Alberte Winding: Tisvilde Strand

Alberte Winding er mest kendt som sanger og børnebogsforfatter. Men nu har hun sin debut i den skønlitterære verden for voksne med romanen “Tisvilde Strand”.

Hovedpersonen Rita er lige blevet skilt. Hendes 6-årige tvillinger Lilje og Eigil bor hver uge på skift hos far og mor, og Rita pendler følgelig mellem to roller – den som enlig mor og livet som single.
I et år følger man Ritas hverdag med alt hvad det indebærer af trivielle rutiner og følelsesmæssige rutsjeture.
Hun hvirvles ind i en gigantisk passion med den gifte kunstner Mogens, hvis kone Henriette tilsyneladende følger med i det hele.
Samtidig er der andre historier fra både nutid og fortid, der presser sig på. I baggrunden følger man en lidt mystisk herre i Rom, som viser sig at have en ganske særlig forbindelse til Rita.

Alberte Winding har skrevet en klog og sympatisk roman, som man bliver grebet af. Emnerne i bogen er velkendte for mange – om at komme sig oven på en skilsmisse, om at blive revet mere med af lidenskaben end godt er og om at forlige sig med sin fortid og sit bagland.

Winding, Alberte Tisvilde Strand / Alberte Winding. – 1. udgave. – Kbh. : Politiken, 2008. – 219 sider

Se om bogen er hjemme på Fredericia Bibliotek

Skriv et svar

 

 

 

Du kan bruge disse HTML-tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>