DR Podcast igen

bogforum2010_620x90

Så er der igen nogle gode podcast fra Danmarks Radio. Her op til Bogforum i den kommende weekend, er der fire gode romaner til gratis afhentning.

Det drejer sig om bøgerne  , Anna Grue “Den skaldede detektiv”, Lene Kaaberbøl “Kadaverdoktoren”, Gretelise Holm “Møgkællinger” & Jonas Jonassen “Den hundredårige der kravlede ud af vinduet”.

Hent din podcast senest den 19. november på Danmarks Radios hjemmeside

Der var så dejligt ude på landet

juhlFor et par år siden udkom bogen “Husbestyrerinde søges” om hvordan det var at blive ansat i denne stilling forskellige steder i landet.

Nu følger forfatteren op med en dejlig bog om livet på landet. Var det så dejligt som mange husker, eller var det kun hårdt slid?
Med mange billeder fortælles historien om landbruget på en,let og underholdende måde. Vi ser billeder og hører historier om gårdes udvikling gennem mange år og generationer. Og vi hører om hvordan det var at være tjenestedreng med lang arbejdsdag og for få penge i løn.

Vil du bestille bogen kan du gøre det her

Der var så dejligt ude på landet / forfatter: Helle Juhl ; diverse: Helle Juhl, Bodil Hammer, Gyldendals mediearkiv. – 1. udgave. – Kbh. : Gyldendal, 2010. – 191 sider : ill. (nogle i farver) ; 28 cm

Det magiske Norden

postkort2010Uge 45 er Nordisk Biblioteksuge. Det er 10. år, den bliver afholdt. Det er blevet en tradition at indlede ugen med højtlæsning. Efterårs- og vinterdagene i Norden er korte. Før i tiden var højtlæsning og historiefortælling en elsket og udbredt tradition i den mørke tid. Den Nordiske Biblioteksuge giver den gamle nordiske fortælletradition nyt liv når tusindvis af mennesker i de nordiske lande på samme tid lytter til højtlæsning på sine respektive sprog. I år er ”Vølvens spådom” en af de tekster, der vil blive læst op over hele Norden.

Årets tema er ”Det magiske Norden”.  Der er en særlig nordisk tradition indenfor den fantastiske litteratur. Oprindelsen findes i vores fælles arvegods: den nordiske mytologi. Den er blevet genfortalt i generationer indtil den blev nedskrevet og bevaret i gamle islandske håndskrifter. En samling af gude- og heltedigte kaldes for ”Den ældre Edda”. Den indledes med ”Vølvens spådom”. Vølven er en spåkvinde, der skildrer hele det hedenske verdensbillede fra skabelsen til Ragnarok.

Fredericia Bibliotek og Foreningen Norden har også indbudt til en hyggestund i skumringstimen mandag den 8. november. Desværre er der ikke flere pladser til dette arrangement.

”Vølvens spådom” findes i adskillige oversættelser og gendigtninger. Nogle af de nyere er foretaget af Martin Larsen, Suzanne Brøgger og Vagn Lundbye:

85.21
Guder, helte og godtfolk : Eddadigte og islandske sagn / i dansk gendigtning af Martin Larsen ; med tegninger af Mogens Zieler. – 2. udgave. – Rosinante/Munksgaard, 1991. – 207 sider.

85.2
Vølvens spådom = Voluspá / dansk gendigtning ved Suzanne Brøgger. – Brøndum/Aschehoug, 1994. – Ca. 130 sider

85.2
Det nordiske testamente / gendigtet af Vagn Lundbye ; illustreret af Esben Hanefelt Kristensen. – 1. udgave. – Aschehoug, 2007. – 3 bind
Bind 1 : Gudernes gang på Jorden. – 357 sider.

Myterne fra eddaen er blevet genfortalt og nyfortolket utallige gange. Disse bearbejdelser er lettere at læse og forstå end de originale digte fra vikingetiden. Her er nogle få eksempler:

29.3
Ragnarok : en gudefortælling / [gendigtet af] Villy Sørensen ; illustreret af Andy Li Jørgensen. – 4. udgave. – Centrum, 1995. – 132 sider.

Vølvens sang / Bent Haller ; vignetter: Rebecca B. Sørensen. – Aschehoug, 2007. – 230 sider.

Erik Menneskesøn / [af] Lars-Henrik Olsen ; illustrationer af Erik Hjorth Nielsen. – Kbh. : Høst, 1986. – 308 sider.
Samhørende: Erik Menneskesøn ; Kampen om sværdet ; Kvasers blod ; Gudernes skæbne.

Jens Blendstrup: Bombaygryde

blendstrupLeif spiller matador med sin far tilbage i slutningen af 1980′erne. Leif taber og far bestemmer derfor at Leif skal i militæret. Også selvom han lige har trukket frinummer.
Så Leif drager afsted mod Bornholm for han skal i marineinfanteriet derovre. Her møder Leif mange forskellige typer, og prøver om han kan blive sergent.
Men under en øvelse går det galt og Leif kommer til skade. Efter indlæggelsen på militærpsykiatrisk hospital flygter Leif.

Der er fra starten af romanen lagt op til det skal være en fortælling med et glimt i øjet, og det holder hele romanen igennem. De episoder Leif kommer ud for og de mennesker han møder er ikke helt almindelige. En dejlig roman med underfundig humor mellem linierne.

Dette er også den første bog vi skal læse i årets DR Romanklub.  På Fredericia Bibliotek er vi ved at samle to hold, som skal snakke om bogen den 8. december. Så hvis du har mod på at snakke med, kan du kontakte Lone Hansen som vil skrive dig på listen til holdet kl 17 eller kl 19

Vil du bestille bogen kan du gøre det her

Bombaygryde : roman / forfatter: Jens Blendstrup. – 1. udgave. – Kbh. : Samleren, 2010. – 239 sider

Bogcafé for nye læsekredse

Bogcafé

For yderligere oplysninger, kontakt Lone Hansen, Sanne Z. Mathiasen eller Katrine Bolton – tlf. 7210 6800

Torgny Lindgren

Der har for nyligt været en udstilling på Fredericia Bibliotek med romaner, der havde mad og drikke som tema. Det var en anledning til at finde et par bøger frem af min yndlingsforfatter Torgny Lindgren: “Pölsa” og “Norrlands Akvavit”.

Norrlands AkvavitDe  foregår i hans barndoms landskab i det indre Västerbotten på grænsen til Lapland. Der er vanskelige levevilkår mellem de skovdækkede fjelde. Der er langt mellem de små husmandsbrug, hvor det med nød og næppe er muligt at dyrke en smule kartofler og holde en ko. Disse betingelser afspejler sig i Torgny Lindgrens sprog.  Det er klart, præcist og usentimentalt.  Der er ikke plads til væveri eller føleri. Ligesom de hårde vilkår blandt fiskerne på den jyske vestkyst gav grobund for Indre Mission, var det noget tilsvarende i Västerbotten.  I “Norrlands Akvavit” er hovedpersonen en vækkelsesprædikant, der havde held til at omvende en stor del af befolkningen. Efter at have været borte fra egnen i 50 år, vender han nu tilbage til egnen som en gammel mand. Han har igen en mission. Han har i mellemtiden mistet troen og føler sig forpligtet til at forkynde sin vildfarelse for den gamle menighed og omvende dem tilbage. Det er der ingen, der er interesserer sig for. Missionshusene er nedlagte, prædikestolene er bygget om til bistader og menigheden er uddød – bortset fra Gerda, der har ligget for døden i tre år. Det har trukket ud fordi hun har ventet på at prædikanten skulle vende tilbage og bekræfte hende i troen og give hende den sidste nadver. Selvom han sidder tavs ved hendes seng, lægger hun selv ordene i munden på ham, og han ender med at give hende en snaps som nadver, så hun kan dø med fred.
Det eksistentielle tema om tro og tvivl kan lyde tungt, men det er det langtfra, når det beskrives med Torgny Lindgrens underfundige humor.
Prædikanten kører rundt i den tyndt befolkede egn på en sammenklappelig cykel.  I “Pölsa” kommer vi omkring til de samme fiktive steder på motorcykel. I denne bog er formålet med besøgene at finde frem til den bondekone, der laver den bedste pölsa. Det er en foragtet sammenkogt ret af kødstykker og især af indvolde og hvad de fattige bønder ellers havde til rådighed. Her bliver den imidlertid ophøjet til en nærmest guddommelig delikatesse.
Det er avisens lokalreporter, der beretter om denne færd. Han blev imidlertid fyret, da redaktøren i Umeå opdagede at alt hvad han skrev, var opdigtet. Først da redaktøren er død, kan journalisten videreføre egnens liv og levned. Torgny Lindgren leger med at udviske grænserne for hvad der er fakta og hvad der er fiktion. Han formulerer det selv sådan: “Skrivningen i sig selv er at skabe virkelighed”.

Norrlands Akvavit : roman / Torgny Lindgren ; på dansk ved Karsten Sand Iversen. - Kbh. : Samleren, 2008. – 200 sider
Se om bogen er hjemme eller reserver den her

Pölsa : roman / Torgny Lindgren ; på dansk ved Karsten Sand Iversen. – Kbh. : Samleren, 2003. – 167 sider
Se om bogen er hjemme eller reserver den her

Lindgren

Torgny Lindgren er født i Västerbotten i 1938. Siden 1991 har han været medlem af Det Svenske Akademi, der uddeler Nobelprisen i litteratur. Den får han derfor ikke, men i stedet er det blevet til en række andre internationale priser.

Chris Mould: Arven

arvenStanley Buggles har arvet et hus på øen Crampton Rock og skal holde sommerfeie på øen. Men øen er ikke som andre øer.
Der foregår noget uhyggeligt på øen, for folk tør ikke være udenfor efter solnedgang, ligesom de heller ikke går ud på heden.
Stanley bor i sit store dejlige hus sammen med husholdersken Mrs. Carellis og hun er den mest dejlige kvinde man kan tænke sig for en dreng af Stanleys type.

For Stanley vil til bunds i sagen på øen, og han slår sig tilfældigvis sammen med tre pirater som bor på øen. De snyder Stanley og prøver at få ham til at udleverer en speciel mønt hans onkel har gemt et sted i huset. Men Stanley er ikke en rask dreng for ingenting, og snyder piraterne, ligesom han opklarer sagen om folks frygt for nattens mørke.

Det er en herlig rask fortælling med lidt uhygge. Men alt klares på fin vis af Stanley, sammen med hans nye venner på øen. Bogen kan både bruges til oplæsning man kan også sagtens læses af børn selv. Eller bare af deres forældre som godt kan lide en lille sjov og lidt uhyggelig fortælling for børn. Der er flere bøger i serien, så det skal blive underholdende at følge Stanleys meritter i de kommende bøger.

Historien kan delvis minde om serien “En ulykke kommer sjældent alene”, Så hvis du syntes det var en god serie er her godt nyt i samme stil.

Se om bogen er hjemme eller reserverer den her

Arven / tekst og illustrationer Chris Mould ; oversat af Lene Ewald Hesel. – Holte : Flachs, 2009. – 178 sider : ill.. – (Skrækkelig skummelt ; nr. 1)

Steffen Jacobsen: Passageren

passagerenJacob Nellemann findes dræbt på en måde der ligner vådeskud, men Robin opdager langsomt der er forbindelse til en skæbnesvanger sejltur et år forinden, omkring Bjørneøen i Barentshavet.

Robin Hansen sættes på opgaven med at finde ud af om det var en ulykke af Jacob Nellemann blev skudt med en pil og dræbt. Han finder snart ud af at det ikke var en jagtulykke, men derimod et forsøg på at skyde skylden for mordet på en anden.

Langsomt finder Robin flere og flere indicier på at en anden står bag en større sag, som har tråde til en sejltur ved Bjørnøen i Barentsahvet et år forinden.
På denne sejltur var Anne Bjerre som var en erfaren sejler og dedikeret jordomsejler, rigmanden Axel Nobel samt Jacob Nelleman.
Men noget grusomt hændte på sejlturen og Anne Bjerre kom aldrig hjem fra turen. Det er der idag nogle som aldrig har tilgivet de to andre, og nu tages der hævn.

Det bliver en lidt længere udredning af affæren, for Nobel vil ikke gerne medvirke i opklaringen selvom han ligger inde med afgørende svar på mangt og meget. Men Robin er ikke en der giver op, og selvom han kun er på halv tid stopper han ikke før sagen er løst.
Men det bliver en meget farlig opklaring, jo tættere Robin kommer på sandheden, for der er en morder som ikke holder sig tilbage for nye mord for at sløre sandheden.

Det bliver et hæsblæsende og tæt opgør tilbage på Bjørneøen, hvor de overlevende fra sejlturen mødes. Og Robin er også tilstede for han vil for enhver pris have opklaret sagen fuldt og helt.

Det er en vanvittig spændende fortælling, hvor vi nok tidligt ved hvem morderen er, og så alligevel ikke. Det oprulles langsomt vi kommer gennem bogen. Langsomt er måske ikke det rette ord, for man læser og læser hurtigere for det er spændende læsning.
Man kan sagtens mærke forfatteren ved en masse om sejlbåde og sejling rundt i verden, men det gør intet der er lidt mange detaljer om dette emne. For måden det er flettet ind i fortællingen på er så man bare læser i højt tempo.

Hvis man læser forfattere som Ken Jacobsen eller Jussi Adler Olsen er her bestemt et nyt godt bekendtskab. Del to med Robin Hansen er netop udkommet…
Se om bogen er hjemme via dette link
Passageren : krimi / Steffen Jacobsen. – 1. udgave. – Kbh. : Rosinante, 2008. – 301 sider

Ken Jacobsen: Klart syn

jacobsenEn ung smuk og succerig skuespillerinde forsvinder sporløst en vinteraften. Hendes rige kæreste sætter hurtigt politiet på sagen, men der er ingen spor at gå efter. Og efter et par ugers efterforskning, må politiet erkende de ikke er kommet videre.

Samtidig tager kriminalassistent Bagge fat på at lede efter lignende sager og opdager et par sager om forsvunde kvinder.  Disse kvinder er også forsvundet sporløst men dog dukket op igen – desværre i død tilstand. Så politiet må snart indse det er et kapløb med tiden, for at finde skuespillerinden.

I sagen indrages Lasse som lever af at være synsk. Han får adgang til skuespillerindens lejlighed for at se om han kan komme med forslag til hvor hun er. Langsomt indrages han mere og mere i sagen om de forsvunde kvinder, og snart er det et kapløb med tiden om at få fanget morderen. 

Hvis du er til Jussi Adler-Olsen så er her et godt alternativ. Historien minder i visse dele om “Kvinden i buret” men afviger hurtigt derfra alligevel så det er en historie for sig.
Og den er ganske godt skruet sammen, med opklaringen af forbrydelsen i centrum.

Vil du reserverer bogen kan du klikke her

Klart syn : krimi / forfatter: Ken Jacobsen. – 1. udgave. – [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 2009. – 328 sider

Arrangementer på biblioteket i efteråret

efterårsprogram teaser 3Så er arrangementsfolderen på gaden igen – fyldt med masser af gode timer på biblioteket i efteråret.

Som det kan ses på billedet, kommer både krimiforfatteren Jussi Adler-Olsen og Jesper Klein på besøg. Men der kommer også mange andre spændende foredrag og teaterforestillinger.

Jette Kaarsbøl kigger forbi, der er en aften om chili og mad, Henrik Day Poulsen fortæller om fanatikere, Lotte Wiemer fortæller om årets gode bøger.

Der vil være en dag med akvarier, børneteater, juleklip, teatersport for børn, fletteworkshop og meget meget mere.
Billetterne blev sat til salg for en uge siden, og vi må nok sige vi er erendt lidt over ende. Nogle arrangementer er allerede udsolgt, andre har få billetter tilbage mens der er en del ledige billetter til andre arrangemener. Kontakt Receptionen på tlf. 7210 6800 og forhør dig eller kig ind på arrangementernes blog

 

 

 

Du kan ses programmet på vores hjemmeside eller kigge forbi og få et i hånden.
Billetter kan købes fra den 20. august i Receptionen.