Det er begrænset hvor mange bøger, der bliver udgivet om nulevende danske komponister. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at der nu samtidigt er kommet to omfattende biografier om komponisten Else Marie Pade, hvis virke i forvejen er fyldigt beskrevet i flere bøger. Man skulle tro, at det må dreje sig om en populær komponist, der har haft stor gennemslagskraft i musiklivet. Der er tværtimod tale om en avantgardekomponist med en begrænset produktion, som samtiden ikke forstod. Hun har været praktisk talt glemt i årtier. Det kan derfor virke besynderligt, at der nu pludselig er så overvældende en interesse for Else Marie Pade. Hendes liv har imidlertid fascineret mange.
Else Marie Pade blev født i Århus den 2. december 1924. Det er i anledning af hendes 85 års fødselsdag, at de seneste to bøger om hende er udgivet.
Som teenager gik hun til klaverundervisning. Igennem hendes klaverlærer Karen Brieg fik hun kontakt til modstandsbevægelsen i 1943, hvor hun blev medlem af en gruppe, der kun bestod af kvinder. Det følgende år gik det galt og hun blev arresteret af Gestapo. Herefter blev hun sendt til Frøslevlejren, hvor hun var i otte måneder. Else Marie Pade blev uddannet som pianist på konservatoriet i København. I 1952 hørte hun i radioen om den franske komponist Pierre Schaeffer, der komponerede musik ved at sammensætte optagelser af lyde i omgivelserne. Else Marie Pade blev optaget af denne tankegang. Else Marie Pade blev producer på Danmarks Radio og fik lejlighed til at benytte radioens udstyr til at fremstille de første elektroniske musikstykker i Danmark. Hverken publikum eller kritikere begreb imidlertid, hvad hun ville med de mærkelige lyde. Efter en årrække fik hun stillet diagnosen KZ-syndrom. Hun måtte opgive sit arbejde og kompositionsvirksomheden blev også næsten indstillet. Hun levede stille og ubemærket indtil der i 80´erne pludselig skete en hel masse. På dette tidspunkt var der opstået en scene med elektronisk musik indenfor den rytmiske musiklejr – electronica, techno og lignende. Nogle af de toneangivende personer opdagede tilfældigvis, at de havde en forgænger, der havde lavet beslægtet musik tilbage i 50´erne. De fandt værket “Syv cirkler” fra 1958 og lavede remix af det. De blev udgivet på cd i 2002. Året efter modtager Else Marie Pade og udgiverne Steppeulv-prisen fra de danske musikkritikere. Der udkommer en række cd’er med hendes vigtigste værker. Else Marie Pade får desuden tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse for hendes pionerindsats. Hun fryder sig over, at hun endelig på sine gamle dage kan tale med ligesindede, der kan forstå og værdsætte hendes musik og at hun til sidst opnår anerkendelse af hendes livsopgave.
Bøgerne om Else Marie Pade
Andrea Bak: Else Marie Pade : en biografi
Journalist Andrea Bak havde interviewet Else Marie Pade til “Ud&Se”. Hun så tilfreds med resultatet, at hun bad Andrea Bak om at skrive hendes biografi. Andrea Bak lader Else Marie Pade selv komme til orde, så den virker som en selvbiografi. På den måde er det en mere udbygget udgave af det selvbiografiske afsnit af bogen “EMP: livet i et glasperlespil”
Else Marie Pade : en biografi / forfatter: Andrea Bak. – Gyldendal, 2009. – 205 sider.
Se om bogen er hjemme på biblioteket via dette link
Troels Donnerborg: Klangen af en stjerne
Troels Donnerborg har naturligvis også talt med Else Marie Pade som baggrund for hans version af hendes livshistorie, men hendes egen stemme forsvinder bag ved forfatterens tolkning. Troels Donnerborg koncentrerer sig om de mest begivenhedsrige perioder, som han yderligere dramatiserer med dialoger og ordrige beskrivelser. På den måde får bogen nærmest karakter af en roman. Den henvender sig til folk, der synes, det er interessant at læse om livsskæbner, men som ikke nødvendigvis interesserer sig for musik.
Klangen af en stjerne : historien om vidunderbarnet, Else Marie Pade, der voksede sig stærk i nazisternes fængsel og blev Danmarks første elektroniske komponist / forfatter: Troels Donnerborg. – Byens Forlag, 2009. – 310 sider.
Se om bogen er hjemme på biblioteket via dette link
EMP : Else Marie Pade : livet i et glasperlespil
Bogen er opdelt i tre dele: Else Marie Pades egen beretning om hendes liv og værk. Den bliver herefter belyst af dagbogsoptegnelser. Til sidst er der artikler, hvor forskellige musikkyndige personer skriver om hendes værker. Det er denne bog, der tager fleste aspekter med og giver det mest dækkende billede.
EMP : Else Marie Pade : livet i et glasperlespil / redaktør: Hans Sydow. – Resonance.dk, 2005. – 143 sider
Se om bogen er hjemme på biblioteket via dette link
Else Marie Pade og Symphonie magnétophonique
Denne bog er et et fornemt stykke boghåndværk, der ser ud som en kunstbog. Den er i stort format og lærredsindbinding. Når den bliver lukket op, er det også farvestrålende billedkunst, der falder i øjnene. Meningen med billederne er imidlertid at de skal fungere som “lyttepartitur”. Grafisk designer Lisbeth Damgaard har omdannet lydene fra “Symphonie magnétophonique” til et visuelt udtryk, som man kan følge mens man lytter til værket på den medfølgende cd. Man kan også vælge at følge med i Else Marie Pades oprindelige partitur, der er gengivet i faksimile. I stedet for de instrumentnavne, der plejer at stå i et partitur står der f.eks. trin på trappen, mælkeflasker, snork, vækkeur. Else Marie Pade har optaget lyde fra et døgn i København i 1958 og bearbejdet dem elektronisk, så de kunne bruges på samme måde som musikinstrumenter.
Det er denne bog og cd, man skal have fat i, hvis man vil have lidt hjælp til at dykke ned i Else Marie Pades musikunivers.
Else Marie Pade og Symphonie magnétophonique : biografi, interviews, lyttepartitur, partitur, cd / redigeret af Inge Bruland. – Museum Tusculanum, 2006. – 154 sider + 1 cd
Se om bogen er hjemme på biblioteket via dette link
Der er yderligere to bøger, hvor man kan læse om Else Marie Pades deltagelse i modstandsbevægelsen:
Modstandskvinder : kvinder i den danske modstandsbevægelse fortæller / interviewer: Kathrine Læsøe Engberg. – Peoples Press, 2009. – 274 sider.
Ikke noget theselskab : var vi terrorister? : om en gruppe kvinder i modstandskampen / af Hedda Lundh ; med bidrag af Else Marie Pade, Paula Heide og Karen Brieg. – Museum Tusculanum, 2002. – 192 sider.
Dagen idag – den 8 marts - er kvindernes internationale kampdag.
Den franske tegneserieskaber Bourgeon er herhjemme kendt for middelalderserien ”Tusmørkes Kammerater” og 1700-talsserien ”Vindens Passagerer” 
Amerikanske James Patterson som nu har udgivet en krimi med svenske Liza Marklund, er ikke et helt nyt bekendtskab på bibliotekets krimihylder.
Efter mange års adskillelse genoptager Agnes og Henny deres venskab. Et venskab som var meget stærkt i barndommen og som de to kvinder nu fornyer via breve.
Fire unge mennesker forsvinder på en lejrtur – to findes dræbt i nærheden men de to andre findes aldrig.
Nye kommentarer