. Får du lyst til at vide mere om oldtidens Grækenland, kan jeg anbefale dig at få fat i <strong>Græsk kunst </strong>som er kommet på Gads Forlag i 1999. Det er et flot billedværk, som omtaler den græske oldtids templer, vaser, skulpturer og meget mere.<br />
Et andet flot billedværk er <strong>Greece. A guide to the Archaelogical Sites </strong>af <strong>Furio Durando </strong>fra 2000, her kan du næsten se bort fra den engelske tekst og blot nyde de flotte farvefotos.<br />
Er du en af de heldige som skal til Kreta i år, så prøv om du kan få fat i bogen <strong>Kreta</strong>, som er kommet i serien <strong>Politikens Kulturguide </strong>i 2002,  den er indbydende og har et format så den er til at have med i kufferten.</p>
<p>Vel hjemkommet fra ferien får du måske lyst til få lidt mere at vide om de græske guder, dem kan du bl.a. læse om i <strong>Guder og helte i det gamle Grækenland </strong>fra 2006 af <strong>David Bellingham</strong></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://bibliotek7000.dk/historie/?feed=rss2&#038;p=71</wfw:commentRss>
		<slash:comments>1</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Mad i Romerriget</title>
		<link>http://bibliotek7000.dk/historie/?p=33</link>
		<comments>http://bibliotek7000.dk/historie/?p=33#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 07 Apr 2008 09:11:41 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lisbeth</dc:creator>
				<category><![CDATA[antikken]]></category>
		<category><![CDATA[Det gamle Rom]]></category>
		<category><![CDATA[mad]]></category>
		<category><![CDATA[madkultur]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://bibliotek7000.dk/historie/?p=34</guid>
		<description><![CDATA[Vi kan bl.a. takke Vesuvs udbrud i 79 e.v.t. for vores viden om, hvordan man spiste i Romerriget. I udgravningerne i Pompeji og Herculaneum har man udover køkkenredskaber også fundet mange af de fødevarer som havde fast plads i det &#8230; <a href="http://bibliotek7000.dk/historie/?p=33">Læs resten <span class="meta-nav">&#8594;</span></a>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Vi kan bl.a. takke Vesuvs udbrud i 79 e.v.t. for vores viden om, hvordan man spiste i Romerriget. I udgravningerne i Pompeji og Herculaneum har man udover køkkenredskaber også fundet mange af de fødevarer som havde fast plads i det romerske køkken: æg, figner, oliven, valnødder, pølser, kager og brød.</p>
<p>I bogen <strong>Sådan spiste de i det gamle Rom </strong>af <strong>Philip Steele </strong>kan du læse om kosten for 2000 år siden både hos de rige og de fattige samt i byen og på landet. Du kan læse om og se billeder af køkkenredskaber. Tidens bordskik er også omtalt, det var bl.a. i orden at ræbe og spytte ved bordet!</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://bibliotek7000.dk/historie/?feed=rss2&#038;p=33</wfw:commentRss>
		<slash:comments>9</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Dagligliv i det romerske imperium</title>
		<link>http://bibliotek7000.dk/historie/?p=30</link>
		<comments>http://bibliotek7000.dk/historie/?p=30#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 04 Apr 2008 08:37:37 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Lisbeth</dc:creator>
				<category><![CDATA[antikken]]></category>
		<category><![CDATA[Rom]]></category>
		<category><![CDATA[romerne]]></category>
		<category><![CDATA[romerriget]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://bibliotek7000.dk/historie/?p=35</guid>
		<description><![CDATA[Hvordan levede de omkring 60 millioner indbyggere i det romerske imperium? Det kan du læse om i bogen Romerne. Dagligliv i det romerske imperium af Peter Ørsted. Bogen foregår på kejser Trajans tid i det 2. århundrede e.Kr. Syreren Saio &#8230; <a href="http://bibliotek7000.dk/historie/?p=30">Læs resten <span class="meta-nav">&#8594;</span></a>]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Hvordan levede de omkring 60 millioner indbyggere i det romerske imperium? Det kan du læse om i bogen <strong>Romerne. Dagligliv i det romerske imperium </strong>af <strong>Peter Ørsted.<br />
</strong>Bogen foregår på kejser Trajans tid i det 2. århundrede e.Kr. Syreren Saio har været soldat i den romerske hær, stationeret ved Hadrians mur i England. Han er nu efter sin hjemsendelse på vej tilbage til Syrien. Turen går gennem det meste af det romerske imperium, som på det tidspunkt strakte sig fra Newcastle i nord til Sahara i syd og fra Atlanterhavet i vest til Eufrat i øst.<br />
Sammen med Saio kan vi begive os ud på den ikke ufarlige færd, der sagtens kunne tage et halv år eller mere, da langt den største del af rejsen måtte foregå til fods. Vi oplever rejsens besværligheder og fornøjelser, er med på Forum, i templerne, i teatret, i badene og på besøg hos en romersk familie.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://bibliotek7000.dk/historie/?feed=rss2&#038;p=30</wfw:commentRss>
		<slash:comments>5</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>
