Berlinerpoplerne i TV

 

berlinerSå er den her endelig – filmatiseringen af Anne B. Ragde’s berømte roman “Berlinerpoplerne”.

Det er jo historien om den gamle Anna der ligger for døden på familiens gård. De tre voksne sønner har ikke haft kontakt med hinanden i flere år, men kommer nu hjem til gården og det møde får skæbnesvangre følger for hele familien.

Første afsnit sendes på Danmarks Radio Kultur på fredag den 1. maj kl 20.45.

Helle Stangerup: En forskers død

forskersAmy sætter sig for at opklare den engelse våbeninspektør, Kellys død. Dr. Kelly er fundet død i en skov med indicer på overdodsis piller var skyld i hans død. Men der er også visse skader på liget som indikerer andres involvering i Dr. Kellys død. Og så var der jo også det han troede på en iransk religion.

Det bliver en hæsblæsende tur ind i en ukendt verden for Amy, og hun må snart sande at andre også er på jagt efter en løsning på sagen. Om det er politisk eller religiøst er ikke let at afgøre men vi får en noget overraskende slutning på bogen.

Se om bogen er hjemme her

En forskers død / forfatter: Helle Stangerup. – 1. udgave. – Kbh. : Politiken, 2010. – 318 sider

Marilynne Robinson: Hjemme

hjemmeSom forfatterens forrige bog, foregår denne, Hjemme, også i byen Gilead.  Men dennegang er vi hos John Ames bedste ven, Robert Boughton.

Robert er dødsyg, så hans datter, Glory,  er kommet tilbage til Gilead for at passe ham Snart er Glorys bror Jack også ankommet. Jack er familiens sort får, den fortabte søn som aldrig kunne beholde et job. Alligevel var han faderens stolthed, og de to forsøger nu at forsone sig med hinanden. Samtidig knytter Jack tætte bånd med Glory som selv er kommet til fødebyen med et knust hjerte og mange spørgsmål om sin egen fremtid.

Igen en fantastisk bog fra denne forfatter, en bog som sagtens kan læses uafhængigt af første bog, men de to læner sig meget op af hinanden så detvil være oplagt at læse begge.

Se om bogen er hjemme her

Hjemme / forfatter: Marilynne Robinson ; oversætter: Hanne Richardt Beck. – [Kbh.] : Gyldendal, 2010. – 350 sider

Charles McCain: En retskaffen tysker

tyskerDen unge Max Breckendorf er søofficer i den tyske flåde og vi følger hans færd fra hans første kommando på en ubåd. Til han i krigens sidste tid står noget disillusioneret tilbage.
Ikke alle amerikaner er gode og ikke alle tyskere er nazister, men Max formår at at holde sig fair overfor krigens veje.

Det er en bog spækket med detaljer så man skulle tro det var en fagbog om tysk krigsførelse, men det er altså en fiktiv roman. Og den er meget spændende fortalt så man flyver gennem bogen for at se hvad er sker på den næste side.

Se om bogen er på hylden her

En retskaffen tysker / forfatter: Charles McCain ; oversættere: Hans Chr. Dahlerup Koch, Grethe Teglbjærg. – 1. udgave. – [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 2010. – 445 sider

Lone Diana Jørgensen: Undskyld, Julie

julieJulie bor i et flot hus, familien har flere biler, penge nok og mange venner. Men en dag ramler det hele – Julies far anholdes for økonomisk svindel. Det giver familien en ændret hverdag, hvor Julie ofte må lyve for vennerne om mange ting.

Julie lader som om hun har det fint og har masser af overskud, men inderst inde har hun det meget dårligt. Midt i det hele må hun så også kæmpe med jalousi men opdager også hun har fået en ny veninde i Johanne.

En fin teenagebog om det at være i teenagealderen når der sker meget store omvæltninger i familien. Og hvordan en teenager kan vælge at tackle situationen.

Se om bogen er hjemme her

Undskyld, Julie / forfatter: Lone Diana Jørgensen. – 1. udgave. – Kbh. : Høst, 2010. – 247 sider

Jussi Adler-Olsen er Læsernes valg

flaskepostI sidste uge blev det så afsløret at vinderen af Læsernes Bogpris blev Jussi Adler-Olsen.

Hans trilogi og afdeling Q med Carl Mørck & Assad har virkelig fanget læserne landet over.
Og der er mere i vente – hele 10-11 bind regner forfatteren med at skrive om afdelingen. Men du kan også glæde dig til en tv-serie over bøgerne, hvornår den vises i tv er uvist.

Prisen er på 75.000 kr og tildeles af Berlingske Tidendes og Danmarks Biblioteksforenings efter afstemning landet over.

Hvis du gerne vil opleve Jussi Adler-Olsen fortælle om sine bøger, kan du tage til Krimimessen i Horsens den 10-11 april for her vil han være tilstede.

Og så kommer han også på Fredericia Bibliotek i efteråret 2010.

Nordisk råds litteraturpris går til en finsk forfatter

renselse

Den 33. årige finske forfatter Sofi Oksanen har netop fået tildelt Nordisk Rådslitteraturpris 2010.

Den unge forfatter får prisen for sin roman “Renselse”, der handler om en ældre estisk kvinde der finder en ungkvinde på sin gårdsplads. Kvinden er offer for trafficking, men langsom kommer de to kvinder tættere på hinanden og hinandens historie. Ligesom dele af den russiske historie er en del af fortællingen.

Pengene gives til forfatteren i november 2010 og det drejer sig om 350.000 kr.

Renselse : roman / forfatter: Sofi Oksanen ; oversætter: Helena Idström. – 1. udgave. – Kbh. : Rosinante, 2010. – 359 sider

Lotte Petri: Den 5. plage

plage

Selma arbejder på epidemiologisk institut og står i spidsen for overvågningen af biologisk terror i Danmark. Dette beredskab er optrappet efter 2001, og da Selmas unge kollega Sabine brutalt myrdes rystes alle på instituet. Mere rystet bliver Selma da hun opdager Sabine har sendt en mail med en advarsel om et biologisk terrorangreb.

Samtidig hører vi om Selmas veninden, Lisa der arbejder på et reklamebureau. Bureauet får en meget vigtig opgave for et medicinalfirma i Tyskland, men da Lisa er i Tyskland opsøges hun af sin eksmand. Ikke et behageligt besøg, da han tidligere har fået bla. politihold mod at opsøge Lisa pga vold. Lisa har desuden skiftet helt identiet men alts ikke nok til at skjule sig for eksmanden.
Tilbage i Danmark kæmper Lisa nu en kamp for at undgå eksmanden hvis voldelige adfærd eskalerer som tiden går og Lisa undgår ham.

En meget spændende bog med to gode historier – det biologiske terrorangreb & partnervold. Forfatteren fortæller historierne på en meget spændende og vedkommende måde som gør man bare skal læse videre.

Foratteren Lotte Petri kommer på Krimimessen i Horsens den 11. april, så mød op og hør hende fortælle mere om sin bog. Og måske få løftet en flig af hvad næste bog handler om – for den er på vej.

Se om bogen er på hylden på Fredericia Bibliotek

Den 5. plage / forfatter: Lotte Petri. – Kbh. : Schønberg, 2009. – 414 sider

Kim Fupz Aakeson: Kong Karsten

Karsten er en tyk dreng, som bliver drillet i skolen og kaldet “Gris”. Hans forældre er også tykke, og deres fælles overvægt skyldes ifølge faren, at de har “kongeknogler”. I en slags drøm oplever Karsten at være konge for en dag, inden han vælger dagligdagen og et andet mobbeoffer, den magre dreng Morten, som ven.

Kong KarstenKim Fupz Aakeson griber med denne helt nye bog fat i to alvorlige temaer; overvægt og mobning. Men han gør det godt og får fortalt både med varme, humor og alvor historien om, at acceptere den man er her og nu.

Jørgen Villumsen har bidraget med nogle humoristiske illustrationer, som passer fint til at “lette” den ellers lidt alvorlige tone i bogen.

Jeg er sikker på, at “Kong Karsten” vil blive et hit blandt de 5-9 årige og deres voksne.

Se om bogen er hjemme her:

Aakeson, Kim Fupz Kong Karsten / forfatter: Kim Fupz Aakeson ; illustrator: Jørn Villumsen. – 1. udgave. – [Kbh.] : Gyldendal, 2010. – 45 sider : ill. i farver

Sigurd Barrett: Sigurd fortæller bjørnehistorier

Sigurd Barrett og hans univers er kendt af de fleste børn. Ikke mindst fra tv hvor han i mere end hundrede programmer har sunget og spillet med bl.a. Bjørnen Bjørn. De korte historier vil med garanti vække genkendelsens glæde hos de 4-7 årige.

Sigurd fortæller bjørnehistorier

Alle Sigurds bedste historier om Bjørnen Bjørn er nu samlet i een bog, hvor man kan tage med på cykeltur, på sommerferie, i bjørnehaven – eller høre om, hvordan det gik, da Bjørnen Bjørn fik en kæreste!

Bjørnehistorierne er fortalt med et glimt i øjet og fyldt med fantasifulde illustrationer af Tove Krebs Lange og Jeanette Brandt, der passer godt til historierne. Bjørnehistorierne er fulde af charme og finurligheder, og de vil fungere rigtig godt som godnatlæsning.

Hvis ikke man kan få nok af Sigurds gode historier, har han også netop udgivet “Sigurd fortæller pilfingerhistorier” og “Sigurd fortæller spidsnæsehistorier”.

Se om bogen er hjemme på Fredericia Bibliotek her:

Barrett, Sigurd Sigurd fortæller bjørnehistorier / forfatter: Sigurd Barrett ; illustratorer: Jeanette Brandt, Tove Krebs Lange. – 1. udgave. – Kbh. : Politiken, 2010. – 111 sider : ill. i farver. – (Politikens børnebøger)