Gladiatorer har aldrig haft min store interesse. Tanken, om at få folk til at kæmpe til døden, er i mine øjne lidt forstyrrende. Men så så jeg filmen Gladiator med Russel Crowe. Det pirkede til interessen (Russel Crowe kunne vække min interesse for hvad som helst)

Gladiatorer var som oftest slaver, der var tvunget til at kæmpe. Men hvor ubehageligt det end lyder, så var der faktisk fordele ved at være gladiator. Hvis man var god til at kæmpe og vandt mange kampe, kunne man vinde sin frihed og endda måske tjene mange penge.
De bedste gladiatorer blev også berømte og man dyrkede dem, som vi i dag dyrker sports- og rockstjerner. De havde utallige beundrere og kvinderne flokkedes om dem. Det kan man se ud fra grafitti på romerske mure. F.eks har en kvinde skrevet om en gladiator: Celadus, pigernes fryd og hjerteknuser. Tanken om berømmelsen og den megen beundring trak i nogle romere. Faktisk så meget at de meldte sig frivilligt til at blive gladiatorer på trods af risikoen for at miste livet.

Gladiatorens liv var hårdt og som reelt kort. Men faktisk blev en gladiator ikke kastet uforberedt ind i arenaen. De blev trænet på særlige skoler såkaldte ludi. Her trænede man med våben af træ. Gladiatorene fik kun rigtige våben, når de kæmpede i arenaen.

Det var for at forhindre oprør. Med god grund for i år 73f.v.t gjorde en flok gladiatorer, ledet af Spartacus, oprør. Det lykkes dem at samle en hel slavehær, som truede Roms stabilitet.
Oprørene blev til sidst nedkæmpet og for at forhindre gentagelser blev alle overlevende efter kampende korsfæstet.

Der var mange forskellige gladiatorer, som benyttede forskellige våben og kampmetoder. De forskellige typer kæmpede imod hinanden og skulle derfor udnytte de fordele deres egen udstyr gav dem og de ulmeper modstanderens udstyr gav ham.
Gladiatorerne kæmpede oftest mand mod mand. Men nogle gange “genopførte” man historiske slag  og her kæmpede mange gladiatorer mod hinanden. I Colosseum kunne man også fylde areanaen med vand. Så der var det endda muligt at opføre søslag.

Hvis du vil vide mere om det gamle Rom og gladiatorer kan du låne et hav af bøger på biblioteket, blandt andet Fri mig for at blive romersk gladiator og Gladiator. Der er også flere gode artikler i de historiske blade Alt om historie og Historie, som du også kan låne hos os.
Du kan selvfølgelig også lade dig underholde af filmen Gladiator og Spartecus, der også kan lånes på biblioteket.

Billedet er fundet i den norske version af Wikipedia.

Men det er ikke kun nutidens børn som er glade for gåder. Allerede de gamle grækere nød en god gåde. Det kan man se i Sofokles berømte skuespil Kong Ødipus, hvor Sfinksen stiller den unge kongesøn følgende gåde: “Hvad har én stemme, fire fødder, siden to fødder, til sidst tre fødder og er stærkest på færrest fødder?”  Svaret kan du læse nederst i indlægget.

Du kan læse mere om Ødipus her og vil du læse hele skuespillet af Sofokles kan du låne det på biblioteket.

Det at gætte gåder var en måde at få tiden til at gå og på historie-online kan man finde flere gamle gåder.  Jeg er særligt glad for dem om sært familieskab. En af dem lyder sådan her: To mænd havde været i byen. Da de kom hjem stod deres koner udenfor og sagde til hinanden:” Der kommer vore mænd, og vore mødres mænd, vor fader og vore børns fædre”. Hvordan kunne dét gå til? Du kan selv læse svaret inde på historie-online.

Ville du kunne besvare et spørgsmål stillet af en sfinks?

Ødipus svarede: “Mennesket” Et menneske starter på 4 ben, når det kravler, går på 2 ben som voksen og som gammel bruger det stok og får dermed 3 ben.

Vel hjemkommet fra ferien får du måske lyst til få lidt mere at vide om de græske guder, dem kan du bl.a. læse om i Guder og helte i det gamle Grækenland fra 2006 af David Bellingham

I bogen Sådan spiste de i det gamle Rom af Philip Steele kan du læse om kosten for 2000 år siden både hos de rige og de fattige samt i byen og på landet. Du kan læse om og se billeder af køkkenredskaber. Tidens bordskik er også omtalt, det var bl.a. i orden at ræbe og spytte ved bordet!