Sigurd Barrett og hans univers er kendt af de fleste børn. Ikke mindst fra tv hvor han i mere end hundrede programmer har sunget og spillet med bl.a. Bjørnen Bjørn. De korte historier vil med garanti vække genkendelsens glæde hos de 4-7 årige.
Alle Sigurds bedste historier om Bjørnen Bjørn er nu samlet i een bog, hvor man kan tage med på cykeltur, på sommerferie, i bjørnehaven – eller høre om, hvordan det gik, da Bjørnen Bjørn fik en kæreste!
Bjørnehistorierne er fortalt med et glimt i øjet og fyldt med fantasifulde illustrationer af Tove Krebs Lange og Jeanette Brandt, der passer godt til historierne. Bjørnehistorierne er fulde af charme og finurligheder, og de vil fungere rigtig godt som godnatlæsning.
Hvis ikke man kan få nok af Sigurds gode historier, har han også netop udgivet “Sigurd fortæller pilfingerhistorier” og “Sigurd fortæller spidsnæsehistorier”.
Se om bogen er hjemme på Fredericia Bibliotek her:
Barrett, Sigurd Sigurd fortæller bjørnehistorier / forfatter: Sigurd Barrett ; illustratorer: Jeanette Brandt, Tove Krebs Lange. – 1. udgave. – Kbh. : Politiken, 2010. – 111 sider : ill. i farver. – (Politikens børnebøger)
Nye kommentarer