Der har for nyligt været en udstilling på Fredericia Bibliotek med romaner, der havde mad og drikke som tema. Det var en anledning til at finde et par bøger frem af min yndlingsforfatter Torgny Lindgren: “Pölsa” og “Norrlands Akvavit”.
De foregår i hans barndoms landskab i det indre Västerbotten på grænsen til Lapland. Der er vanskelige levevilkår mellem de skovdækkede fjelde. Der er langt mellem de små husmandsbrug, hvor det med nød og næppe er muligt at dyrke en smule kartofler og holde en ko. Disse betingelser afspejler sig i Torgny Lindgrens sprog. Det er klart, præcist og usentimentalt. Der er ikke plads til væveri eller føleri. Ligesom de hårde vilkår blandt fiskerne på den jyske vestkyst gav grobund for Indre Mission, var det noget tilsvarende i Västerbotten. I “Norrlands Akvavit” er hovedpersonen en vækkelsesprædikant, der havde held til at omvende en stor del af befolkningen. Efter at have været borte fra egnen i 50 år, vender han nu tilbage til egnen som en gammel mand. Han har igen en mission. Han har i mellemtiden mistet troen og føler sig forpligtet til at forkynde sin vildfarelse for den gamle menighed og omvende dem tilbage. Det er der ingen, der er interesserer sig for. Missionshusene er nedlagte, prædikestolene er bygget om til bistader og menigheden er uddød – bortset fra Gerda, der har ligget for døden i tre år. Det har trukket ud fordi hun har ventet på at prædikanten skulle vende tilbage og bekræfte hende i troen og give hende den sidste nadver. Selvom han sidder tavs ved hendes seng, lægger hun selv ordene i munden på ham, og han ender med at give hende en snaps som nadver, så hun kan dø med fred.
Det eksistentielle tema om tro og tvivl kan lyde tungt, men det er det langtfra, når det beskrives med Torgny Lindgrens underfundige humor.
Prædikanten kører rundt i den tyndt befolkede egn på en sammenklappelig cykel. I “Pölsa” kommer vi omkring til de samme fiktive steder på motorcykel. I denne bog er formålet med besøgene at finde frem til den bondekone, der laver den bedste pölsa. Det er en foragtet sammenkogt ret af kødstykker og især af indvolde og hvad de fattige bønder ellers havde til rådighed. Her bliver den imidlertid ophøjet til en nærmest guddommelig delikatesse.
Det er avisens lokalreporter, der beretter om denne færd. Han blev imidlertid fyret, da redaktøren i Umeå opdagede at alt hvad han skrev, var opdigtet. Først da redaktøren er død, kan journalisten videreføre egnens liv og levned. Torgny Lindgren leger med at udviske grænserne for hvad der er fakta og hvad der er fiktion. Han formulerer det selv sådan: “Skrivningen i sig selv er at skabe virkelighed”.
Norrlands Akvavit : roman / Torgny Lindgren ; på dansk ved Karsten Sand Iversen. - Kbh. : Samleren, 2008. – 200 sider
Se om bogen er hjemme eller reserver den her
Pölsa : roman / Torgny Lindgren ; på dansk ved Karsten Sand Iversen. – Kbh. : Samleren, 2003. – 167 sider
Se om bogen er hjemme eller reserver den her
Torgny Lindgren er født i Västerbotten i 1938. Siden 1991 har han været medlem af Det Svenske Akademi, der uddeler Nobelprisen i litteratur. Den får han derfor ikke, men i stedet er det blevet til en række andre internationale priser.
Nye kommentarer